Kom i gang med gratis alkoholbehandling

Nicole, 35 år, Pårørende

Tilbage

Jeg er født i Hamburg, Tyskland hvor begge mine forældre dengang boede.
Min mor er dansk født, men forelskede sig i en ung alder i min tyske far.
De fik min bror og 4 år efter blev jeg født.
De blev skilt da jeg var 1½ år gammel og min mor og jeg rejste til DK for at bo der.
Min bror blev hos min far.

Min far var efter en arbejdsulykke blevet meget anderledes.
Led af jalousi og fik tiks.
Da jeg var 5 år faldt han i søvn med en cigaret og døde af røgforgiftning.
På det tidspunkt var min mor allerede gift igen med en mand der var meget voldelig imod hende når han blev fuld.

Jeg blev storesøster med 4 år, og måtte opleve hvordan vi om natten måtte flygte fordi min stedfar var på vej hjem for at banke min mor.
Jeg har oplevet volden og hvordan min mor næste morgen måtte vaske sit blod af ude i trappe opgangen.
De blev skilt da han under min mors graviditet bankede min mor og sparkede hende i den gravide mave.
Endelig fik min mor nok ... vi var så i nogle år alene og det er de par år jeg husker som de bedste af min barndom.

Da jeg var 7 år mødte min mor den mand der de næste 10 år skulle være min onde stedfar.
Han slog os og ydmygede os.
Vi vidste aldrig hvor vi havde ham.
Jeg kan ikke mindes at han drak noget videre der hjemme, men min mor har siden hen fortalt at han af og til var på Antabus.
Jeg lærte at lure hans signaler for ikke at komme i ilden og blive enten slået eller mobbet. 

I skolen blev jeg også mobbet og mit manglende selvværd må have været meget tydeligt.
Jeg lærte at knytte mig til dyrene i vores hjem.
Tilbragte meget tid med vores hunde og katte.
Da jeg var 15 år blev jeg af en klassekammerat inviteret med ud til en gård hvor der var omkring 16 heste hvor alverdens unger rendte rundt og hjalp den gamle der havde gården med dyrene.
Jeg fandt mig her et fristed hvor jeg hver dag cyklede de 15 km hver vej for at ride og passe heste.
Mine forældre lod mig passe mig selv og det var jeg dengang glad for.
Jeg voksede med omgangen af de her dyr og det gav mig en vis værdi følelse, for det her var jeg skisme bare god til.
Jeg fik venner og blomstrede op.

Jeg følte mig ikke elsket af min mor og syntes hun havde svigtet os ved at blive sammen med min stedfar.
Da jeg blev 18 flygtede jeg nærmest hjemmefra ud og bo for mig selv.
Jeg havde købt en hest og med min kæreste flyttede jeg hjemmefra.
Frihed ... men min stedfar ville stadig blande sig i mit liv.
Jeg havde et stort opgør med ham da han forlangte at jeg skulle sælge hesten, for den var der ikke råd til når jeg skulle i uddannelse.
Jeg smed ham ud, for han skulle ikke tage det der nærmest havde reddet mig, fra mig.
Jeg beholdt hesten og den fik et føl.
Det føl er idag 17 år og stadig hos mig.
Min makker.

Med tiden blev min mor så endelig skilt fra ham og hun fandt sig en mand af en hel anden støbning.
Jo de havde også problemer, men den dag idag tror jeg de har fundet deres melodi sammen.
Den nye mand har aldrig blandet sig i mit liv og er en kærlig bedstefar for mine børn.
Nå men kæresten blev skiftet ud og nye kom til.
En dag gik det faktisk op for mig at min mor elsker mig og at hun havde gjort hvad hun kunne på det tidspunkt.
Jeg har tilgivet min mor og elsker hende af hele mit hjerte.
Hun støtter mig der hvor jeg beder om det.

Jeg mødte i 96 den mand der skulle blive far til min datter. 
I starten af vores forhold mærkede jeg allerede at der var noget eksplosivt over ham, men ignorerede det.
Men det blev eksplosivt.
Han var verbalt ualmindelig giftig og manipulerende.
Han var meget fikseret på sex og skulle konstant bekræftes i at han var god nok.
Han er opvokset med en far der drak og slog hans mor.
Han kunne være det sjoveste menneske, men var slet ikke i stand til at mærke hvor min grænse var.
Jeg forlod ham da min datter var 1½ år gammel.
Kort tid efter mødte jeg min nuværende kæreste.
Han er en ualmindelig tiltrækkende mand og har meget karisma.
Jeg blev forelsket som lyn fra en klar himmel.
Han er søn af dem, der havde den healerskole hvor jeg havde taget et 2 års selvudviklings forløb, så jeg troede jo naivt at det var en kvalitets garanti :o)
Men det viste sig jo hurtig at han drak ualmindelig meget.
Han vandrede som en løve i et bur frem og tilbage i min lejlighed og var rastløs.
Med tiden fald der dog lidt mere ro på og jeg troede at han havde fået lidt hold på det.
Han drak aldrig hjemme hos mig.
Vi flyttede sammen og vores søn kom til.
Jeg oplevede ofte at han kørte efter noget og kom hjem meget senere i beruset tilstand.
Han havde på grunden et værksted hvor han ofte gik og lavede biler mm. og der fik han jo besøg af diverse makkere som han drak med.
På hans 30 års fødselsdag sad han til langt ud på natten og fejrede med sine venner over i værkstedet, da han endelig kom ind for at gå i seng bad jeg ham være lidt stille da den lille sov og det udløste at han gik amok og tog tremme sengen og smed den ind i væggen.
Heldigvis lå min søn hos mig i sengen.
Han smed mig og begge børn ud og vi måtte flygte over til naboen.
Vi boede i 14 dage hos min mor og han lovede bod og bedring.
Han holdt sig ædru i knap et år og mente så at have bevist at han ikke havde problemer.
Juleaften 2003 friede han til mig og jeg sagde ja.
Da min mor er praktisk anlagt kørte vi allere i januar ud for at købe brudekjolen og i mens vi var afsted tog han min hund og kørte den 25 km. væk og satte den af.
Han var begyndt at drikke igen. og han havde fortrudt sit frieri.
Det var hans måde at komme ud af det på.
Han kan ikke forklare den ondskabsfulde handling på anden vis.
Konsekvensen blev at jeg flyttede i marts 2004 for mig selv for at ungerne og jeg kunne få et fri rum.
Vi forblev sammen men han boede for sig.
Vores forhold har kørt on / off lige siden.
Han har gerne ville bo og købe hus sammen, men jeg har ikke turde, for jeg havde ikke tillid til at han vil lade mig være mig.
Han har altid prøvet at få ændret mine værdier og skældt ud på min heste interesse.
Han har følt at de røvede min tid og mine penge.
For mig har de betydet at jeg har holdt fast i noget der var godt for mig. Maj 2006 mødte han på en ski feri med sit job, en pige der havde en kæmpe indtægt og kørte i capriole.
Han fortalte at han ikke elskede mig længere og lå så og kørte rundt i den bil nede i byen med min søn og den nye flamme.
Det gjorde han i en mdr., hvorefter hans selvbedrag ikke holdt mere.
Hhan tiggede og bad mig om endnu en chance.
Han var ydmyg og helt parat til at gøre hvad der skulle til.
Jeg gav det en sidste chance.
På det tidspunkt var jeg stadig ikke helt klar over om han virkelig var alkoholiker og hvad det indebar.
Jeg vidste at han havde et problem, men troede at hans psyke var årsagen til han drak, og ikke omvendt.

Det år der er gået siden har været et hårdt år.
Det gamle mønster åd sig mere og mere ind igen og det endte med at jeg bare ikke kunne rumme mere.
Jeg fik en terapeut, der var meget hård ved mig og fortalte mig at jeg var medafhængig.
Det var en hård kamel at sluge.
Men jeg er nysgerrig og jeg undersøgte hvad det beød og lige pludselig kunne jeg se mit liv stå på skrift på nettet.
Det var en kæmpe lettelse, men også en sandhed der gjorde ondt.
6 år med skiftende terapeuter og ingen nævnte dette med et ord.
Jeg måtte handle på det.
Han var ikke parat til at erkende at han var alkoholiker og så var der for mig kun en vej.
Jeg bad ham holde sig væk.
Jeg elsker denne mand, jeg har set hans kerne i perioder hvor han har hvilet i sig selv.
Jeg har længtes efter denne mand, denne illusion - men jeg ved at jeg aldrig opnår at få indfriet mit ønske så længe han forstætter med at drikke.
Jeg har lidt og jeg har tilgivet, nu er tiden inde til at jeg lever mit liv med det jeg vil og holder af.
Da jeg ændrede min måde at se tingene på og da jeg gav mig selv lov til at have retten til mit liv og at det var mit ansvar, da gik det op for ham at det denne gang var alvor.
Han drak dog mere og blandede også med piller.

En morgen stod han i døren og sagde HJÆLP MIG og det gjorde jeg.
Han var parat til at få hjælp.
Jeg lovede ham ikke noget men ville gerne støtte ham.
Jeg bestilte et forbesøg på et behandlingscenter og to dage efter det var han igang.
Det var en lettelse at han nu endelig tog ansvaret for sit eget liv.
Nu må vi se hvad fremtiden fører med sig.
Jeg kan aldrig gå tilbage til det gamle liv, der er så meget smerte og der er lagt låg på så mange triste oplevelser.

Om vi finder vejen ved jeg ikke.
Jeg ved at jeg har ansvaret for mig og mine børn og at det er det vigtigste lige nu.

 


Tilbage