Kom i gang med gratis alkoholbehandling

Anja 5, 21 år, Pårørende

Tilbage

Hvad gør man...?
Min far er alkoholiker...
Men der er intet man kan gøre...
De gange han har forsøgt hjælp, er der aldrig sket noget som helst...

AA: ja de forsøger at hjælpe, men som min far, som ikke helt er god til at tage i mod hjælpen er det ikke nok til.

Psykiatrisk afdeling: Jeg er målløs.
Det er efterhånden nogle år siden, men nu skal det ud.
Det er ca 3 år siden.
På dette tidspunkt boede min mor og far sammen.
Vi som familie har forsøgt så mange gange at skaffe min far hjælp og nu så det ud som om vi fik den.
Han kom ind på psykiatrisk afdeling, hvor han ikke kunne drikke.
Kun når han havde udgang.
Men det psykiatrisk afdeling gjorde for min far (som de gjorde for alle de andre derude) var at dope ham med diverse piller, det var ikke min far når han var derude.
Pillerne gjorde han var helt stille og rolig og ikke voldelig som han er når han drikker.
Psykiatrisk afdeling mente ikke der var noget galt.
Han blev udskrevet med en recept til 200 piller, som han skulle tage nogle af om dagen.
Hvad gjorde min far, jo det skal jeg sige jer, han drak sig fuld og var voldelig igen, så min mor krævede skilsmisse.
Det blev for meget for min far han tog 30 af de piller han var udskrevet med.
Han kom til udpumpning og ind på psykiatrisk afdeling igen.
Der gik en månede og de mente stadig ikke der var noget galt.
Han blev udskrevet med recept igen på 200 piller.
Denne gang tog han 40 ... udpumpning igen...

Det tager så hårdt på en lille familie.
Det er så hårdt at se sin far være den bums man kigger ned på inde i byen.
Juleaften 2004 ville min mor gerne have vi fik en rigtig jul.
Min søster, min mor og mig tog op til min mors familie, for min far sad alligevel bare og drak.
For mig var det meget meget hårdt, jeg elsker virkelig min far.
Da vi kom hjem sad min far og drak med nogle af mine fætre og kusiner.
Jeg bad dem om at gå, fordi vi bare gerne ville sove.
Efter min far smadrede det halv hjem gik de endelig.
Om natten vågnede jeg fordi min store fætter var i panik og snakkede om skadestuen.
Jeg gik ud på det lille toilet, hvor far havde skåret sig selv i armen ved selvmordsforsøg for tredje gang.
Der var blod overalt.
Jeg fik ham smidt på skadestuen og tørrede blodet op.
Kanon juleaften (har ikke holdt det ordentligt siden).
Psykiatrisk afdeling mente efterfølgende stadig der var intet galt.
Vi snakkede med en socialrådgiver, som stak min søster og mig i ryggen.
Min fars søster arbejder på en afdeling på psykiatrisk afdeling og hun fik alt at vide ... alt det jeg snakkede med min fars søster, vidste de ude på psykiatrisk afdeling.
Så meget for tavshedspligten.

 


Tilbage