Kom i gang med gratis alkoholbehandling

Den sårede, 20 år, Pårørende

Tilbage

Jeg skriver fordi jeg føler jeg har brug for at komme ud med alle de tanker og føler jeg går med indeni mig selv.

Min mor og far har et værtshus og det har de egentlig haft i mange år uden problemer.
Problemerne startede for snart 5 år siden, hvor jeg fandt ud af at min mor havde et alkoholproblem.
Hun kom meget fuld hjem fra arbejde og drak også herhjemme i smug.
Da mine forældre altid har haft værtshus, har de aldrig drukket herhjemme, sådan åbenlyst i hvert fald.

Det med min mor gik mig og min far meget på og en dag fik vi nok.
Hun kom på Antabus.
Det gik så godt i nogle år, så hun ville gerne prøve at holde pause med Antabussen og se, hvordan det gik.
Det gik også fint i et stykke tid, men så begyndte min far at drikke lige i overkanten, og det er gået lidt op og ned, men nu står jeg i hvert fald i den situation at de begge drikke for meget.
Det kan godt være de ikke kommer totalt fulde hjem hverdag, men kan hører på dem at de har drukket.
Jeg bliver så sur fordi jeg er så bange for at det lige pludselig går for stærkt og at de så ikke kan styre det mere.
Jeg ved at min far godt kan lade være med at drikke hvis han vil, men de siger at de hygger sig med det, og det synes jeg i for sig også er okay hvis de bare ikke kommer berusede hjem.

Vi har for lidt siden aftalt at de skulle bevise overfor mig at de kunne komme ædru hjem, og dagen efter kunne jeg igen hører på min mor at hun havde drukket.
Jeg bliver så skuffet og kan ikke forstå, hvordan de kan gør det.
Jeg har også en lillebror som der også er begyndt at blive påvirket af det, men han taler meget med mig om det så han får det ud.
Jeg er den eneste der går med det for mig selv.
Ingen ved det.
Eller folk har det måske på fornemmelsen, men har ikke sagt noget og tror egentlig heller ikke jeg ville fortælle sandheden, hvis de spurgte.>
Beskytter dem sådan.

Det er frygteligt, men ønsker sådan at de skal blive gode bedsteforældre og at jeg kan få et normalt liv med dem, som alle andre.
Jeg føler heller ikke lige jeg har overskud til alt det her, da min kæreste og jeg lige er gået fra hinanden efter 4 år som også er meget svært.
Ikke engang ham talte jeg med det om, selvom han sikkert også godt vidste hvad der foregik.

Det hele ramler bare sammen og er så bange for at jeg til sidst ikke kan klare det mere.
Er snart færdig som social og sundhedsassistent og ved, hvor vigtigt det er at tale med folk om problemer, også sidder jeg alligevel her og holder det helt for mig selv.

 


Tilbage