Kom i gang med gratis alkoholbehandling

lene: Hvor har jeg dog spildt kostbare år af mit liv, 64 år, Pårørende

Tilbage

Hvor har jeg dog spildt kostbare år af mit liv.
I 23 år var jeg gift med en alkoholiker.
Vi havde samme arbejdsplads som skolelærere, og både der og i hjemlige sammenhænge løj jeg både over for mig selv og mine omgivelser om de faktiske tilstande.

Til at begynde med gik det slet ikke op for mig, at han var alkoholiker.
Det havde jeg altid forbundet med værtshusbesøg.
I de perioder, hvor han drak foregik det altid hjemme, og han forsøgte næsten altid at skjule det.
Når jeg afslørede ham, var det mig, der var fuld af løgn.
Han havde ikke rørt noget.
Det var fuldstændig som at være gift med dr. Jekyll and mr. Hyde.

Jeg levede altid med at have både en plan A, B og C, da jeg aldrig vidste, hvornår det gik galt.
Havde jeg dog bare lyttet til min indre stemme, min mavefornemmelse, så var jeg aldrig gået ind i forholdet og havde udsat vores (min) datter og mig selv for disse løgne, uhyrligheder og rædselsscenarier.
I skrivende stund kører der for mine øjne en gyserfilm, som jeg ved ikke vil forsvinde, selv om jeg prøver nok så meget at fortrænge den.
Hovedpersonen ligner Frankenstein eller en zombie, slet ikke den mand, som jeg troede, jeg havde giftet mig med.

I lange perioder prøvede jeg at få ham til at prøve alt.
Læge, psykiater, grupper, antabus osv. osv.
Han mente bare ikke helhjertet, at han var alkoholiker.
Han havde jo ædru perioder.
AA kunne der slet ikke være tale om, ej heller Minnesotabehandling, som ellers blev tilbudt fra skolen.

Spritdom, afsked fra skolen pga. druk i arbejdstiden, indlæggelser på hospitaler og Skansegården i Hillerød.
Drukintervallerne blev hyppigere og hyppigere.
Til sidst kunne jeg bare ikke mere.
Jeg blev nødt til at vælge mit eget liv, og det har jeg ikke et sekund fortrudt.
Det er det bedste, jeg nogensinde har gjort for mig selv.
Bare jeg havde gjort det for mange år siden.
Om end jeg ikke bor så vidunderligt et sted mere og min økonomiske situation er dårligere, så har jeg et liv på mine egne præmisser, behøver ikke frygte for, hvad jeg nu kommer hjem til.
Det er en lettelse uden lige, men mine ar på sjælen vil altid være der.
Tænk, hvad jeg har udsat min datter og mig selv for.

Mit råd til alle, som læser dette er: Vælg dit eget liv, det er ikke dit ansvar eller din skyld, at din partner er misbruger.
Du kan ikke redde ham/hende.
De skal ville redde sig selv.
Søg hjælp til at komme ud af det syge forhold, jo før jo bedre.
Skynd dig.

 


Tilbage