Kom i gang med gratis alkoholbehandling

B.B, 21 år, Pårørende

Tilbage

Når jeg tænker tilbage på min barndom, kan jeg egentlig ikke huske præcis hvornår min mor begyndte drikke.
Det har ligesom bare altid været en del af vores hverdag, som bare tog over og blev værrer og værre.

Jeg er vokset op med en enlig mor og en lillesøster.
Min mor har ligesom jeg haft en tragisk barndom og har druknet sine sorger i alkohol.
Jeg fandt tit min mor liggende grædende ude på badeværelset midt om natten, eller også måtte jeg ud og lede efter hende, da hun tit kunne finde på at gå hjemmefra i en brandert.

Når andre børn blev smidt på værelset, blev vi istedet smidt i kælderen (jeg kan stadig ha maridt over det).
Jeg klarede mig fint i skolen så der var aldrig rigtig nogen som vækkede mistanke (troede jeg).
Jeg flyttede hjemmefra da jeg var 16, og jeg fik endelig lidt ro og stabilitet i mit liv, også selvom det var hårdt at få det til at køre rundt økonomisk.

Efter jeg flyttede hjemmefra fik jeg også endelig modet til at forsvare mig selv imod min mor.
Da jeg blev 18, mødte jeg min daværende kæreste, vi har idag en dejlig søn og jeg har et rigtig godt liv.

Når jeg tænker tilbage kan jeg godt stadig blive ked af det, men jeg ved at det har gjort mig til den jeg er.
Og jeg sætter utrolig meget pris på meget små ting, så der skal ikke meget til for at jeg er lykkelig (hvis det giver nogen mening).

Jeg har næsten ingen kontakt til min mor den dag idag, hun drikker stadig meget, og hun har tit ringet og beskyldt mig for en masse og aflyst en masse aftaler.
Min søn skal ikke blive endnu et ofre , pga hendes druk, så derfor vil jeg aldrig nogen siden lade hende passe ham eller være alene med ham!!

 


Tilbage