Kom i gang med gratis alkoholbehandling

L...., 23 år, Pårørende

Tilbage

Det er meget svært for mig at skrive det ned.
Men her kommer det.

Da jeg var omkring 4-5 år blev min mor og far skilt, min ene storebror og jeg flyttede med min mor og min anden storebror blev boende hos min far.
Min mor fik sovepiller og hun tog ofte alt for mange sovepiller på én gang, så gang på gang måtte jeg ringe efter en ambulance og jeg var kun 5 år.

Da jeg var omkring 6-7 år flyttede vi til en anden by, og vi startede på en ny skole, og det gik godt.
Jeg fik en masse nye venner/veninder.
Min mor begyndte at drikke meget ofte, næsten hver dag.
Og det var meget hårdt for mig.
Jeg tog aldrig nogen af mine venner med hjem, for jeg ku jo aldrig vide om min mor var fuld når jeg kom hjem.
Min mor drak kun sig fuld derhjemme, nogen gange drak hun sig fuld i flere uger i træk og så var hun lige ædru i et par dage og så drak hun sig ellers fuld igen.
Jeg kan lige så tydeligt huske der engang var fastelavn på min skole, og jeg var jo blevet katte dronning, og jeg var rigtig stolt, så jeg glædede mig rigtig meget til at komme hjem og fortælle min mor det.
Men da jeg kom hjem var hoveddøren låst og jeg havde ikke nøgle med.
Men heldigvis stod havedøren lidt åben, så jeg kom ind den vej, og min mor var mega fuld da jeg kom ind.
Så jeg blev meget ked af det og gik op på mit værelse og græd ...!

Hvis jeg fandt nogle øl osv i nogle af skabene gemte jeg det altid, for jeg ville jo bare ha min mor skulle være ædru, men hun fandt det altid og ellers gik hun bare ned og købte noget nyt.

Min mor fandt sammen med en mand som var en del år ældre end hende.
Hun stoppede med at drikke i en kort periode.
Min mor blev gravid og hun drak ikke i hele graviditeten, men da min lillebror var kommet til verden, begyndte hun og drikke igen og min mor og min lillebrors far gik fra hinanden.
Jeg var stor set hjemme hver aften for og passe min lillebror, for min mor kunne jo ikke passe ham når hun var fuld og min storebror var næsten aldrig hjemme og ind imellem tog jeg ud til min mormor med min lillebror, så passede hun min lillebror, og så tog jeg hjem og holdte øje med min mor.

Jeg klarede for det meste altid tingene selv, der var ikke rigtig nogen fra familen der hjalp, kun min mormor.
Da jeg var omkring de 12 år kom min mor på et ophold et sted, hvor hun skulle lærer at stoppe med at drikke, men det droppede hun hurtigt.
Da jeg var 14 år flyttede vi igen.
Der gik næsten et helt år hvor min mor ikke drak, og jeg håbede sån hun var stoppet med at drikke, men næh nej, hun begyndte at drikke igen.

Jeg gik i en ungdomsklub om aften, og en af pædagogerne lagde godt mærke til jeg tit var ked af det, og hun havde spurgt mig flere gange hvad der var i vejen og om der var problemer derhjemme, men jeg svaret altid at der var ikke noget i vejen.
Jeg havde jo altid været vandt til at klare mig selv, jeg var ikke vandt til at der var nogen der kom hen og spurgte om hvordan jeg havde det og om der var noget de kunne hjælpe med, men til sidst åbnede jeg mig op for pædagogen og fortalte at min mor drak.
Det endte med at hun blev ansat af kommunen til at være min personlige rådgiver, hvor vi skulle mødes en gang om ugen og jeg skulle fortælle hvordan jeg havde det og hvordan det gik.
Det hjalp mig rigtigt meget, men da jeg var blevet 18 år ville kommunen ikke bevile hjælp mere, for de mente at når jeg var 18 år, kunne jeg sagtens klarer mig selv.
Det skal så lige siges at kommunen altid har været inde i billedet, og de har altid været klar over at min mor drak meget, men de har aldrig hjulpet os.

Da jeg var ynger skar jeg mig tit i armen, for på den måde fik jeg det bedre.
Der er mange ting jeg har undladt at fortælle om, da jeg ikke er klar til endnu at fortælle om det.
Jeg er 23 år nu og jeg er helt knust inden i og har en depression.
Mmin mor drikker stadig.
Jjeg er heldivis flyttet hjemmfra, men hver gang min mor er fuld tager jeg altid ud og henter min lillebror, for jeg ville ikke ha at han skal gå alt det igennem jeg har gået igennem.

Jeg elsker min mor meget højt og hun er den bedste mor der findes på jorden, når hun er ærdu, men når hun er fuld er hun ikke til at holde ud og hører på.
Men hver gang min mor har drukket har hun altid sørget for at ligge nogle penge til os, så vi kunne købe noget mad til os selv.
Min mor lover gang på gang at hun ville stoppe med at drikke, men hun drikker stadig den dag idag. og jeg har prøvet at hjælpe hende på alle måder, men man kan ikke hjælpe en der ikke vil hjælpes, og lige så længe hun ikke selv kan se hun har et problem, kan man ikke hjælpe hende.
Jeg håber bare på hun en dag indser at hun har et alkohol problem og søger noget hjælp.

Jeg kan kun råde alle andre pårørende til alkoholiker at de får snakket med nogen om det, for det hjælper rigtig meget.

Hilsen datteren ...

Tilbage