Kom i gang med gratis alkoholbehandling

mc, 33 år, Pårørende

Tilbage

Hej.

Jeg skriver dette for at dele min historie med andre.
Skriver dette for at fortælle,at dette har gjort mig til den, jeg er i dag.
Jeg er et meget følsomt og måske anderledes menneske, kommer jo nok an på øjnene der ser. <

Jeg var omkring 4 år,da min mor og far blev skilt.
Min mor flyttede efter et stykke tid til England, sammen med mine brødre og mig.
Hun havde mødt en ny mand, som hun ville dele livet med.
Min mors mand havde tre børn, den ene var en ubeskrivelig dårlig person.
I daligdagen i England var alkohol en del af deres dagligdag ... ikke noget vi så eller kendte til (troede de)men jo ... det gjorde vi og det gjorde også der skete mange ting,som muligvis ikke var sket, hvis det ikke var for det.
Jeg gik meget rundt for mig selv, lukkede mig nok lidt inde i mig selv.
Jeg havde det ikke godt, for k som han hed, en af hans sønner, gjorde praktisk livet til et helvede ... der blev taget meget hensyn til k, han var så sød og charmerende, men jeg vil nok nærmere betegne det som psykopatiske træk.
Jeg blev dirigeret rundt af ham, som en anden slave.
Gjorde jeg ikke som han bad om, ville han skade min mor og brødre ... hvilket han også gjorde.
Han skulle bestemme i hvilke stole jeg måtte sidde, hvor jeg måtte gå og stå ... Gud nåde trøste mig, hvis jeg var det forkerte sted, i hans hovede
Han slog og spyttede på mig, stjal fra min mor, sniffede hendes ligther gas og sågar negle lak ... simpelthen alt der kunne bruges ... alt det var min skyld ... bare fordi jeg var mig ...det blev værre og værre.
Pludselig en dag sagde han til mig "hvis du ikke gør hvad jeg siger, sker der noget med din familie "hvilket han gjorde alvor af.
Jeg turde ikke andet end lystre.
Jeg blev bedt om at komme ned på marken, under høvognen ellers ...
Jeg skulle gøre alle mulige ubehagelige ting ved ham, og jeg forstod intet af det,k unne ikke forstå man kunne være så ond og gemen.
Kunne ikke forstå, ens familie (mor/hendes mand) ikke kunne se noget af alt det der foregik.
Han begyndte at sætte nåle i hendes vaske klude, spærre mine brødre inde på loftet, og sågår smide min mor ned af trapperne ... alt dette kun for at vise mig,a t jeg ikke skulle sladre.

Da vi en dag fik brev om jeg skulle starte i skole brød jeg sammen.
Jeg ville ikke - ønskede bare at komme hjem til Danmark, hvilket mine brødre allerede var, da de havde fået nok.
Jeg flyttede hjem til min far og troede alt skulle blive godt, men kors.
Min fars nye kone kunne bestemt ikke lide mig,eller opfattede hun mig måske som en konkurrent,da jeg jo tog noget af min fars tid.
Jeg skulle starte i skole 1. klasse.
Fik en nøgle i en snor rundt om halsen, så jeg kunne låse når jeg gik hjemme fra og låse mig ind, når jeg havde fri.
Jeg var så overladt til mig selv, til de kom hjem.
Var det ikke for Else min venindes mor, som altid stod klar med åbne arme, tror jeg ikke jeg havde klaret det.
R hed min stedmor-hun gik højt op i underlige ting( synes jeg den gang).
Hun arbejdede på et plejehjem og når hun kom hjem fra arbejde, måtte jeg ikke tale til hende.
Jeg kunne vente med at tale,t il der var nogen der gad høre på mig og det måtte være min far.
R begyndte at tage ting fra mig som jeg holdt af.
Hun tog mit legetøj, som hun byttede for noget brugt besynderligt tøj, til mig i stedet.

En dag jeg kom hjem,havde hun taget min hund, lige netop denne dag var min fødselsdag, men det var hun ret lige glad med.
Den var væk.
Min hund var den jeg elskede overalt på jorden, Sussie vidste alt om mig, mine tanker og oplevelser, men lige meget hvad,s å elskede Sussie (min hund) mig.
Min far turde ikke rigtig blande sig, nok nemmere at lade være,s e den anden vej.
Tingene blev bare værre og værre.
Huset blev opdelt i territorier dvs. jeg havde mit eget badeværelse og værelse, som jeg selv skulle sørge for ... resten af huset kunne jeg benytte hvis det passede R.
Men et sted var helt udelukket: Deres soveværelse.
Senere fandt jeg ud af, at det var der de gode ting blev gemt ... slik frugt og lign.
De ting sad de så og nød kl otte,n år jeg ikke måtte vise mig i stuen mere den dag.

Jeg blev mere og mere trist,og gik på et tidspunkt til min klasselærer.
Det skulle jeg aldrig ha gjort.
Nu skulle jeg straffes!!!
R ville ikke tillade mig at se min mor mere end en time af gangen, når hun var hjemme fra England, min mor skulle sågar høre hende om hendes mening omkring jeg fik huller i ørene ...R mente bestemt min lyst til huller i ørene, var fordi hun havde det og jeg gerne ville ligne hende, men nej.

En dag skulle vi pludselig ud og gå en tur min far og jeg.
Det var helt ekstraordinært og dejligt troede jeg, men alt sammen kun for at få at vide at de ikke ville havde mig boede mere.
Jeg fik at vide jeg måtte tage stilling tilhvad jeg så ville ... en pige på 8-9år.
Så havde ikke andet valg end at rejse tilbage til England.
Men gudskelov vælger min mor at rejse hjem til Danmark, for at varetage sine børn.
Det var starten på noget nyt og bedre, troede jeg.
Vi flyttede til Jylland,hvor vi havde lejet et hus.
Min mor måtte leje et værelse ud, da huset var for stort.
Det blev til en mand L.
Han var okay i starten, men nem at gennemskue.
Efter et stykke tid var hverdagen en helt anden, da min mor og L forelsker sig, hvilket ender i stort kaos.
L tæver min mor, smadrer flasker i hendes bad,r iver hår af hende, smadrer huset, tvinger mig til at stå og kigge ud i haven, for at se hvor han vil grave min mor ned: "her skal din mor graves ned. Kun hovedet skal stikke op, så vi kan sparke hende i hovedet hver gang vi kommer forbi, til hun en dag dør af det".
Det var psykisk og fysisk terror på den hårde måde.
Det ender med vi må flygte og får polititilhold på L.
Vi fik 4 timer,til at flytte et helt hjem.

Vi kommer hjem til føde øen igenog bor hos mormor i 4 mdr.
Får mulighed for at starte på den gamle skole igen og samme klasse, det var dejligt.
Min mor finder sammen med hendes x fra England og vi får et sted at bo.
Ud over lidt for meget druk og skænderier, begynder jeg at falde til så småt.
De oplevelser jeg havde haft var ikke noget vi skulle snakke om, eller bearbejde.
Den dag i dag er det stadig tys tys.
Min mor frasagde al hjælp til mig, fra en psykolog,d a hun nok selv skulle klare det.

Det bunder og grunder jo i at folk ikke skulle få indblik.
Udadtil virkede det hele jo så perfekt, men i virkeligheden var det et kæmpe kaos.
Jeg ender med at få bullimi,og føler faktisk,jeg for engangs skyld,har noget jeg har kontol over i mit liv.
Jeg bliver mere og mere syg, ender med jeg flere gange besvimer,og min mors mand opdager,der er noget galt.
Der følte jeg, at jeg fik omsorg/bekymring.
Blev rask hurtigt,da jeg fik hjælp.

Jeg er nu 33.
Er stadig præget af oplevelserne fra min barndom.
Jeg er meget følsom og har let til tåre.
Jeg er typen der gerne vil redde hele verden, hvis jeg kunne.
Men er bevist om det ikke er muligt.
Er også god til at sætte grænser, og sige fra.
Men ....... jeg lader ikke min barndom styre mit liv.
Jeg vil noget her i livet.
Jeg vil ikke ende som en dårlig historie, som min mors.
Jeg er meget åben og er ikke bange for at fortælle folk hvad jeg føler.

Jeg har i dag den dejligste datter.
Fortæller hende hver dag at jeg elsker hende.
Opdrager hende til at accepterer alle mennesker og behandle folk som hun selv gerne vil behandles.
Hun har også gjort mig til den jeg er i dag.
Har også verdens dejligste kæreste som jeg elsker.
Man skal praktiserer det man prædiker,i  stedet for at prædike, uden at gøre en forskel/praktisere.
Jeg ser på fremtiden med lys og positivitet ... tro mig livet kan godt blive dejligt, trods lidt start vanskeligheder.

Knus MCS


Tilbage