Kom i gang med gratis alkoholbehandling

Vicky, 30 år, Pårørende

Tilbage

Når jeg tænker tilbage på min barndom er hvert et minde præget af alkohol.
Hver en ferie, hver en helligdag, hver en weekend.
Jeg misunder de mennesker der kan tænke tilbage på deres barndom og så skal vælge for at finde deres allerbedste minde.
Jeg kan slet ikke komme i tanke om noget "bedste minde".

Min far var langturschauffør, og de dage han var væk havde min bror og jeg en nogenlunde normal hverdag med vores mor.
Men så snart far var hjemme så gik det hele op i druk - når jeg konfronterede min mor sagde hun altid at hun jo var nødt til at følge min far på værtshusene, for at være lidt sammen med ham når han var hjemme.
Hvorfor var der ingen der tænkte på at være sammen med os to børn?

Min far blev altid voldelig når han var fuld.
Aldrig overfor os børn, men altid overfor mor.
Jeg har set min far stå over mor med en køkkenkniv og true med at slå hende ihjel og jeg har gang på gang trøstet min mor når hun lå grædende tilbage efter far havde banket hende og var skredet til elskerinder eller værtshuset.

Min mor bebrejdede altid mig når jeg trøstede hende.
Jeg fik at vide at jeg skulle skride eller at jeg aldrig skulle have været født, men bare have været en plet på lagenet.
Alligevel lå jeg altid på knæ og aede min mor og tog bare imod de hårde ord.

Jeg var den voksne i huset.
Passede på at omverdenen ikke opdagede hvad der foregik og sørgede for at min lillebror blev skånet for alle de grimme oplevelser jeg selv havde på nethinden.

Jeg har slet ikke tal på alle de gange jeg har siddet inde på mit værelse og hulket, mens jeg har tænkt på hvorfor der ikke var nogen der kom og hjalp os.
Hvorfor var der ikke nogen der kunne se hvordan vi havde det?
Hvorfor blev min bror og jeg ikke fjernet fra min mor og far?
Hvordan kunne jeg bedst dø så jeg kunne få noget ro og slippe væk fra min ulykkelige tilværelse?

Jeg flyttede hjemmefra da jeg var 20 år.
Fandt en fantastisk mand som har støttet mig enormt meget.
Idag er min mor og far skilt - min far ejer et værtshus - ironisk ikke?
Min mor har fundet en ny mand som virkelig forkæler hende, tager hende med på rejser flere gange om året og viser hende at livet kan være anderledes.
Min mor og jeg har fået et godt forhold og hun forguder mine 2 børn, er virkelig en god mormor.

Jeg kan dog aldrig glemme de onde ord der blev sagt til mig dengang jeg som barn prøvede at trøste min mor - og jeg kan nok heller aldrig slippe af med de grimme billeder i mit hovede som dukker op næsten dagligt.

Idag får jeg hjælp fra en psykiater og ser kun min far sporadisk.
Han ved godt at han ikke har gjort det godt nok som forælder og prøver at gøre det godt igen ved at give os en masse penge hele tiden.
Men hvad skal jeg med dem?
Jeg vil bare så gerne kunne finde et allerbedste minde fra min barndom ...

Tilbage