Kom i gang med gratis alkoholbehandling

JMR, 20 år, Pårørende

Tilbage

Kære far.

Jeg har ingen forventning til dig.
Slet ikke nu.
Du har holdt dig ædru i 10 år nu, og så finder jeg ud af som 19- årig, at du er begyndt at drikke igen.
– Det gjorde rigtig ondt.
Jeg er faktisk konstant ked af det.
Ikke bare over at du er startet igen, men at du overhoved begyndte dengang.
Det har simpelthen præget mit liv i sådan en grad, at det drømmer du ikke om.
Og er så frustreret, og ved ikke hvad jeg skal gøre af alt den vrede og afmagt.
Mor gør det heller ikke bedre, hun er sur.
Hele tiden.
Og det går ud over mig, for jeg er den der i forvejen ikke råber lige så meget op, som jer.

Jeg er pårørende i stor stil, medmisbruger, eller hvad det hedder.
Når du drikker, er du frygtelig modbydelig, du smadre ting, råber og skriger som et barn (men det er vel også det du stadig er. Det har jeg i hvert fald valgt at se dig som.)
Du siger de mest frygtelige ting.
Hvordan kan du overhovedet sætte en pris, for hvor meget jeg er værd.
Hvad er det, der gør du har så meget had?
Nogen dage kan jeg godt forstå idéen om, at du har lyst til at drikke hjernen ud, bare være til, på en utænksom måde.
Men det gør det ikke mere OK at være så grov.
Mine minder består af  1 styk politifolk, der spørger efter dig.
Mor ved ikke hvor du er.
Du har prøvet at begå selvmord.
Du prøvede at slippe uden om konfrontationerne.
Du ville væk, uset og i din fede brandert prøvede du at tage livet af dig selv.
Du har behandlet min storebror som en søn, der ikke skulle være i dit hjem.
Og hvad skete der, du skulle da nok få din vilje, på din dominerende måde.
Han flyttede til København som 16 årig, far.
Jeg kan ikke huske særlig meget af det, men er stadig ked af det, den dag i dag.

Jeg tænker på det hver dag og kan ikke give slip på det.
Jeg har skrevet opgaver, læst bøger osv.
Jeg kan ikke bearbejde den uro indeni mig.
Det sørgeligste er, at jeg skide godt kunne li dig ædru.
Og det var et lille pusterum fra hverdagen at komme op til dig, men nu – hvor skal jeg nu tage hen ??

– jeg har rigtig svært ved at tilgive dig og mor.
Ja, også mor, for at hun ikke forlod dig.
Jeg håber du holder op.
At du kan se, hvor meget det ødelægger for dig selv.
At du kan se jeg holder af dig, selv om du har ødelagt virkelig meget. Selvom jeg ikke kan tilgive dig du drak/drikker igen.

Jeg elsker dig, og håber du fik noget ud af dit liv, eller at du kan nå det endnu.

- din datter, der savner sin ædru far.
En far der gider at være der for mig.


Tilbage