Kom i gang med gratis alkoholbehandling

Jeanette, 25 år, Pårørende

Tilbage

Jeg har her valgt at skrive et digt til min far.
Det er vist min bedste måde at komme af med mine følelser på.

Du tramper, stamper og kvæler mig,
Du vil så gerne have jeg skal knæle for dig,
Men du kan tro nej, du skal ikke styre mig.

Prøver at gøre det bedste for dig,
Men du svigter mig,
Det er som om,
Det er en leg for dig.

Dit barnebarn elsker at være hos dig,
Men du vælger hende fra,
For bajeren styre dig,
Vil det altid være en leg for dig.

Da jeg var lille svigtet du mig,
Du valgte ikke mig,
Men rusen af din leg,
Den grønne flaske vinder altid over dig.

Hvornår vælger du flasken fra,
Hvornår stopper du din leg,
Holder op med at såre mig,
Begynder at være en far for mig.

Chancer jeg har givet dig,
Men dem har du trampet på,
Med et hårdt NEJ,
Jeg bestemmer, for jeg er din far.
Men det har altid været en løgn,
Du har aldrig styret din vej,
Men fuldt flaskens grønne vej.

Ville så gerne elske dig,
Men du har aldrig gjort det nemt for mig,
Du har altid prøvet at købe mig,
I stedet for at vise at du elsket mig,
Far er det så slemt for dig ?
At sige at du elsker mig.

Måske du har ændret dig,
Men jeg ser stadig den gamle far,
Aldrig skal jeg glemme ham,
Du skal ikke ødelægge mere for mig,
Så drop hvad du mener om mig,
Hvis ikke du kan elske mig,
Det har aldrig været let,
At være den datter,
Du har ønsket dig.

Har gjort mit bedste,
For at du skulle være stolt af mig,
Men aldrig har jeg hørt et ord fra dig,
Aldrig har du sagt ..
Jeg er sgu stolt af dig,
Hvorfor fanden er det så svært for dig?

Det burde være dig,
Som skulle knæle for mig,
Sige undskyld,
For jeg har ødelagt så meget for dig,
Men aldrig vil det komme fra dig,
Det ville kvæle dig.

Min familie er bedre,
End den du gav mig,
Jeg er stolt af at kunne sige,
Jeg gør det bedre end dig,
Jeg vil altid være lykkeligere end dig,
For jeg vælger min egen vej,
Jeg er ikke fej som dig,
Jeg vil ALDRIG vælge flaskens grønne vej.

Så tro mig når jeg siger,
Jeg vil aldrig ende som dig,
Det har jeg lært at din leg,
For din vej var fej,
Den gør ingen far særlig sej.

Du bestemte dig,
Du ville ingen far være for mig,
Du ville ikke vise mig,
At du elsket mig,
Hvorfor accepteret du ikke,
At flaskens vej,
Var sej for dig,
Og på vej til at dræbe dig,
Så vi kunne hjælpe dig,
På rette vej,
Og får lov til at elske dig.

Din datter.

 


Tilbage