Kom i gang med gratis alkoholbehandling

FRUEN, 41 år, Pårørende

Tilbage

Brevet til min mand...
Jeg har taget tilløb til i flere måneder, ja endda år.
Men jeg har end ikke kunne tage mig sammen, for jeg vil så nødig gøre dig ondt.
Men du gør mig ondt hver dag, kan du ikke se det, det er i sær på de dage hvor du slet ikke ser andet end det du har lige foran dig.
De dage hvor du er helt og aldeles styret, lidt lige som pinocchio.
Det er ikke mig eller sønnen du søger eller kommer hjem til.
Nej for du er så afsporet, at du kun tænker på den første, den næste og ja endda nr. 6 – 8 eller 10, som du kan nå, inden du går omkuld foran et summende tv, som bare køre i ring.
Det er lige som mit liv der køre i ring, og ringen slutter bare aldrig.
Jeg råber, men i tavshed.
Kan man det.
Ja, for du høre mig jo ikke.
Slår hoved ind i vægen, sådan føles det, når du gang på gang bare lader livet sive gennem den næste øl eller flaske vin.
Hvorfor?
Alle andre, end dig, kan se du har et problem.
Du gør dig selv til grin, dummer dig, opføre dig som du aldrig ville gøre, når du ikke har indtaget alkohol.
Du er som forvandlet, når du drikker, du tror ikke folk kan huske alle dine tåbeligheder, men det kan vi jo, vi siger det bare ikke, for det er som at tale for døve øre.
Det er et enten eller humør du er i, når du drikker.
Enten er du i godt humør ELLER så er du helt sort, og så skal man bare ikke sige dig i mod.
Du får en ubehagelig stemning frem i dine nærhed, og den kan vi , sønnen og jeg bare ikke leve med.
Du ødelægger os, kan du ikke se det?
Jeg tror, at du er blind.
Du høre og ser intet, eller så lader du som om, og lever vider i din flugt fra virkeligheden. Men hvorfor prøver du ikke, du gør ikke engang et forsøg, selv om du tit siger du godt vil.
Jeg tror ALDRIG du kommer ud af dit misbrug, for skal du det, så skal du indse, at du har et problem.
Den tror jeg ikke på.
Jeg har lige talt med min svigerinde.
Hun forstår mig godt, hvis jeg tager mit tøj og smutter fra dig.
Hun forstår også godt hvis jeg bliver.
Underligt, for det er din familie, de ved alt, kan se alt.
Men igen, ingen gør noget, vi vil alle sammen dig det bedste, men hvordan.
Det bedste er jo, at du stopper med at drikke.
Men kan du det?
Godt så.
Men jeg forstår intet.
Er helt vildt forvirret, ved godt hvad der skal til, men HVORFOR tager jeg så ikke springet.
Elsker jeg dig?
Elsker du mig?
Kan du det?
Jeg har taget beslutningen om at forlade dig, det er bare et spørgsmål om hvornår.
Jeg kan ikke leve med dit druk, dine humørsvingninger.
Jeg vil ikke udsætte sønnen for mere.
Så vi ses du, ha’ en godt liv med din bedste ven og livsledsager.
Når du vågner er jeg måske væk hvem ved?
Hvis ikke i dag så i morgen eller dagen efter.
Jeg skal nok klare mig, tænk ikke over det.
Men kan du?
Jeg er bange for, at du ikke kan, derfor er jeg her lidt endnu.
Hold fest hvor dumt
JEP…. Fruen

Tilbage