Kom i gang med gratis alkoholbehandling

gotte5love, 45 år, Pårørende

Tilbage

Det den hel store kærlighed, dengang for 25 år siden.
Jeg husker det som var det i går, vi to, bare du og jeg, vi stod i et skillerhus ved en kaserne nytårsnat og skulle hjem fra en fest.
Vi var kun venner, men pludslig der i skillerhuset mens vi ventede på taxa, begyndte du at kysse mig og jeg var fuldstændig solgt, ja bare væk.
Jeg af alle personer kunne jeg virkelig score dig du var skøn, du var flot, klog, ja alt.
Det blev starten på vores store kælighed jeg kunne ikke undvære dig et eneste øjeblik, jeg var bybt forelsket og ventede kun på dig, hver dag når jeg kom fra sem.
Vi var også hinandens bedste venner, det venskab havde vi mange år op i vores ægtekab.
Jeg vil sige du har betydet utrolig meget for mig og min udvikling og du har altid givet mig lov til at søge nye udfordringer, samt at dygtiggøre mig rent fagligt.
Vi har haft et dejligt liv med mange fede oplevelser, men på de senere år, altså sidste 7 år har alkoholen smadret dit liv.
Du har fået al den opbakning der skulle til fra min side, jeg ville så gerne have haft at vores liv skulle blive ved med at være en stor dejlig drøm, så jeg prøvede alt lige fra at få dig til at, gå i behandling, til at hjælpe dig med en daglig antabuspille.
Men du var for stolt, du var for selvhøjtidelig, du mente jeg og vores to børn skulle få os et liv og lade dig have dit.
Du ville gerne skæntes hver dag for at hæve dig egen status, man har vel "meninger".
Det var for at skjule dit alkoholmisbrug, det var det liv du bød mig og vores to børn, her de sidste 5 år.

En dag havde du fået nok og at du ville være flyttet i morgen når jeg kom hjem.
Jeg tænkte "What", nu lægger han som alkoholiker skylden over på mig for at skjule sin egen dårlige tilstand.
Min lyserøde sky svæver stadig rundt deroppe og kan ikke rigtig blive sort el. mørk, for jeg svæver stadig på den og mit mål er at så må jeg finde en anden, at svæve sammem med, da det rigige liv er der hvor vi håber, tror, glædes, der hvor daglige skænderier ikke skal fylde en op.
Du ja, skat... Det trist at se dig idag og trist at se at det var et sørgelig valg du gjorde dig da du takkede af med mig.
Men sådan er det at være i alkoholens magt, så mister man en hel del realitetssans og får dermed også vanskligt ved at træffe de rigtige beslutninger.
Du må forblive ude af mit liv og så må DU leve med at DU traf et forkert valg.
Jeg savner dig stadig i mit liv, som ven og ædru partner, som dengang i skillerhuset på kasernen.

Tilbage