Kom i gang med gratis alkoholbehandling

maria, 23 år, Pårørende

Tilbage

Mit liv har været en stor rutsjebane tur, men føler at jeg nu er landet godt, på trods at jeg har fået nogle blå mærker.

Min mor og far gik fra hinanden da jeg var helt lille, og jeg kom til at bo med min mor alene.
Min mor har været den bedste i hele verden, desværre er hun glad for at drikke og hun forvandler sig til et monster, når hun gør det.
Igennem hele min barndom har min mor haft mange kærester, jeg hadede dem fleste.
De ville kun drikke med hende, aldrig et familie liv.
Når min mor ikke drak, var hun den sødeste og kærligste person i denne verden.
Hun gav mig alt, jeg var hendes liv.
Men når hun drak, kunne hun ikke passe på mig, jo større jeg blev, jo mere var det mig der passede på hende.
Jeg ryddede altid op og lavede mad, når hun var i sine drukperioder, for at gøre det godt igen selvom hun havde svinet hele hjemmet til.
Når hun drak, kunne hun finde på at slå mig med alt der var i hjemmet.

Jeg havde masser af gode veninder, mange af mine veninders mødre sørgede altid for mig, så når hun var i de perioder tog jeg over til dem og sov.
Næste dag havde min mor altid dårlig sammenvittighed, og gav mig masser af penge og gaver.

Da jeg var 3 år kom jeg i en aflastnings familie, hver anden weekend.
Men det stoppede da jeg blev 6 år, fordi min mor altid blev uvenner med folk.
Igen kom jeg i en aflastnings familie da jeg var 8 år, det stoppede også da jeg var 12 år. Min sagsbehandler viste godt jeg ikke havde det godt, men hun gjorde aldrig noget mere ved det.

Når min mor var ædru, kan jeg huske tit at hun inviterede alle naboernes børn hjem til burger og is.
Alle elskede hende når hun ikke drak.
Hun tænkte på alle.
Da jeg gik i 5 klasse kom jeg i læse klasse jeg kunne ikke føle med de andre, der var så meget andet i mit hoved.
Men kom tilbage igen efter et år. Jo større jeg blev, jo mere begyndte min mor af drikke, kan huske at hun nogle gange kunne drikke 3 dage i træk.
Det var så hårdt for mig, jeg begyndte selv at gå til fester på diskoteker, selvom jeg var langt under aldersgrænsen, min mor sagde aldrig noget til og jeg måtte komme hjem når jeg ville.
Jeg skjulte at min mor drak, men tror godt nogle af mine nærmeste veninder viste det. Engang havde jeg været til fest, mine veninder skulle sove hos mig, vi kom hjem og natte. Da vi kom ind af døren lå min mor og sov midt i gangen, de blev vildt bange, men jeg vidste godt at hun bare havde drukket.

Det blev hårdere og hårdere for mig, fik de forkerte kærester og alt var bare hårdt.
Efter 9 klasse prøvede jeg at tage 10 klasse, hg, og teknisk skole, men kunne ikke koncentrere mig og kunne ikke fuldføre noget af det, men så fik jeg mig et job i føtex på fuldtid, det var jeg meget glad for og havde besluttet at jeg ville være der for altid og ikke tage nogen uddannelse.

Da jeg blev 16 flyttede jeg med en veninde i en lejlighed, men det gik ikke efter et år, mens jeg boede der, fik jeg mig en kæreste der altid var sød ved mig.
Da jeg ikke kunne bo i den lejlighed, fortalte jeg det til min mor.
Min mor sagde at jeg måtte få hendes lejlighed og hun ville flytte med en kæreste jeg blev rigtig glad, efter jeg havde flyttet der ind og havde været der i en dag var min kæreste på besøg, lige pludselig ringede det på døren det var min mor hun var fuld, og begyndte at råbe alt efter mig og min kæreste.
Hun havde løjet for mig og jeg flyttede ud.
Jeg havde ingen steder at bo, jeg tog til kommunen og tiggede om jeg ikke kunne få en 1 værelses, og så skulle de aldrig høre fra mig.
Men det ville de ikke, de kunne kun tilbyde at jeg kunne komme på en ungdomspension, jeg hadet tanken, men gjorde det og tænkte når jeg om et år bliver 18 bliver alt godt og jeg kan få mit eget.
I starten kunne jeg ikke klare og bo der, men det blev bedre og bedre med tiden.
Jeg fik en kontakt pædagog, hun troede altid på mig, det var en dejlig følelse.
Jeg fik lyst til selv at blive pædagog og gøre en forskel, da jeg syntes at min kontakt pædagog, ændrede så mange ting i mit liv.
Men selvom jeg fik lyst til at blive pædagog vidste jeg godt at det ikke var muligt for mig, jeg troede ikke på jeg kunne gøre det, men Heidi min kontakt pædagog pressede mig altid og troede altid på mig.
Hun så altid det bedste i mig og talte altid om hvad jeg kunne gøre, med alle mine kompetencer.
Husker især, at hun altid sagde at jeg var meget stærk, at jeg havde overlevet min barndom.
Når jeg var ked af det, var hun der altid for mig, det hjalp, når hun bare holdte om mig. Efter et stykke tid startede jeg med at tage PGU en og derefter pædagog seminaret.

Og nu sidder jeg her som færdig uddannet pædagog og er lige fyldt de 23 år.
Selvom jeg flyttede fra min mor, besøgte jeg hende tit, men hun skulle altid ødelægge det mellem os.
Hun hader også min kæreste, som jeg nu har været sammen med i 6 år.
Jeg har ikke set hende i lang tid nu, men savner hende meget.
Den dag i dag, er jeg altid meget bange for at blive uvenner med folk, for at miste dem, ligesom min mor.
Min kæreste siger altid jeg skal slappe af, når vi er oppe og skændes fordi så er jeg så utrøstelig og tænker at han vil svigte mig ligesom min mor.
Ligeledes ønsker jeg ikke at nogle skal finde ud af, når min kæreste og jeg har været oppe og skændes, tit er det også mig der løser problemerne, og påtager mig skylden for at vi kan blive gode venner igen.
I mit liv med min kæreste, har jeg påtaget mig ansvaret for alt det praktiske, som oprødning og madlavning osv.
Men det hele er bare blevet så svært, nogle gange græder jeg bare.

 


Tilbage