Kom i gang med gratis alkoholbehandling

anne , 49 år, Pårørende

Tilbage

Vi blev gift i januar 88.
Han var troede jeg mit livs kærlighed, nærværende kreativ og livsglad.
Han var god til at drikke sig fuld, men ikke nok til at jeg på nogen måde var bange for at gifte mig med ham.
Herreste Gud vi kender alle til at blive lidt for fuld, og det går over når han bliver mere moden.
Vi var kun i begyndelsen af 20erne da vi blev gift, og lidt kåd har man da lov til at være, og hvad var problemet, jeg var selv god til at feste igennem når nu det var.

Nu sidder jeg her fuldstændig opløst. min mand blev hentet af politiet i går for spiritus kørsel.
I de sidste 16-17 år har han haft et alkohol problem, men jeg er altid blevet luttet i søvn med at det var mig der så spøgelser, og jeg har lært ikke at stole på mine fornemmelser.
Hold kæft hvor er alkoholikere gode til at modsige sig de fornemmelser vi har.
Åh nej jeg er bare træt , jeg har allergi, du ser syner..................... han gik fra mig efter 18 år, men fortrød hurtigt.
Jeg lod ham komme tilbage, dumme dumme mig.
Efter 3 års adskillelse hvor jeg endelig havde fået hold på mig selv, troede jeg at han havde lært lektien, men alle hans forsikringer er nu slået i jorden.
Han blev hentet i går af politiet for spirituskørsel. jeg var i chock for han har sagt og lovet mig at han aldrig vil køre i påvirket tilstand.
Og som jeg mødte ham var han som han er, når han forsikrer mig at han bare er træt............
Så det handler ikke bare om hvad jeg kan holde til, men om han ender i et uheld og andre mennesker dør.
Det kan jeg ganske enkelt ike tilgive.
Fat ass chance at han bliver stoppet af politiet, første gang han bliver stoppet af politiet. jeg har bare været til vinsmagning siger han.
En promille på 1.6 er lig med indtagelse af 26 genstande på et døgn.

Han lyver og drikker, og jeg skal have ondt af ham fordi jeg ikke vil have ham i mit liv mere......
Jeg elsker ham , men han har valgt mig fra, for han har valgt Amarone i stedet for mig, og nu vil han at jeg skal have ondt af ham, fordi jeg har sagt stop.
Han må ud og af sted, jeg skal have luft i den grad.
Jorden brænder under fødderne, der er ingen skuldre at læne sig op ad.
Alligevel har han lært mig ikke at stole på mine egne fornemmelser.
Promille 1,6 jeg forstår det ikke siger han, jeg har jo kun været til vinsmagning.
Hold kæft hvor er jeg dum, og ved I hvad, det gider jeg ikke at være længere.
Min kærlighed skal ikke bære mere, jeg skal ikke være bange for hvad jeg kommer hjem til mere.

Jeg kræver mit liv tilbage.
Livsglæden skal ikke forsvinde fordi man elsker.
Det er meningen at den kærlighed du har til et andet menneske skal fylde dig og din partner op.
Den skal ikke tømme dig.

Tilbage