Kom i gang med gratis alkoholbehandling

tulle, 21 år, Pårørende

Tilbage

Mine forældre blev skilt da jeg var 2, min far er alkoholiker.
Jeg kan huske der var en kort periode hvor jeg var hos ham nogle gange i weekenderne. Jeg måtte aldrig være hos ham for længe af gangen og det hadet jeg min mor for.. Dengang forstod jeg ikke han drak.
Jeg savnede ham bare ekstremt meget hele min barndom..

Da jeg var mellem 12 og 15 år, begynde jeg at besøge ham uden min familie vidste det.. og det endte ud i at mig og min far sad og drak bajer og røg smøger sammen, dengang synes jeg det var cool og tog ofte venner med..
jeg kan huske jeg kom ud til ham på min 13 års fødselsdag, der havde han købt en flaske vodka "til dagens anledning" som han sagde..
Det er den eneste "gave" jeg har fået fra ham..

Mig og min bror begyndte så at besøge ham sammen og prøve at holde kontakten, vi aftalte at lave en masse ting men det han lovede os er aldrig blevet til noget.. bare det at spise æbleskiver sammen til jul er kun blevet ved snak..
Vi har aldrig haft en far-datter forhold, han har nærmest behandlet mig som en af hans druk venner og det har jeg helt vildt svært ved at forstå!
Hvordan kan man være så ligeglad med sin datter?
Er jeg virkelig så nederen at min egen far ikke gider bruge tid på mig!!
Skal jeg virkelig tigge efter hans kærlighed!!
Det er de følelser som buldre i kroppen selvom jeg igen og igen siger til mig selv det ikke er min skyld.. men det er desværre ikke nok til at overbevise mig..
Han ringede til mig dagen efter min 18 års fødselsdag, det havde han glemt og det var egentlig en upersonlig snak vi fik.. det var meget sårende så jeg besluttede jeg ikke ville kontakte ham igen..
jeg har ikke hørt fra ham siden.. det er 3 år siden nu og jeg har stadig det sammen nummer men intet hørt..
Det er virkelig hårdt og jeg er meget splittet.. en side af mig er pisse ligeglad med ham og på den anden side er denne sårede, usikre pige som har kroniske hjertesorger og som bare længtes efter hendes far.. det har påvirket mig så meget og jeg føler mig ofte anderledes.. jeg er gået hen og blevet så forbandet mistroisk og indelukket!
Gemmer på mine sande inderste følelser, alle andre ser kun denne glade pige som altid har det godt.. men ja jeg lyver tit!

Selvom jeg er den stille pige er jeg også den vilde pige.. jeg har altid været den der var klar på fest og elsker at være påvirket og væk fra virkeligheden, der føler jeg mig fri..
jeg har røget hash mange år men det er så endt ud i et hash misbrug her det sidste halve år.. jeg har været igennem mange ting som jeg ikke nævner her.. hashen har hjulpet mig meget, men kun i korte perioder for det løser ikke problemerne, det får mig kun til at glemme.

Tilbage