Kom i gang med gratis alkoholbehandling

Krølle Erik, 64 år, Afhængig

Tilbage

Krølle Eriks Alkoholhistorie

Ifølge Sundhedsstyrelsens pjece "Kvalitet i Alkoholbehandlingen" side 4 er der 140.000 alkoholafhængige og 585.000 med et skadeligt alkoholforbrug.
Af de 140.000 alkoholafhængige er 15.000 så hårdt belastede, at de har vanskeligt ved at profitere af alkoholbehandling.
Det vil med andre ord sige 15.000 mennesker, der på forhånd er mere eller mindre opgivet af sundhedsvæsnet.
Denne gruppe må jeg have tilhørt, dengang i 80erne, da jeg røg ud og ind af Kommunehospitalets psykiatriske skadestue til afrusning.
Der endte jeg, når jeg ikke længere kunne drikke mine abstinenser væk, venlige mennesker kørte mig som regel derind, når den var helt gal.
Jeg kan tydelig huske dørklokken, man skulle ringe på, ventetiden, der føltes enorm, når man stod der.
Når man så omsider blev lukke ind, blev man budt på en kande med saftevand.

Jeg havde det aldeles elendigt, når jeg kom der, hjertet var ved at hoppe ud af brystet, og koldsveden haglede af mig, saftevandet virkede ikke særligt indbydende, men var den eneste mulighed der fandtes.
Da alkohol er vanddrivende, er man i den tilstand fuldstændig dehydreret, så saften måtte glide ned trods ubehaget.
Andre patienter gik hvileløst rundt på gangen i deres hospitalskåber, nogle snakkede i vildelse, mens andre græd og jamrede.
Der var mildest talt ikke nogen særlig hyggelig stemning her.
Blodtrykket blev målt med mellemrum, og når det så var kommet ned på et acceptabelt niveau, fik man en pille udleveret.
På Kommunehospitalet brugte man dengang Fenemal til abstinensbehandling.
Fenemal er et stof af typen barbiturat, der også bruges i behandling af epilepsi.
Langsomt forsvinder den høje puls, rystelserne og koldsveden, og man falder i en dyb døs og til sidst helt i søvn.
Denne behandling stod som regel på i et døgns tid, blodtryksmålinger, Fenemal og saftevand, det ansatte personale var ikke særlige venlige, der var en meget nedladende tone, næsten som nogle kunne finde på at kommandere med en hund.
Ingen terapi eller samtaler.
Når man igen kunne stå på benene, var det, som om der var blylodder i dem, og når man så skønnedes nogenlunde "normal", så var det bare ud igen, ingen snak om nogen form for fremtidig behandling.
Det var et rent helvede, jeg levede i dengang, min tilværelse var fuldstændig krakeleret.

Min store drøm var at kunne leve af min musik, som jeg havde kæmpet for i så mange år, og som havde været meget tæt på at lykkes.
Jeg havde indspillet nogle plader, var begyndt at komme på TV og spillede på alle de store festivaler med mit band.
Så lånte jeg penge i en bank til selv at producere plade og musikvideo, mistede dem alle, og bandet gik i opløsning, og jeg stod alene tilbage med hele gælden.
Jeg måtte ernære mig som gadesanger på Strøget og forsøgte mig også som selvstændig murer for at skaffe til bankgælden, men det kunne jo slet ikke hænge sammen i den tilstand, jeg var i. Jeg drak hele døgnet rundt, også om natten, jeg gik aldrig i seng uden at have tre- fire portere ved siden af sengen.
Portere var det, jeg drak, aldrig spiritus, portere virkede angstdæmpende på mig, og jeg led af angstanfald.

Men hvordan var det kommet så vidt, jeg havde aldrig drømt om, at jeg skulle ende som alkoholiker, men det kom simpelthen snigende.
Jeg startede meget tidligt, allerede i skoletiden, med at drikke jævnligt, for at komme på højde med situationen, men syntes jeg havde helt styr på det.
Jeg havde en problematisk barndom, fik angstanfald og nervemedicin som 12-årig, og det fortsatte op i teenage årene.
Her var de første Benzodiazepiner dukket op, og jeg fik ordineret stesolid mod mine angstanfald.
Det virkede bare ikke efter hensigten, og angstanfaldene blev værre og værre, og jeg fandt hurtigt ud af, at det virkede både hurtigere og bedre at kyle en porter hurtigt ned i halsen i stedet.
Jeg var kommet i en tilstand, hvor jeg led af daglige panikangstanfald.
Det var meget invaliderende, jeg kunne hverken køre i offentlige transportmidler eller elevatorer.
Jeg skulle konstant holde anfaldene i skak med alkohol, det var noget af en ond cirkel, jeg var kommet ind i.

Dette mareridt stod på i næsten 20 år, og var der ikke sket et mirakel, havde jeg nok ikke overlevet det.
Men det gjorde der heldigvis, i hvert fald betragtede jeg det i mange år som sådan.
Jeg skulle ud og se på noget murerarbejde hos en dame i Farum, og var som sædvanlig dengang temmelig beruset.
Min kunde hed Elisabeth og var mildest sagt temmelig overrasket over at få sådan en fuld murer ind af døren.
De fleste andre ville jo nok bare have ringet efter en anden murer, men Elisabeth valgte en anden udvej.
Hun var såkaldt alternativ behandler og havde forstand på vitaminer og anden naturmedicin, så jeg fik store doser vitaminer, urtemedicin og healing, og i løbet af et par måneder var jeg kommet så meget til hægterne, at jeg kunne mure Elisabeths lille tilbygning.
Det er nok ca. 25 år siden i dag, og jeg har været clean nu i ca. 20 år, så det var ikke sådan, at jeg kom helt ud af det med et trylleslag, der var mange tilbagefald de følgende fem år.
Dengang kunne jeg ikke helt forstå, hvad der var sket, men det var, som om jeg langsomt mistede interessen for alkohol.
Jeg blev ikke ved med at komme hos Elisabeth, men hun havde vist mig en vej, så jeg fortsatte på egen hånd med at eksperimentere med min ernæring.
Sund mad og tilskud af vitaminer, mineraler, olier, urter og andet godt.
Jeg kunne jo mærke, hvad der var godt for mig, og at det virkede, og jeg var fast besluttet på at komme helt ud af det misbrug, der havde ødelagt mit liv i så mange år.
I mange år vidste jeg ikke rigtigt, hvad der var sket med mig, bortset fra at jeg var holdt op med at drikke, og min panikangst var også forsvundet, det var, som om jeg var blevet genfødt.
Jeg fortsatte med den sunde livsstil og gik i gang med et kæmpe oprydningsarbejde i mit liv.
Jeg ville jo gerne, at jeg havde kunnet indhente de 20 år, som var gået tabt, men det måtte jeg sande, at sådan spiller klaveret ikke.

Der er for mange ting, som ligger i ruiner, når man har misbrugt sit liv så længe, ikke mindst økonomien.
Jeg havde en gæld på omkring en million.
På trods af det kom jeg igen i gang med en tilværelse med musik, murerarbejde og familie.
Jeg tænkte stadig meget over, hvad der egentlig var sket med mig, jeg havde aldrig hørt om andre, der var stoppet med at drikke ved at spise sund mad og en masse kosttilskud. Inderst inde vidste jeg jo godt, at det var det, der havde været det vigtigste i min helbredelse, men jeg kunne ikke helt forstå hvordan?
Eller var det bare mig, der havde fået en fiks ide, var det måske bare et sammentræf af forskellige heldige omstændigheder, der havde gjort udslaget?
Jeg knoklede næsten i døgndrift som murer for at få rettet økonomien op igen, så meget at jeg fik et lyskebrok, som jo ikke er noget alvorligt og let bliver syet sammen under lokalbedøvelse.
Da lægen scannede mig til forundersøgelsen, så han noget på sin skærm, han ikke så godt kunne lide.
Han troede, at jeg havde cancer i den ene testikel, hvilket jeg ikke havde.
Det, han så, var højst sandsynligt en alkoholskade, det var arvæv, han så, men ikke cancer heldigvis.
I ventetiden inden jeg fik det svar, gik der panik i mig, og jeg kontaktede en Orthomolekylær lægeklinik, og her fik jeg også fortalt min alkoholhistorie. Orthomolekylære læger er læger, som tror på, at hvis kroppen får de rigtige næringsstoffer, så vil den, hvis det er muligt, rette sig op, og helbrede sig selv uden kemisk medicin.
Her fik jeg for første gang en forklaring på, at jeg ikke havde været udsat for et mirakel, men at min alkoholisme var blevet helbredt ved, at jeg havde fået den rette ernæring kombineret med store doser af visse kosttilskud.
En meget videnskabelig veldokumenteret terapi, der har været kendt og anvendt i ca. 60 år i USA.
En terapi, der har været publiceret utrolig mange artikler om i videnskabelige tidsskrifter, siden forskeren Dr. Roger J. Williams allerede i 1940erne opdagede sammenhænget mellem ernæring og alkoholisme.

Nu kommer jeg jo til at tænke på disse ca. 15.000 mennesker, der på forhånd er opgivet mere eller mindre af sundhedsvæsnet, fordi de efter endt afrusning bliver udskrevet til ingenting, præcis som jeg også blev det.
Måske fordi man ikke lige passer ind i nogle af de eksisterende behandlingstilbud.
Måske nogle af disse kunne hjælpes med ernæringsterapi, som jeg blev det?
Måske ernæring også kan bruges til at forebygge, så der slet ikke vil komme så mange alkoholafhængige i fremtiden?
Måske bare nedsætte forbruget generelt?
Måske er der en sammenhæng mellem unges drukkultur og unges meget dårlige madvaner?
Det er nemlig lige det, som disse gamle amerikanske teorier går ud på, at alkoholisme også er en fysisk sygdom, en stofskifteforstyrrelse, der dels er genetisk betinget og dels trigget af dårlig ernæring, med overdrevet sukker og alkoholindtagelse, men som kan kureres med den rette ernæring, således at den fysiske trang til alkohol forsvinder igen. Det er jo ikke så usandsynligt, da man godt ved, at der er en tæt sammenhæng mellem psyke og fysik, og man ved jo også godt, at der er noget om snakken, da det er helt almindeligt at give B1 tilskud.
På nogle private behandlingssteder bruger man omfattende næringsstofterapi, men langt fra alle steder og slet ikke til akutte patienter, som måske havde så hårdt brug for lige netop dette.
Der er så mange ubesvarede spørgsmål her, så ville det ikke være passende at bede de ansvarlige politikere på området om at bevilge nogle penge til forskning i sammenhænget mellem ernæring og alkoholisme?
Alkoholisme koster årligt samfundet 10 mia. kroner.
Sundhedsstyrelsen har udgivet en række MTV-raporter.
MTV står for medicinsk teknologivurdering, sådan en rapport er der også udgivet om alkoholbehandling.
Den handler mest om den medicinske behandling af abstinenser, og de mentale forstyrrelser der følger med et alkoholmisbrug, men der er også et lille kapitel om vitaminer.
Her står der under konklusioner på side 34, at vitaminbehandling fortsat har plads i alkoholbehandlingen, men at man mangler viden herom, og at den kliniske betydning af vitaminbehandling bør undersøges.
Det kan da ikke skrives mere tydeligt, her er jo et problem, der skriger til himlen om at blive løst.
Der findes et meget omfattende udbud af litteratur om ernæring og alkoholisme, det meste på engelsk selvfølgelig, men en af de bedste nyere bøger "Recovery From Addiction" er oversat til dansk, og hedder "Et Godt Liv uden mange stimulanser" Den kan lånes på de fleste biblioteker.
Her ca. 25 år efter jeg fik lagt mit liv om, har jeg stadig ingen trang til alkohol, selv ikke i krisesituationer, som der er masser af for mig som for alle andre.
Jeg er fortsat med at spise så sundt, jeg kan, og indtage mine vitaminer, mineraler, aminosyrer, urter, hørfrøolie og kæmpenatlysolie, som har vist sig meget effektiv i behandling af alkoholisme.
Måske kan det virke besværligt med alt dette, men det er intet at regne imod det helvede, som jeg levede i før.
På denne måde kan jeg leve en helt normal tilværelse, jeg skal ikke kæmpe en kamp hver dag for at holde mig fra flasken, jeg har simpelthen fået helbredt min alkoholisme.

Fortsættelse af min alkoholhistorie

Der er nu gået 5 år siden jeg skrev min historie, 5 år hvor jeg har været ude i voldsomt stormvej, og befundet mig på en særdeles tynd is.
Men isen holdt heldigvis, hvilket fortæller mig selv, at jeg må være fuldstændig helbredt for min alkoholisme.

Jeg er kommet helt fri af min afhængighed til alkohol, hvilket jo nogle mener, skulle være en livslang tilstand.
Terapi med de rette næringsstoffer, kan fjerne trangen helt, så man bliver helt rask.
Jeg har oplevet at mit murerfirma Den Syngende Murer, gik helt ned med flaget, og til sidst blev meldt konkurs.
Jeg arbejdede så hårdt for at redde stumperne, at jeg til sidst blev syg af stress.
Er i denne forbindelse, flere gange kørt på hospitalet i ambulance, med anfald af hjerteflimmer (puls på ca. 240/min. ) blive stødt med hjertestarter, for så at måtte tage bussen hjem igen fra hospitalet, og starte forfra på al stresset.
Til sidst måtte jeg jo så indse, at jeg ikke kunne mere, og blev her kort tid efter meldt konkurs.
Jeg blev så efterfølgende behandlet med betablokkere, medicin der nedsætter og stabilisere hjerterytmen.
Betablokkere har den uheldige kendte bivirkning, at de kan fremkalde depression, hvilket desværre skete for mig, så nu får jeg en mindre dosering, så depressionen er lettet.

Jeg har oplevet at min familie også gik i opløsning, min søde kæreste og samleverske, magtede heller ikke dette stress mere, og måtte flygte til udlandet.
Samtidig med at alt dette stod på, havde jeg en mor der blev 100 og ½ år, når man bliver så gammel, regner man jo også ½ år med, ligesom man gør med børn.
Min mor nægtede at flytte på plejehjem, trods det at hun slet ikke kunne klare sig selv, kunne finde på at ringe til mig 20 gange på en dag.
Da hun en dag forsøgte at kvæle sig selv i en håndtaske, fik jeg hende på hospitalet, og efterfølgende på et plejehjem.
Her nåede vi at holde hendes 100 års fødselsdag, og ca. ½ år her efter, fik vi begge fred for dette mareridt.
Ikke fordi jeg ikke savner min mor, men det var ubærligt, at se hende lide så meget, uden at jeg kunne gøre noget reelt for at hjælpe.

Jeg har åbenbart ikke trangen til alkohol længere, selv ikke i meget pressede situationer, ser det jo ud til, i denne periode har der da elles været mange gode undskyldninger, for at tage sig en lille en.
Kuren med vitaminer og sund mad, ser ud til at have virket meget effektivt på mig.
Præcis som det bliver beskrevet, af de amerikanske og engelske behandlingssteder, der anvender denne terapiform.
Selv om vi alle er forskellige, må der da findes mange andre mennesker, der vil have glæde af denne behandling.
Jeg har også brugt de sidste 5 år, på yderligere at undersøge sagen til bunds, og at fortsætte mit oplysningsarbejde.
Har deltaget i et par alkoholkonferencer, har været i London og Oslo, hvor jeg har mødt to ildsjæle og pionerer personligt, to der har arbejdet en menneskealder med disse problemer.
Jeg er nu helt overbevist om, at ernæring sammen med genetik, må være de manglende led, i forståelsen af hvad alkoholisme egentlig er, og burde have en meget større plads i vores alkoholbehandling her i Danmark, end det er tilfældet i dag.
I London har jeg mødt Patrick Holford, der har 40 års erfaring inden for ernæring og misbrugsbehandling.
Patrick Holford har skrevet en af de bedste bøger til dato om dette: How To Quit Without Feeling S**T.
Denne bog er skrevet i et meget let forståeligt sprog, så selvom den kun findes på engelsk, tror jeg de fleste ville kunne læse og forstå den.
Kan købes på Amazon, og muligvis skaffes hjem via bibliotek.
Hør forfatteren selv, fortælle om bogen her på YouTube.
I Oslo har jeg talt med den legendariske læge og forsker Karl Reichelt, Karl Reichelt opdagede sammenhænget mellem, fødevareroverfølsomhed og forstyrrelser i hjernen, der også kan føre til misbrug af forskellig art, herunder også alkohol.
Karl Reichelt der desværre ikke er her mere, arbejdede sine sidste år på et medicinsk laboratorium i Oslo Lab1.
Her kan man ved hjælp af blod- og urinprøver, bedre målrette behandlingen med vitaminer og andre næringsstoffer.
Et laboratorium af denne kvalitet findes desværre ikke her i Danmark, så hvis man vil have taget sådanne prøver, for at målrette sin behandling med næringsstoffer bedre, må man tage sig en tur til Oslo.
Det er mit håb at der med tiden, også vil komme tilsvarende behandlingsfaciliteter her i Danmark.
Misbrugsbehandling med ernæring, kan meget fint integreres i alle andre behandlingsformer.
Historisk set opstod det i USA, i tæt samarbejde med AA ( Alcholic Anonymous) I det at Roger Williams biokemikeren fra Austin, der opdagede alt dette, arbejdede i et tæt samarbejde med Bill Wilson der startede AA.
I Danmark findes der ind til videre, kun meget få læger, psykiatere og behandlingssteder, der ville kunne hjælpe patienter med denne form for behandling.
I nogle bøger bliver behandlingen omtalt som ” Orthomolekylær Alkoholbehandling ” Man kan på hjemmesiden www.dsom.dk se en fortegnelse over orthomolekylære lægeklinikker i Danmark.
Der er dog en vigtig ting, man også skal være opmærksom på!
Hvis man i anden behandling, bruger lægeordineret medicin, herunder psykofarmaka eller er i blodfortyndende behandling, kan nogle naturprodukter forstyrre denne behandling.
Hvis man vil kombinere disse behandlinger, skal det altid være i samarbejde, med en læge / psykiater der har erfaring både med vitaminer/ naturmedicin og lægeordineret medicin.
I november 2016 deltog jeg i en alkoholkonference på Christiansborg, hvis tema var Stigma og Myter om alkohol. Konsekvenser og modspil.
Sagen er jo den, at vi her i den vestlige verden, måske især i Danmark, lever i en udbredt alkoholkultur, hvor det jo er en stor del af fællesskabet at indtage alkohol ved social sammenværd.
Personer der ikke indtager alkohol, bliver så ofte betragtet som aparte og forkerte, og føler sig let udenfor dette fællesskab.
Omvendt bliver disse stakkels individer, der genetisk ikke tåler alkohol, og måske oven i købet bliver afhængig af det, jo så efterfølgende udstødt af samme fællesskab.
De bliver stigmatiseret siger man, og må leve med en følelse af skyld og skam, fordi mange ikke er klogere, end at det må skyldes manglende viljestyrke hos disse personer, der jo ikke bare kan holde op, med at misbruge den alkohol, de nu er blevet afhængig af.
Denne holdning finder man jo både hos misbrugere selv, og hos professionelle behandlere.
Forskere på dette område, beskriver det således.
At afhængigheden af eksempelvis alkohol, er nogenlunde at sammenligne med, raske menneskers trang til mad og vand.
Forstået på den måde, at stofskifteforstyrrelsen går ind på de samme receptorer i hjernen, hvor centret for selve overlevelsesdriften sidder og fortæller en, at det kunne betyde døden, ikke at indtage det pågældende stof her alkohol.
Alkohol har her helt overtaget styringen, en slags gidseltagning af hjernen kan man sige.
Anette Søgaard Nielsen fra Syddansk Universitet, havde et super godt indslag på konferencen, om den paradoksale danske alkoholkultur.
Hvis blot man kunne opnå en bredere forståelse, af denne biokemiske baggrund for disse afhængighedstilstande.
At alle celler i kroppen, især i hjernen, skriger på dette stof man er blevet afhængig af.
Dette på grund af et forstyrret stofskifte, som indtagelse af stoffet, ved genetisk disposition, har snydt hjernen til at tror, at dette stof skulle være livsnødvendigt.
Hvis dette sammenhæng, der også er årsagen til at den rette ernæring kan hjælpe, ville være generelt bedre forstået, ville denne stigmatisering jo ikke finde sted, i den grad det er tilfældet i dag.
Det ville jo også være meget lettere at erkende selv, hvis man har et problem, hvis det også var almindeligt forstået, at afhængighed ikke er meget anderledes end andre diagnoser, så som diabetes eller cancer, hvilket ingen kunne finde på, at sidestille med en svag karakter, eller manglende viljestyrke.
Efter min mening er der, alt for megen politisk sniksnak om regler, restriktioner, tal og statistikker på disse konferencer.
Masser af beskrivelser af problemets store omfang, men ikke ret meget om, hvad man rent faktisk kan gøre for at løse det.
Man beskriver meget nøje det hav folk drukner i, men glemmer helt at kaste de redningsbælter ud, der rent faktisk findes.

Jeg vil her til slut, meget gerne gøre opmærksom på, at jeg ingen økonomiske interesser har i dette her, men tvæt imod har en del udgifter, i forbindelse med mit research- og oplysningsarbejde. jeg gør dette udelukkende, for at udbrede kendskabet til den terapi, der helt sikkert har reddet mit eget liv, som så uden tvivl også ville kunne hjælpe mange andre.
Her vil jeg så slutte helt af med nogle vigtige links:


Patrick Holford - How To Quit Without Feeling S**t - YouTube
How to Quit Without Feeling S**t: The Fast, Highly Effective Way to End Addiction to Caffeine, Sugar...: Patrick Holford, David Miller, Dr. James Braly: 9780749909949: Amazon.com: Books
DSOM | Dansk Selskab for Orthomolekylær Medicin
Lab1 - Medisinsk Laboratorium

How2Quit : Alcohol | Health and Nutrition Advice on Patrick Holford.com


Tilbage