Kom i gang med gratis alkoholbehandling

Krølle Erik, 64 år, Afhængig

Tilbage

Krølle Eriks Alkoholhistorie
Ifølge Sundhedsstyrelsens pjece "Kvalitet i Alkoholbehandlingen" side 4 er der 140.000 alkoholafhængige og 585.000 med et skadeligt alkoholforbrug.
Af de 140.000 alkoholafhængige er 15.000 så hårdt belastede, at de har vanskeligt ved at profitere af alkoholbehandling.
Det vil med andre ord sige 15.000 mennesker, der på forhånd er mere eller mindre opgivet af sundhedsvæsnet.
Denne gruppe må jeg have tilhørt, dengang i 80erne, da jeg røg ud og ind af Kommunehospitalets psykiatriske skadestue til afrusning.
Der endte jeg, når jeg ikke længere kunne drikke mine abstinenser væk, venlige mennesker kørte mig som regel derind, når den var helt gal.
Jeg kan tydelig huske dørklokken, man skulle ringe på, ventetiden, der føltes enorm, når man stod der.
Når man så omsider blev lukke ind, blev man budt på en kande med saftevand.

Jeg havde det aldeles elendigt, når jeg kom der, hjertet var ved at hoppe ud af brystet, og koldsveden haglede af mig, saftevandet virkede ikke særligt indbydende, men var den eneste mulighed der fandtes.
Da alkohol er vanddrivende, er man i den tilstand fuldstændig dehydreret, så saften måtte glide ned trods ubehaget.
Andre patienter gik hvileløst rundt på gangen i deres hospitalskåber, nogle snakkede i vildelse, mens andre græd og jamrede.
Der var mildest talt ikke nogen særlig hyggelig stemning her.
Blodtrykket blev målt med mellemrum, og når det så var kommet ned på et acceptabelt niveau, fik man en pille udleveret.
På Kommunehospitalet brugte man dengang Fenemal til abstinensbehandling.
Fenemal er et stof af typen barbiturat, der også bruges i behandling af epilepsi.
Langsomt forsvinder den høje puls, rystelserne og koldsveden, og man falder i en dyb døs og til sidst helt i søvn.
Denne behandling stod som regel på i et døgns tid, blodtryksmålinger, Fenemal og saftevand, det ansatte personale var ikke særlige venlige, der var en meget nedladende tone, næsten som nogle kunne finde på at kommandere med en hund.
Ingen terapi eller samtaler.
Når man igen kunne stå på benene, var det, som om der var blylodder i dem, og når man så skønnedes nogenlunde "normal", så var det bare ud igen, ingen snak om nogen form for fremtidig behandling.
Det var et rent helvede, jeg levede i dengang, min tilværelse var fuldstændig krakeleret.

Min store drøm var at kunne leve af min musik, som jeg havde kæmpet for i så mange år, og som havde været meget tæt på at lykkes.
Jeg havde indspillet nogle plader, var begyndt at komme på TV og spillede på alle de store festivaler med mit band.
Så lånte jeg penge i en bank til selv at producere plade og musikvideo, mistede dem alle, og bandet gik i opløsning, og jeg stod alene tilbage med hele gælden.
Jeg måtte ernære mig som gadesanger på Strøget og forsøgte mig også som selvstændig murer for at skaffe til bankgælden, men det kunne jo slet ikke hænge sammen i den tilstand, jeg var i. Jeg drak hele døgnet rundt, også om natten, jeg gik aldrig i seng uden at have tre- fire portere ved siden af sengen.
Portere var det, jeg drak, aldrig spiritus, portere virkede angstdæmpende på mig, og jeg led af angstanfald.

Men hvordan var det kommet så vidt, jeg havde aldrig drømt om, at jeg skulle ende som alkoholiker, men det kom simpelthen snigende.
Jeg startede meget tidligt, allerede i skoletiden, med at drikke jævnligt, for at komme på højde med situationen, men syntes jeg havde helt styr på det.
Jeg havde en problematisk barndom, fik angstanfald og nervemedicin som 12-årig, og det fortsatte op i teenage årene.
Her var de første Benzodiazepiner dukket op, og jeg fik ordineret stesolid mod mine angstanfald.
Det virkede bare ikke efter hensigten, og angstanfaldene blev værre og værre, og jeg fandt hurtigt ud af, at det virkede både hurtigere og bedre at kyle en porter hurtigt ned i halsen i stedet.
Jeg var kommet i en tilstand, hvor jeg led af daglige panikangstanfald.
Det var meget invaliderende, jeg kunne hverken køre i offentlige transportmidler eller elevatorer.
Jeg skulle konstant holde anfaldene i skak med alkohol, det var noget af en ond cirkel, jeg var kommet ind i.

Dette mareridt stod på i næsten 20 år, og var der ikke sket et mirakel, havde jeg nok ikke overlevet det.
Men det gjorde der heldigvis, i hvert fald betragtede jeg det i mange år som sådan.
Jeg skulle ud og se på noget murerarbejde hos en dame i Farum, og var som sædvanlig dengang temmelig beruset.
Min kunde hed Elisabeth og var mildest sagt temmelig overrasket over at få sådan en fuld murer ind af døren.
De fleste andre ville jo nok bare have ringet efter en anden murer, men Elisabeth valgte en anden udvej.
Hun var såkaldt alternativ behandler og havde forstand på vitaminer og anden naturmedicin, så jeg fik store doser vitaminer, urtemedicin og healing, og i løbet af et par måneder var jeg kommet så meget til hægterne, at jeg kunne mure Elisabeths lille tilbygning.
Det er nok ca. 25 år siden i dag, og jeg har været clean nu i ca. 20 år, så det var ikke sådan, at jeg kom helt ud af det med et trylleslag, der var mange tilbagefald de følgende fem år.
Dengang kunne jeg ikke helt forstå, hvad der var sket, men det var, som om jeg langsomt mistede interessen for alkohol.
Jeg blev ikke ved med at komme hos Elisabeth, men hun havde vist mig en vej, så jeg fortsatte på egen hånd med at eksperimentere med min ernæring.
Sund mad og tilskud af vitaminer, mineraler, olier, urter og andet godt.
Jeg kunne jo mærke, hvad der var godt for mig, og at det virkede, og jeg var fast besluttet på at komme helt ud af det misbrug, der havde ødelagt mit liv i så mange år.
I mange år vidste jeg ikke rigtigt, hvad der var sket med mig, bortset fra at jeg var holdt op med at drikke, og min panikangst var også forsvundet, det var, som om jeg var blevet genfødt.
Jeg fortsatte med den sunde livsstil og gik i gang med et kæmpe oprydningsarbejde i mit liv.
Jeg ville jo gerne, at jeg havde kunnet indhente de 20 år, som var gået tabt, men det måtte jeg sande, at sådan spiller klaveret ikke.

Der er for mange ting, som ligger i ruiner, når man har misbrugt sit liv så længe, ikke mindst økonomien.
Jeg havde en gæld på omkring en million.
På trods af det kom jeg igen i gang med en tilværelse med musik, murerarbejde og familie.
Jeg tænkte stadig meget over, hvad der egentlig var sket med mig, jeg havde aldrig hørt om andre, der var stoppet med at drikke ved at spise sund mad og en masse kosttilskud. Inderst inde vidste jeg jo godt, at det var det, der havde været det vigtigste i min helbredelse, men jeg kunne ikke helt forstå hvordan?
Eller var det bare mig, der havde fået en fiks ide, var det måske bare et sammentræf af forskellige heldige omstændigheder, der havde gjort udslaget?
Jeg knoklede næsten i døgndrift som murer for at få rettet økonomien op igen, så meget at jeg fik et lyskebrok, som jo ikke er noget alvorligt og let bliver syet sammen under lokalbedøvelse.
Da lægen scannede mig til forundersøgelsen, så han noget på sin skærm, han ikke så godt kunne lide.
Han troede, at jeg havde cancer i den ene testikel, hvilket jeg ikke havde.
Det, han så, var højst sandsynligt en alkoholskade, det var arvæv, han så, men ikke cancer heldigvis.
I ventetiden inden jeg fik det svar, gik der panik i mig, og jeg kontaktede en Orthomolekylær lægeklinik, og her fik jeg også fortalt min alkoholhistorie. Orthomolekylære læger er læger, som tror på, at hvis kroppen får de rigtige næringsstoffer, så vil den, hvis det er muligt, rette sig op, og helbrede sig selv uden kemisk medicin.
Her fik jeg for første gang en forklaring på, at jeg ikke havde været udsat for et mirakel, men at min alkoholisme var blevet helbredt ved, at jeg havde fået den rette ernæring kombineret med store doser af visse kosttilskud.
En meget videnskabelig veldokumenteret terapi, der har været kendt og anvendt i ca. 60 år i USA.
En terapi, der har været publiceret utrolig mange artikler om i videnskabelige tidsskrifter, siden forskeren Dr. Roger J. Williams allerede i 1940erne opdagede sammenhænget mellem ernæring og alkoholisme.

Nu kommer jeg jo til at tænke på disse ca. 15.000 mennesker, der på forhånd er opgivet mere eller mindre af sundhedsvæsnet, fordi de efter endt afrusning bliver udskrevet til ingenting, præcis som jeg også blev det.
Måske fordi man ikke lige passer ind i nogle af de eksisterende behandlingstilbud.
Måske nogle af disse kunne hjælpes med ernæringsterapi, som jeg blev det?
Måske ernæring også kan bruges til at forebygge, så der slet ikke vil komme så mange alkoholafhængige i fremtiden?
Måske bare nedsætte forbruget generelt?
Måske er der en sammenhæng mellem unges drukkultur og unges meget dårlige madvaner?
Det er nemlig lige det, som disse gamle amerikanske teorier går ud på, at alkoholisme også er en fysisk sygdom, en stofskifteforstyrrelse, der dels er genetisk betinget og dels trigget af dårlig ernæring, med overdrevet sukker og alkoholindtagelse, men som kan kureres med den rette ernæring, således at den fysiske trang til alkohol forsvinder igen. Det er jo ikke så usandsynligt, da man godt ved, at der er en tæt sammenhæng mellem psyke og fysik, og man ved jo også godt, at der er noget om snakken, da det er helt almindeligt at give B1 tilskud.
På nogle private behandlingssteder bruger man omfattende næringsstofterapi, men langt fra alle steder og slet ikke til akutte patienter, som måske havde så hårdt brug for lige netop dette.
Der er så mange ubesvarede spørgsmål her, så ville det ikke være passende at bede de ansvarlige politikere på området om at bevilge nogle penge til forskning i sammenhænget mellem ernæring og alkoholisme?
Alkoholisme koster årligt samfundet 10 mia. kroner.
Sundhedsstyrelsen har udgivet en række MTV-raporter.
MTV står for medicinsk teknologivurdering, sådan en rapport er der også udgivet om alkoholbehandling.
Den handler mest om den medicinske behandling af abstinenser, og de mentale forstyrrelser der følger med et alkoholmisbrug, men der er også et lille kapitel om vitaminer.
Her står der under konklusioner på side 34, at vitaminbehandling fortsat har plads i alkoholbehandlingen, men at man mangler viden herom, og at den kliniske betydning af vitaminbehandling bør undersøges.
Det kan da ikke skrives mere tydeligt, her er jo et problem, der skriger til himlen om at blive løst.
Der findes et meget omfattende udbud af litteratur om ernæring og alkoholisme, det meste på engelsk selvfølgelig, men en af de bedste nyere bøger "Recovery From Addiction" er oversat til dansk, og hedder "Et Godt Liv uden mange stimulanser" Den kan lånes på de fleste biblioteker.
Her ca. 25 år efter jeg fik lagt mit liv om, har jeg stadig ingen trang til alkohol, selv ikke i krisesituationer, som der er masser af for mig som for alle andre.
Jeg er fortsat med at spise så sundt, jeg kan, og indtage mine vitaminer, mineraler, aminosyrer, urter, hørfrøolie og kæmpenatlysolie, som har vist sig meget effektiv i behandling af alkoholisme.
Måske kan det virke besværligt med alt dette, men det er intet at regne imod det helvede, som jeg levede i før.
På denne måde kan jeg leve en helt normal tilværelse, jeg skal ikke kæmpe en kamp hver dag for at holde mig fra flasken, jeg har simpelthen fået helbredt min alkoholisme

 


Tilbage