Kom i gang med gratis alkoholbehandling

**Mille**, 31 år, Pårørende

Tilbage

Mangel på forståelse er vel min første tanke jeg har mig omkring emnet "alkohol" Men det er sådan jeg føler det.
DET, og undren.....
Min mor nyder sin øl, som hun så selv fortæller mig...
Hun lever et liv, som jeg slet ikke forudså for hende.
Ikke at jeg skal diktere hvordan hun lever, men med tanken omkring hendes forrige arbejdspladser, og de gøremål hun har foretaget sig, kan jeg ikke se meningen med at hun skal ende som en syg dame, som ligner en ældre sur gammel dame.
Hun er grå i ansigtet, snøften, og hoster har uforklarlige blå mærker og holder ting skjult, og siger knap så meget.

Vi plejer altid at kunne tale sammen.
Grine sammen, lave hemmeligheder og have drømme.. men de er forsvundet sammen med hendes "fornuftige" øl.

Mine forældre er skilt, er sikker på, at det er grundet alkoholen, så der er ikke samarbejde mellem dem.
Hun har haft kærester, som er lede imod hende.
Hun har grædt i min seng, og løjet overfor mig.
Hun fortæller hun elsker mig og at jeg er hendes evige dejlige prinsesse.
Jeg har hentet hende i "miljøklubben", og ringet efter hende, da der var brand i opgangen.
Hun gifter sig med en anden "mand" som hygger sig ligeså med de øl som de så fornuftigt hygger sig.
Og derefter blev hun som skreven foroven.
Trist..
Bare trist og grå at se på.
Blå mærker som hun gemmer.
Bitterhed er et nyt ord.
Jeg troede budskabet var klart til hende, da jeg udeblev fra deres bryllup.
Eller da jeg bad hende vælge mellem ham, øl eller mig ... Og at hun så valgte at gifte sig med ham, bekræftede mig i at jeg ikke skulle være andet end en plet på lagnet og aldrig nævnt igen.
Såret er også et passende ord, men jeg hælder mest til vreden.
Hvorfor er jeg ikke god nok til hende?
Hvorfor vil hun ikke mig?
Hvad er så vigtigt at øllerne skal på bordet HVER gang?
Hvorfor er jeg så alene omkring det?
Hvorfor er det at det er mig den er gal med?
Hvor blev min mor af?
Hvad er der sket siden, du tyr til øl.
Og efter sigende har gjort det siden jeg var ganske lille.

Jeg ved ikke hvorfor hun har haft så svært ved at elske mig ...
Er selv blevet mor, drikker ikke, kun til festlige anledninger og aldrig mere så jeg ikke har styr på mig selv.
Jeg fortæller min datter HVER dag at jeg elsker hende og hun er mit drømmebarn. Men jeg vil så gerne have min mor, som har fået flere sygedomme.
KOL, led og slid gigt og farven i hendes ansigt er værre.
Jeg taber kampen for hende, da hun dør den 24 Okt. 2010

Jeg troede min kamp var slut.
Men nu er en ny startet.
Min datter spørger tit om hvorfor mormor ikke er her mere ...
Hvad skal jeg sige til hende????
Jeg fik aldrig at vide, hvorfor hun ikke ville mig og min levestil, eller hvorfor hun ikke elsker mig.
Jeg savner min mor hver dag, men ved at jeg aldrig ville få den mor tilbage som jeg husker fra den trygge og sjove barndom ... iInden jeg blev 9
Hvordan fortsætter jeg, og hvornår kommer jeg over tabet af den kvinde som skulle give mig det bedste???

 

 


Tilbage