Kom i gang med gratis alkoholbehandling

Mælkebøttebarn, 40 år, Pårørende

Tilbage

Jeg er en kvinde på 40 år, som er vokset op hos en voldelig psykisk syg og alkoholiseret mor.
Jeg husker min barndom som et helvede, jeg kan stadig mærke de følelser i kroppen.
Jeg har to søskende, den ene er svært psykisk og fysisk syg og har massive misbrugs problemer.
Men vi er to der kom over på den anden side.

Det er svært at beskrive med ord hvilke svigt vi var udsatte for som børn, men jeg vil gøre et forsøg.
Når jeg stod op om morgenen gjaldt det om at være stille, ellers fik vi bank for min mor skulle sove, vi var som regel drivvåde fordi vi tissede i sengen og vi må have lugtet, for den selvsamme seng sov jeg i hver aften.
Nogle gange havde vi mad i huset og når det var der, kastede vi os over det ellers fandt jeg noget mel og blandede med vand og så stegte jeg det på panden.
Mange dage havde vi ikke engang mel, men så var der måske lidt ketchup, toiletpapir eller noget gammelt stof, ja vi spiste hvad som helst.
Indimellem gik vi hjem til min farmor, hun havde mad.
Hvis vores mor var hjemme og vågen, var hun som regel meget aggressiv kastede tallerkener efter os, og ofte bankede hun min ene søster imens vi kiggede på, hun gik fuldstændig uhæmmet amok, hun kunne ikke stoppe.

Det var så væmmeligt at gå i skole, for det eneste jeg kunne tænke på, var min mors opførsel den morgen eller når jeg kom hjem.
Ofte skulle vi på majdage når vi kom hjem, vores mor var som regel på værtshus og mødte altid mærkelige mennesker, som jeg var bange for.
Ja en stor del af min barndom var jeg rigtig bange, i skolen græd jeg altid og lærerne troede det var fordi jeg ville have min vilje, de så os ikke.
Nogle gange spurgte de mig, om alt var som det skulle være der hjemme og det sagde jeg ja til.
Jeg løj tilmed og fortalte historier om alt det gode vi lavede sammen som familie. Jeg var rigtig flov over min familiesituation
Der var heller ikke nogle i min familie der gjorde noget, de siger de var bange for at miste os 3 piger, det tilgiver jeg nok aldrig helt.

Det værste ved min barndom og mit voksne liv, er nok det iskolde væsen min mor hun er, jeg har ikke en gang i mit liv oplevet at få et kram eller trøst på nogle måde. Kun en benhård kvinde, som er meget utilregnelig
Min far er også alkoholiker og ligeglad.
I dag savner jeg det som mange har, en mor og far, men det får jeg aldrig.
I dag er jeg uddannet pædagog og arbejder med unge psykisk syge, og der føler jeg at jeg kan gøre en forskel.
Jeg har to dejlige børn som jeg elsker højt og de klarer sig rigtig fint i livet uden bedsteforældre af biologisk art.
Jeg har fundet ud af, at vi alle skal klare os selv og at livet giver udfordringer, men find nogle du kan støtte dig til, det behøver ikke være familie, hos mig var det en sundhedsplejerske, der havde hjertet det rette sted.

Jeg kan skrive mange rigtig grimme oplevelser om min barndom, men så bliver det en hel bog.
Til alle jer der har det svært med fordrukne og voldelige forældre, hver ikke flove, fortæl din historie til nogle der kan hjælpe dig, græsset er nogle gange grønnere på anden side, du skal bare finde derhen.
Knus og tanker fra i dag en glad pig

 


Tilbage