Kom i gang med gratis alkoholbehandling

Caroline, 45 år, Pårørende

Tilbage

19.10.13

Jeg har valgt at skrive her for at komme af med alle mine frustrationer omkring et ti års langs forhold til en utrolig dejlig mand. Desværre har alkohol haft en større og større indvirkning på hans valg.

Jeg mødte min mand til en julefrokost i et bowlingcenter på Amager for 10 år siden.
Vi var en masse piger fra arbejdet, der var ude og hygge os og han var med en masse håndværkere, der også skulle fejre julefrokost.
Jeg så ham ikke selv men han havde set mig.
Han sagde senere at da jeg skulle kaste bowlingkuglen og han fik øje på mig gik hele verdenen i stå.
Billedet af mig frøs og var indprentet på hans nethinde.
Han prøvede at få mit nummer men det afviste jeg.
Alligevel fik han mit nummer via en kollega.
Da vi skulle gå kom han hen og ville sige farvel.
Giv et kys sagde han men det ville jeg ikke.
Ok så, på kinden.
Og lige da jeg skulle til at kysse ham på kinden vendte han hovedet så det blev på munden.
Det husker jeg stadig den dag i dag.

Der gik en lille rum tid for vi fandt ud af at være kærester, men han var standhaftig og blev ved.
Alt var rosenrødt i starten og jeg var forelsket i verdens dejligste mand.
Vi flyttede hurtigt sammen og nogle år senere købte vi hus og fik hurtigt to børn. De er i dag 8-9 år.

Langsomt sneg alkoholen sig ind i vores liv og jeg måtte stille stolen for døren og det hjalp.
Dog kom alkoholen tilbage i dit liv og jeg kunne se at det blev sværere og sværere for dig at holde dig fra alkoholen.
Jeg sagde fra ofte og truede med at gå fra dig.
Det hjalp de første par gange men de sidste par gange har det ikke virket.
Du drikker mere og mere og efterhånden er du fuld flere gange om ugen.
Øl eller vin skal du have hver dag men fuld er du oftere og oftere.
Når jeg påpeger det er jeg bare en idiot og skal ikke blande mig.
Det har du helt styr på.
Jeg er frustreret over at du vælger alkohol frem for din lille familie og det hjem vi har bygget op.
Jeg har ikke mere at true med og alle de mennesker jeg har talt med på de alkohol linier man kan ringe til, siger det samme om og om igen.
Han skal selv ville dette her og uanset hvad jeg siger eller truer med, så er det i sidste ende hans helt eget valg.

Jeg kan jo ikke få ind i mit hoved at du vil vælge alkoholen frem for os.
At du ikke kan se at det ødelægger alt.
At vores lille familie skal splittes.
Alle de gange du er taget for sprut kørsel og været i spjældet.
Alle de gange du står fuld ude i haven eller ligger fuld på fliserne og sover hele natten.
At dørene står åbne hele natten og det er utrygt for din familie.
Alle de Jobs du er blevet fyret fra og hvor ondt i maven jeg har det omkring om vi kan klare det her økonomisk.
De gange du ikke kommer hjem fra dine drukture og jeg ligger i sengen og er bange for at der er sket dig noget.
Tror du ligger på hospitalet og kimer dem ned for at høre om du er der, for du tager ikke din telefon.
Nu har jeg sagt fra og du er meget vred.
Du mener ikke at du har et problem, men at jeg ser spøgelser.
Du kan jo godt lide at drikke så hvorfor er det et problem.
Du ved godt at det er svært for dig at stoppe når du først får den første, det har du dog erkendt.

Huset skal sælges.
Ungerne har vi fortalt det til.
De tog det forholdsvis godt.
Men jeg kan ikke forstå hvorfor du stadig ikke kan se at du har en djævel i dig.
Jeg savner den mand jeg forelskede mig i.
Den mand der støttede mig og som holdt min hånd i svære perioder.
Ham jeg kunne sige alt til og som ikke tog tingene nært.
Ham der tog sig af mig og var min tro støtte i alle livets spørgsmål.
Jeg elsker dig stadig og har stadig et stille håb om at du vil erkende dit misbrug når ejendomsmæglerne står i døren.
At du vil lukke døren igen og sige at salget er ikke aktuelt.
At du vender dig om og er den mand jeg mødte dengang for 10 år siden.
At alle de ting, der er sagt den seneste tid forsvinder og tonen bliver god igen.
Jeg håber så inderligt.
For jeg savner dig og elsker dig stadig.
Men jeg kan ikke blive her i dette psyko univers med hård tone og bandeord.
Hvor dum jeg er og jeg kun skal udtale mig om noget jeg ved.
Du gider ikke min familie.
Måske fordi de også kan se at du har et problem, så de er ikke velkommen her mere.

Jeg har fødselsdag på lørdag og du har meldt at du skal ud med drengene.
Og hvis familien kommer her så holder du tekno fest her i stedet for.
Jeg ved at det er alkoholen der taler og at du er derinde et sted.
Jeg håber du finder ud af dit misbrug en dag.
Men til den tid er jeg her bare ikke mere.

CC.

Skriv din livsfortælling

Du kan også få din egen livsfortælling med på Hope. Læs mere om, hvad du skal gøre for at komme med.

Læs mere

Tilbage