Kom i gang med gratis alkoholbehandling

Michael, 45 år, Afhængig

Tilbage

Jeg hedder Michael og er ædru alkoholiker.
Jeg er altid meget berørt, når jeg læser indlæg, som disse, da jeg I dag, som ædru, har et godt overblik over begge parters tilgang til alkoholisme.

Der er ingen undskyldning for at drikke.
Det er en helt naturligdel af den aktive alkoholiker, at fjerne ethvert fokus fra egen person. Det er så udviklet hos alkoholikeren at han eller hun, har en anklagende adfærd.
Som aktiv, kan man betragte mig som en stor umoden dreng.
Jeres mænd handler, i alkoholens favntavntag, som uvorne drenge.
Problemet er, at en familie ikke kan overleve som en sund enhed, med en alkoholiker, uanset om det er mor eller far der drikker.

Min mor drak.
Hun mixede snaps med beroligende midler.
Jeg har ingen vrede mere, med havde min far taget os 2 mindreårige drenge, og forladt min alkoholiserede mor i tide, havde jeg og min bror måske ikke havnet i alkoholikerens livsbane, men vi kender ikke andre måder at leve på, fordi vi, som jeres børn, var tvunget til at se og leve med konsekvenserne af alkoholisme.
Skaden vi er blevet påtvunget af vores mor, og delvis vores far, har ikke just gjort vores liv godt.

Jeg var heldig, at der var en kvinde, der var kold og smed mig ud.
De andre kvinder, havde jeg manipuleret, præcis som i beskriver, med anklager om "medskyldig" i alkoholikerens drikkeri.
Det er det værste vrøvl og er kun en undskyldning for at fjerne fokus og undgå følelser og samtaler og nærhed og hvad vi alkoholikere ellers ikke bryder os om.
Har man advaret med klare angivelser af konsekvenserne, samt har rådgivet sig med læge og andre kompetente, så kan jeg kun sige, efter 40 år på sprut: ER der børn, så forlad den, der med garanti ødelægger børnens fremtid.
Er man i tvivl, så læs "Voksne børn af alkoholikere"så pakker man kufferten og finder et ordentligt liv uden et menneske, der kun lever for alkoholens skyld og ikke bekymre sig og afkommets fremtid.
Det kan lyde hårdt, men jeg blev først ædru, da jeg stod med ingenting.
Se da vågnede jeg op.
I dag er jeg så heldig, at mine 2 drenge er helt tilbage i deres fars fold, men - de har også måtte betale.

Tænk hvis min far var gået fra sin alkoholiker hustru.
Knus Michael Peters
Jeg er Alkoholiker men ikke anonym

Skriv din livsfortælling

Du kan også få din egen livsfortælling med på Hope. Læs mere om, hvad du skal gøre for at komme med.

Læs mere

Tilbage