Kom i gang med gratis alkoholbehandling

Karen, 70 år, Afhængig

Tilbage

Man behøver ikke være en BUMS for at være alkoholiker.
Se bare på mig. Jeg er kvinde, fyldt 70 år. Ikke alkoholiker, men et ældre menneske med et problematisk alkoholforbrug!
Den formulering "problematisk alkoholforbrug" bruges i ELDERLY behandlingen.
Den passer mig rigtig godt, for jeg har egentlig aldrig opfattet mig selv som "rigtig alkoholiker", samtidig med, at jeg udmærket godt ved, at der i den forbindelse ikke er nogen, der er rigtige og nogen, der er forkerte. Enten drikker man for meget, eller også drikker man ikke for meget.

Jeg læste om ELDERLY på HOPE og tænkte, at det lød som om, det lige var noget for mig.
Et projekt, der rettede sig mod mennesker over 60 år, som ikke kan finde ud af at passe på sig selv, som drikker for meget, som efterhånden kan mærke det både fysisk og psykisk, men som alligevel tænker: "Nu er jeg så gammel, så nu kan det være lige meget!"
Det kunne det så ikke for mig.
Mange af os, der var unge i tresserne kom fra hjem, hvor alkohol ikke var hverdagskost.
Vi så overhovedet ikke øl, vin og spiritus som en naturlig del af hverken hverdag eller fest.
Det var ikke normalt at drikke alkohol, der var heller ikke råd til de dyre dråber.
Men os, "børnene fra dengang", kom som unge hurtigt godt i gang med at dyrke det alkoholiske liv.
Vi festede og drak lystigt, og vi drak mere og mere som årene gik.
Vi lavede selv hvidvin, oprettede vinklubber, tog på vinrejser, drak vin i weekenderne, weekenderne, som efterhånden startede allerede mandag, med vin på bordet hver dag.
Vi snuppede en lille én, når vi var forkølede, havde haft en hård arbejdsdag, havde problemer, var kede af det osv.
Det blev til mange små skarpe.

At drikke alkohol blev en naturlig del af hverdagen, det blev en vane.
Vaner er svære at udrydde.
Vi lærte jo også, at ved at drikke, kunne vi lægge låg på problemer, gemme os for dem, gemme os selv i "tågerne", være ligeglade og fjolle igennem!
Jeg har holdt mange og lange pauser fra alkoholen i mit voksne liv, men har hver gang efter et stykke tid overbevist mig selv om, at nu havde jeg fortjent at hygge mig igen - sammen med & li'som de andre Nu kom der snart en ny fest, nu skulle vi på ferie osv.

Det mærkelige er, at "de andre" aldrig bemærkede / troede på, at jeg havde et problem.
Jeg har virkelig også skullet gøre mig umage denne gang, for at få forståelse for min livsvigtige beslutning.
Mine voksne børn har selvfølgelig været vildt trætte af, at jeg var sløv og træt og måske dum at høre på derhjemme.
De er stolte af mig her og nu.

Jeg har også været i det Kommunale Alkoholbehandlings tilbud med flere måneders dagbehandling.
Her var vi en stor flok, som sad i rundkreds og "delte" problemer og tanker.
De to behandlere var ædru alkoholikere, de var søde, kærlige, dygtige og "underviste" ud fra AA?s principper.
Når jeg stod på talerstolen de gange, det var min tur og sagde: "Jeg hedder ***, jeg er alkoholiker ...", så havde jeg det ikke godt.
Jeg syn's ikke jeg var ærlig, for jeg mente det jo ikke.
Kunne godt forstå "de andre" sagde det, for de VAR jo alkoholikere.
Det var vi alle til hobe.
Jeg gennemførte, jeg fik mange venner, jeg gik til AA møder.
Jeg var den ældste begge steder, jeg var til gengæld den eneste, som ikke havde mistet enten ægteskaber, børn eller job - ikke havde mistet social kontakt med familie og venner.

Jeg var nødt til at stoppe med AA møderne, kunne ikke holde ud at høre om andres frygtelige drukture, nedture og tab.
Jeg var vel at mærke til mange møder og var også begyndt at arbejde med "trinene" sammen med en mentor, så jeg kom ikke bare og så på, Jeg deltog.
Jeg har den allerstørste respekt over for AA.
Masser af mennesker har opnået ædru liv derigennem, masser af mennesker har haft behov for det at "dele" med hinanden, at snakke og huske / mindes / aldrig at glemme.
OG det er godt.

Kender også flere ædru alkoholikere fra HOPE.
De gør et fantastisk godt stykke arbejde i den debat.
De sætter tingene på plads - ud fra deres synsvinkel naturligvis - OG de holder sig ædru.
Mine børnebørn ved ikke noget om mit "gode synk" og mit alkoholstop - og det skal de heller ikke bekymre sig om.
Jeg skammer mig ikke over mig selv, havde også mere grund til at skamme mig, hvis jeg ikke havde gjort noget.
Selvfølgelig spiller min alder ind i graden af den motivation, der gav mig styrke til at gennemføre ELDERLY månederne.
Hvor jeg før kunne tåle at drikke meget, så vil min krop ikke være med til det mere, det er i den grad angstforstærkende, ikke at ville forstå kroppens signaler og bare leve som hidtil.
Aldersforskrækkelse, angsten for ikke at kunne sove, angsten fordi livet pludselig ser så kort ud, og døden er så lang!
Angsten for at forspilde muligheden for at den sidste del af livet blev en dejlig del - sammen med mand, børn og børnebørn.

Jeg tænkte, da jeg læste om ELDERLY, at hvis det projekt kan hjælpe mig, kan jeg måske hjælpe det & andre misbrugere med mine erfaringer, mit misbrug, mine tanker, følelser og vaner.
Min afmagt og min manglende livskvalitet på grund af drikkeriet.
Med smerter i kroppen, bøvl i afføringssystemet, hjertebanken, angst for søvnen og de voldsomme svedeture.
Jeg svedte som en hest og medbragte nærmest et håndklæde alle steder, både i Biografen og til fest.
Jeg tænkte også, at der rundt omkring i samfundet måtte være mange kvinder, der havde levet li'som mig / drukket li'som mig og som måske også havde brug for hjælp.
Kvinder, som udadtil var pæne, arbejdsomme, smilende, friske forstadsfruer, pensionister - med pæne børn og haver -, men som - indenfor i husene - drak, så hatten passede, gemte flasker / eller åbenlyst fyldte kassen med de tomme.
Det "sjove" er, at jeg ikke drak særlig meget, når jeg var til fest eller selv holdt fest.
Et par enkelte "kiks" undervejs, men ellers kan jeg set i bakspejlet godt forstå mine omgivelser, for de så mig jo ikke, når jeg gik derhjemme og småpimpede!

Træerne vokser ikke ind i himlen, jeg er kun et menneske, jeg er ikke nogen helt i den her sammenhæng.
Jeg håber af hele mit hjerte, at jeg stille og roligt hen ad vejen IKKE tænker på alkohol mere.
At jeg en dejlig dag kan sige, at jeg sagtens kan leve uden alkohol.
Det siger jeg her og nu - efter snart 5 måneders afholdenhed, det vil jeg helst også sige i morgen og resten af mit liv.

ELDERLY projektet

ELDERLY tilbuddet indebar for mig, at jeg kom til en session én gang om ugen i Odense.
Min mand kørte mig troligt derover, han (og jeg) grinede af, at han sagde, at han var ude at "køre med á spritter".

Hele min rejse startede med, at jeg læste dette på HOPE: Fylder alkohol alt, alt for meget i dit liv – og er du fyldt 60 år?
Så er her et tilbud til dig om at deltage i et forskningsstudie:

Studiet tilbyder behandling til mennesker over 60 år, der synes, at det er svært på egen hånd at sænke deres forbrug af alkohol.
Deltagelse i studiet indbefatter, at du kommer i alkoholbehandlingen en gang om ugen til samtaler med en erfaren behandler i fire eller tolv uger.
Hvorvidt du får den ene eller anden behandling bliver afgjort ved lodtrækning inden behandlingen påbegynder.
Udover behandleren vil du også møde en interviewer, der vil stille spørgsmål omhandlende dit forbrug af alkohol, livskvalitet, dit helbred både fysisk, psykisk og mentalt.
Intervieweren vil stille Spørgsmålene inden behandlingen og 4, 12, 26 og 52 uger efter behandlingen.
Det er Lundbeckfonden, Region Syddanmark og Syddansk Universitet der til sammen støtter studiet.
Formålet med projektet er, at undersøge effekten af målrettet alkoholbehandling til de +60 åriges behov, samt undersøge hvorvidt længden af behandlingsforløbet har betydning for effekten.
Der er ingen kendte bivirkninger ved at deltage i studiet. Behandlingsmetoden er velkendt, og har vist stor effektivitet blandt yngre i tidligere undersøgelser.

Jeg fik 12 sessioner = 12 uger + interviews + opfølgningsinterview ved 6 og 12 måneder:

  1. Hvordan havde jeg det før start? Jeg skulle ha’ det meget dårligt, før jeg endelig fik fat i mig selv igen. Vel at mærke for 117. gang! Hvad gjorde det overforbrug ved mig: Jeg var urolig, ulykkelig, trist, bange, voldsom aldersforskrækket og rimelig ligeglad. Savnede glæden i livet - gik i stå. Svedte som en hest – dag og nat. Sov dårligt.

  2. Hvordan kom jeg i gang? Sidst i november smækkede jeg proppen i. Gik ind på HOPE.dk, for at finde min ”gamle ven” Jørn, som jeg skrev en del sammen med for 6 år siden. Han har været afholdende i 17 år, og hjælper rigtig mange i Hope debatten. Ved samme lejlighed så jeg Webmaster indlæg: Når alkohol fylder for meget. ELDERLY projektet for os 60 +ere. Endelig tænkte jeg. Hjertet slog hurtigere, det lød som om, det var noget for mig. Jeg mailede til en af projektets sygeplejersker, Randi og så gik det ellers derudaf. Randi tog imod mig den første dag, hvor jeg skulle til interview. Det var sødt og hensynsfuldt af hende. Derefter kunne jeg selv.

  3. Hvad ville jeg? Mit ønskemål var at blive afholdene fra NU og resten af mit liv. Jeg ville være nærværende, passe på mit helbred, ikke sjuske med mit liv. Passe på mig selv, så jeg kunne opleve mine børn og børnebørn længst muligt. Gøre mig fortjent til deres kærlighed og respekt. Få det bedre i ægteskabet, som den ”ikke drikkende” ha’ mere ro på, være mere large og overbærende.

  4. Hvad har Elderly givet mig? Elderly har betydet meget for mig. Jeg er blevet ” tvunget til, at tænke OG ikke mindst til at være realistisk. Har indset at ordet REALISME er mit ”nye” ord. Græsset er ikke grønnere andre steder. Jeg kan ikke elske alle. Alle elsker ikke mig. Jeg er sulten efter livet, har ingen tid at spilde. Bluesen, musikken og sangen bruser i mit blod. Jeg har endevendt mit misbrug, mit liv, mine gode og dårlige sider, min aldersforskrækkelse - og er kommet levende og ALKOHOLFRI  ud på den anden side.

  5. Hvordan har jeg haft det undervejs? Jeg har haft det godt, har været aktiv og positiv tilstede. Har arbejdet hårdt og derfor været meget træt. Har ikke skånet mig selv, har været hudløs ærlig både overfor mine behandlere og overfor mig selv. Min mand har tålmodigt kørt mig til Odense. Han har kun deltaget i sessionerne én gang. At deltage havde han ikke ret meget lyst til. Det har været helt OK med mig. Vi har snakket i bilen ud og hjem og derhjemme. Han har læst alle mine skriverier. Han var selvfølgelig min kontaktperson. Han er min livsven.

  6. Hvordan har jeg det i dag? Jeg har det helt fantastisk – fordi  jeg ikke drikker alkohol. Jeg har det mega meget bedre både psykisk og fysisk. Livsglæden glimter igen. Skal nu ”bare”  huske mig selv på fremover, at alkohol ikke er godt for mig.

  7. Hvordan skal det gå fremover? Jeg er ikke angst for fremtiden. Hvis / når den forbliver alkoholfri, jeg forbliver afholdende, så bli’r fremtiden en god én.

  8. Hvad har jeg foretaget af forandringer i mit liv? Jeg drikker ikke alkohol.

  9. Er der mere, jeg ønsker at forandre? Jeg vil genoptage ”gamle fritidsinteresser” og deltage mere aktivt i livet omkring mig.

  10. Hvordan var behandlerne? De var sympatiske, dygtige og velforberedte og behandlede mig med respekt, omsorg og stor venlighed.

PS: Elderly behandlingen er ikke nogen mirakelkur, som leverer værktøjer til misbrugeren, eller som har klare svar, meninger og holdninger til problemerne.

Elderly er DIG, det er dig og dig alene, det handler om.
Derfor er det også kun dig og en behandler, der mødes.
Du skal derfor ikke ta’ stilling til andres problemer, meninger og følelser.
MEN - du skal ikke deltage i Elderly forsøget, hvis du  ikke er TOPMOTIVERET  og for alvor VIL afholdenhed.
Elderly ”fodrer”din mativation, så den bli’r stærkere & smører din vilje, så den ”kører” bedre.
MEN det er DIG selv, der skal gøre arbejdet, sammen med din behandler.
Du skal svare på alle de spørgsmål, forsøget mener er relevante, du skal svare ærligt på alt.
Du skal arbejde videre med både spørgsmål og svar, når du kommer hjem.
Eventuet skrive ned, hvad du føler og tænker i forbindelse med dagens session.
Elderly vil gerne modtage alt det skrevne til næste session.
Dine oplevelser & erfaringer - både i behandlingsforløbet og i dit alkoholiske liv er viden, som Elderly kan bruge fremadrettet.
At tilbyde ældre mennesker en mere ”skånsom” behandling, når de ønsker at være afholdende, det er et genialt projekt.

Elderly er et genialt projekt.
Elderly  behandler os ældre med respekt, lever op til det gamle ordspil: ”Respekt for alderdommen tølper”.
Jeg har som skrevet ”prøvet” både det nuværende kommunale tilbud og Elderly.
Det kommunale tilbud er baseret på AA’s principper og behandlerne er tørlagte alkoholikere.
AA’s princip nr. ét er : ”Jeg ta’r en dag ad gangen …!”
Det vil jeg ikke nøjes med, jeg syn’s det indebærer, at: ”For måske drikker jeg i morgen !!”
AA’s møder handler meget om, at ”vi deler med hinanden”.
Glæder, sorger, drukture, afholdenhed osv., mestendels alkoholrelaterede emner.
Det syn’s jeg gør, at alkohol på den måde li’som altid skal ha’ plads i mine tanker, og det ønsker jeg ikke.
AA’ere omgås helst ligesindede, skal helst undgå kontakt med de, der nyder alkoholen.
Hvis det var sådan for mig, skulle jeg skilles, udskifte alle venner og ikke se min familie.
At jeg ikke drikker alkohol er mit valg / mit problem, fordi det er vigtigt for mit liv og mit helbred, det includerer ikke, at andre ikke må / kan drikke alkohol, når de er sammen med mig.
Derfor er det også vigtigt for mig, at min omverden kan drikke, hvad de har lyst til i mit selskab, de skal ikke af misforstået hensyn sidde og spytte i glasset.

Elderly  behandlingen bruger ikke ordet alkoholiker, men siger, at jeg er et ældre menneske med et problematisk/uhensigtsmæssigt alkoholforbrug.
Jeg ønsker at komme dertil, hvor jeg - li’som jeg ikke kunne finde på at” slå ihjel”, gøre andre fortræd, stjæle i butikkerne, slå min hund osv. simpelthen bare ikke drikker alkohol.
Tanken om at drikke alkohol skal ingen plads ha’, for jeg har det bedst uden.
Jeg drikker ikke alkohol.
Jeg er raskere, gladere, ”smukkere”, mere nærværende, mere tilstede i mit og andres liv, mere positiv, mindre aldersforskrækket, lykkeligere og har nemmere ved at være gift, samtidig med, at jeg med garanti også er nemmere at være gift med.
DET er da belønninger, der vil noget.
TAK til Elderly – tak til Caroline, Lene og Eva.

Skriv din livsfortælling

Du kan også få din egen livsfortælling med på Hope. Læs mere om, hvad du skal gøre for at komme med.

Læs mere

Tilbage