Kom i gang med gratis alkoholbehandling

Lotte, 44 år, Pårørende

Tilbage

Da jeg mødte "O" første gang, var da jeg var 18 og han var 19.
Jeg blev ikke forelsket lige med det samme, den første gang jeg mødte ham.
Men det blev jeg efterfølgende :).
Vi var ikke kærster i lang tid i det tidsrum, men vi blev gode venner, som man kaldte det dengang.
Og det var vi i 2 år, indtil kontakten gled ud.
Og på det tidspunkt der, havde jeg ingen fornemmelse af han havde et alkohol forbrug.

Den årgang jeg er fra og den tid jeg var ung, gik man tit i byen og morede sig, festede og havde det sjovt.
Jeg møder ham igen i 2012, vi havde været facebook venner i 2 år, uden at der har været snakket om han og jeg skulle mødes igen.
Men han var gået ud af et forhold, og jeg var på vej ud.
Men der var ingen tvivl om at, vi var forelsket i hinanden.
Han var meget hengivende og ja der var ikke grænser for at følelser han viste mig.
Og sådan stod det på i et par måneder.

Jeg flyttede til området han boede i september, som jeg begynder at komme sammen med han i maj måned.
Og det er da der er gået et par måneder hvor han begynder og ændre adfærd.
Når vi eks. havde hygget i weekenden, med lækkert mad og rødvin osv, så oplevede jeg han pludselig begyndte at blive sur og negativ dagen efter.
At han var træt osv.
Og han begyndte også at komme ved hans eks kærstes fætter og hans kone, næsten hver weekend. Og nogen gange når jeg var med dernede, blev de tit meget fulde, og det viste sig også, at det par også havde alkohol problemer.
Og det gik op for mig der ligeså stille og roligt, at han tog derned for at drikke.

I 2013, skal han ind og afsone en dom for spiritus kørsel.
Og hans børn måtte under ingen omstændigheder få noget af vide.
Han har altid udvist et anstrengt forhold til hans børns mor, og de havde heller ikke meget kontakt mens jeg og "O" kom sammen og boede sammen.
Jeg husker hvordan, han også i fængslet ændrede adfærd, efter den første uge.
Jeg har en gammel skolekammerart som sagde at, mange indsatte, kan blive mere kriminel når de har været inde og afsone, end de var det gør.
Og han begyndte også at opfører sig underligt.
Bl.a. var det ikke altid han ville tale med mig i telefonen, kom med mange undskyldninger og begrundelser.
Da han havde sin første udgang, misbrugte han også mig.
Man må jo ikke drikke overhovedet når han var på udgang.
Men det gjorde han i stor stil, og han viste lige hvordan han skulle klarer tisse-prøven.
Jeg husker at jeg sagde til ham, at hvis begyndte på noget kriminelt derinde, så var det slut imellem os.
Og det endte også med at, han begyndte at opfører sig "normal" hvis man kan sige det.

Efter han var færdig med af afsone, flyttede vi sammen i august måned.
Det gik rigtig godt i de første par måneder.
Han drak ikke så meget, han havde fået et fast job, hvor han havde været i praktik, inden han skulle ind og afsone.
I 2014, maj måned. Får han et nyt job, han begynder at tjene flere penge, og får flere drømme og ønsker om hvad der skal ske i fremtiden.
Selvom vi har haft det træls indimellem med hinanden, så har vi haft mange gode stunder sammen.
Vi har virkelig nydt at være sammen, haft mange dejlige gode snakke, oplevelser sammen.
Dog er der en lille skygge, som piner han indimellem.
Hans datter, begynder og ringe til hendes far og siger til ham, at hun har det rigtig dårligt psykisk og går til psykolog.
Og som jeg kan forstå på "O", så er det noget af det han er meget uforstående over for.
Nogen ting, som han ved hun ikke kan huske, på grund hun har været lille på det tidspunkt.
Vi og hans børn er til konfirmation i april måned i 2014, og det er med lidt en blandet oplevelse, fordi hans dårlig viser tydeligt at hun har det dårligt.
Men alligevel, får hun og hendes far nogle dejlige billeder af hinanden, hvor man tydeligt ser hvor glad de er for hinanden.
Måneden efter, skal vi igen til konfirmation, men datteren er ikke med.
Fordi der komme en konflikt mellem hende og hendes far.
Og fra det tidspunkt, kan jeg mærke at "O", bliver mere og mere trist og opgivende.
Børnene har aldrig forstået, hvor deres forældre gik fra hinanden. Fordi forældrene har haft hver deres forklaring.

Hans drikkeri, tager til i perioder.
Og fra januar i 2015, begynder det at gå ned og ad bakke med vores forhold.
Vi har mange skænderier, og i påsken begynder det første tegn på, at forholdet er igang med en afslutning.
Han er utro med min veninde, selvom de begge påstår de ikke er utro osv.
D. 15/4 er en dag jeg aldrig glemmer, den værste ...
Dagen før havde jeg hentet ham på hans job, også der var det ved at gå dårligt.
Hans arbejdsgiver og "O" er tit på nakken af hinanden.
Jeg henter ham fra job, og allerede da vi kommer hjem, kan jeg mærke på han er ikke som han plejer.
Han begynder at drikke og det gør han til næste dag.
Jeg prøver om aftenen, og tale med ham, men han vil ikke rigtig snakke.
Jeg går så i seng, og om morgenen, vækker ham mig kl. 3 og vil snakke, jeg bliver sur på ham og siger at vi skal snart op begge 2 på job.
Jeg får ham smidt i seng.
Og kl. 6 vækker jeg ham med møg og besvær.
Han kommer igang stille og roligt, men han stadig meget beruset, og vil kører i bil på arbejde.
Det nægter jeg ham, og han flegner fuldstændigt.
Det ender med at hans far kommer derud.
"O" er meget fjendtlig over for mig, mens hans far er der.
Jeg kører på job igen over middag, og da jeg kommer hjem igen, "O" og min veninde ringet hemmeligt til hinanden.
Og jeg bliver ked af det og stjerne tosset.
Vi kommer op og skændes, og det ender også med at han tager fat i mig, og er virkelig hård.
Jeg ringer til hans kammerart og at hente "O".
Hvad jeg ikke ved er at, "O" har taget vores bil nøgle til vores fælles bil.
Og fra tirsdag til søndag er hans kammerart, som stille og roligt går med på legen, som "O" laver.
"O" er meget manipulerende og kører virkelig psykisk på mig.
Jeg er virkelig frustreret og gal, for det eneste jeg havde at kører, i var en firmabil, som jeg jo ikke måtte bruge til privat brug.
Det ender så med at "O" og hans kammerart kommer hjem til hvor vi bor.
Og jeg kan stadig ikke finde bilnøglen, som han påstår han har gemt.
Det ender alt sammen med at jeg får nok, at hvis ikke den nøgle bliver afleveret, ja så melder jeg dem for spritkørsel.
Og de er ligeglade, de kører i hans kammerats bil, og jeg tror det er for at forlade stedet.
Jeg kontakter politiet i frustration, og det ender så med at de sender en bil ud.
Men "O"'s kammerart bliver først taget, da han kører fra vores hjem, efter at have sat "O" af.
Og så starter al balladen, og "O" bliver virkelig ond og led, at man melder ikke sine venner osv.
Efterfølgende, har "O" haft lidt med hinanden og gøre.
Men det har vist sig, at fra hans side har det ikke været med ægte følelser at gøre.
Jeg havde jo stadig vores fælles bil, som jeg måtte aflevere tilbage til forhandler, fordi vi var blevet snydt med den.
"O" påstå at han gerne ville lave en aftale om den, men det endte med jeg ikke troede på ham.
Fordi han var meget svingende, og var begyndt at drikke rigtig rigtig meget.
Som flere af hans venner har sagt efterfølgende, at han mistede simpelthen jordbindelsen.

Jeg har prøvede flere gange, at bakke ud af vi stadig skulle ses, på grund af det hele.
Men hver gang, gjorde han nogle ting, som gjorde at jeg ikke stoppede op og stak en finger i jorden.
Og fik mig til at gøre nogle dumme ting.
Nu er vi endt der, hvor jeg kan mærke på mig selv, at jeg skal væk fra området vi begge bor i.
Lige nu, kan jeg ikke finde ud af hvordan jeg skal få hjælp til at komme videre.
Jeg har stadig mange følelser for ham, fordi det er så specielt imellem os.
Men jeg håber jeg finder vejen, for jeg er meget ulykkelig over det her :(.
For han var mit livs kærlighed.

Skriv din livsfortælling

Du kan også få din egen livsfortælling med på Hope. Læs mere om, hvad du skal gøre for at komme med.

Læs mere

Tilbage