Kom i gang med gratis alkoholbehandling

Nicolaj, 35 år, Afhængig

Tilbage

Min barndom kunne beskrives med følgende 3 ord: Utryghed, omsorgssvigt og alkohol.
Jeg er enebarn og voksede op i Hellerup med mine forældre.
Min mor var skuespiller og min far forretningsmand.
De havde penge, de kunne købe alt og de kunne give mig alt - materielt.

Mine forældre opfattede folk udefra som et lykkeligt par, der havde alt hvad enhver mand og kvinde kunne drømme om.
Godt nok så det sådan ud, men sandheden er, at det var de på ingen måder.
Jeg levede i et hjem med utryghed, mine forældre er ikke "det lykkelige par" som alle troede.
De skændtes dag og nat og kastede med dyrebare ting og ofte kunne man finde min mor på sofaen tæsket helt gul og blå af min far.
Alt dette var jeg øjenvidne til.
Jeg sagde intet, jeg gemte mig og græd de fleste nætter.
Det var virkelig sjældent vi spiste aftensmad sammen, meget af det mad jeg fik var dåsemad.
Jeg skulle selv lave min mad, mens mine forældre havde travlt med at skændes og slå på hinanden.
Volden og de mange skænderier der var i hjemmet skabte en større og større angst i min lille krop.

Efterhånden som tiden gik fandt jeg min gode ven, som hjalp mig igennem denne angst, som jeg havde gået rundt med i årevis.
Min ven var alkohol.
Alkohol fik mig til at glemme alle problemerne, når mine forældre skændtes og der var vold til stede rørte det mig ikke.
Jeg var i min egen verden, min verden hvor alting var lige gyldigt.
Det var rart.
Men efterhånden blev jeg afhængig og jeg skulle have mere og mere for at opnå samme effekt.
Penge havde jeg jo ikke problemer med, så jeg købte altid det dyre og jeg købte dem i store baner.
Et tidspunkt havde jeg et hel lager med den slags - mine forældre bemærkede det dog ikke, de var jo ligeglade, jeg var ingenting.
Jeg fandt endelig min tryghed hos alkoholen, den var min "lifesaver".

Jeg endte dog ud i store problemer, blev selv voldelig overfor mine medmennesker og blev smidt ud af skolen - og her ville mine forældre først reagere - det var jo pinligt for dem, at de som velhavende og "fornuftige" folk skulle have et skide barn, som ikke kunne finde ud af noget.
Derhjemme blev skænderierne ikke kun mellem dem nu, men også jeg blev indblandet.
Jeg elskede at skændes med dem og jeg blev ret voldelig.
Til sidst gav de op og jeg blev sendt på en daginstitution med andre unge.
Mit ophold her gjorde det slet ikke bedre, om aften sneg jeg mig ud og mange gange ledte politiet efter mig.
Da de fandt mig var jeg i beruset tilstand - jeg skulle jo have mit daglige "fix".
Jeg kunne ikke uden den skide alkohol.
En dag blev jeg indlagt på sygehuset, da min tilstand var så slemt og her bad jeg endelig om hjælp.
Alt den hjælp jeg bad om nyttede dog intet, alkohol var stadig min bedste ven og intet kunne erstatte det.
Men en dag fandt mødte jeg så en pige, som i dag er min kone og mor til mine 2 dejlige børn.
Dette hjalp trods alt.
Min kone var min tryghed og jeg glemte alt om alkoholen.
Den tryghed jeg aldrig fik fysisk kom pludselig og det var det der reddede mig.
Jeg tør slet ikke tænke på, hvor jeg ville ende, hvis ikke det var for min kone.
De omgivelser man har omkring en er så vigtige.

Skriv din livsfortælling

Du kan også få din egen livsfortælling med på Hope. Læs mere om, hvad du skal gøre for at komme med.

Læs mere

Tilbage