Kom i gang med gratis alkoholbehandling

Ann-Sofie , 35 år, Afhængig

Tilbage

Mit navn er Ann-Sofie.

Jeg er i dag 35 og har i mange år levet livet som alkoholiker.
Dette er min livsfortælling.
Jeg voksede op på Nørreport i København i en lille gade sammen med min mor og hendes mand, som jeg kaldte stedfar.
I det hjem var det centrale: utryghed, druk og svigt.
Siden jeg blev født var min mor allerede alkoholiker, hun drak i store mængder og jeg var ingenting i hendes øjne.
Mange gange skældte hun mig ud og dette var ofte pga. hendes skænderier og slåkampe med hendes mand.
Ofte fik jeg også tæsk af min stedfar, da han mente, at jeg var en belasning, grunden at jeg var meget opmærksomhedskrævende.

Nu hvor jeg skriver denne historie, synes jeg at jeg på mange måder minder om min mor.
Da jeg så hende drikke, var det også noget jeg selv ville gøre - det hun gjorde, ville jeg også.
Hun var dengang en rollemodel for mig - også selvom hun tit skældte mig ud.
Jeg søgte ofte hendes omsorg, men fik den dog aldrig.
Jeg isolerede mig fra omverdenen og gad ikke at snakke med nogen, jeg var en aggressiv lille pige, men alligevel søgte jeg kærligheden hos min mor.

Jeg sad på mit værelse og drak alkohol og efterhånden som årene gik blev jeg utrolig afhængig.
Da jeg var 15 år sad min mor og jeg drak alkohol sammen.
Hun sagde aldrig til mig, at jeg skulle stoppe - men det skyldes nok selv, at hun også har været misbruger siden hendes barndom.

Jeg blev meget som min mor, undtagen at jeg nu er stoppet med at drikke.
Jeg kunne i det mindste finde ud af at finde hjælp- dette gjorde jeg for 2 år siden, efter 15 års drikkeri.

Min mor er i dag død af hendes forbrug - jeg savner hende faktisk ikke, da jeg bebrejder hende i høj grad for mit alkoholforbrug dengang.

Skriv din livsfortælling

Du kan også få din egen livsfortælling med på Hope. Læs mere om, hvad du skal gøre for at komme med.

Læs mere

Tilbage