Vis hvem du er
Du kan lave din livsfortælling som tekst.
Men, du kan også gøre din livsfortælling mere levende ved, at have portrætbillede, kort videofilm eller lydoptagelse i sammenhæng med livsfortællingen.
Det har stor betydning for de besøgende på Hope Alkohol, at de kan se, hvordan andre alkoholafhængige, storforbrugere og pårørende ser ud, eller høre deres stemmer.
Det er en lettelse at opdage, at der er mange andre, helt almindelige mennesker, der også har det svært med afhængighed og alkohol.
Bruger du billeder, videofilm eller lydoptagelser skal du dog være minimum 18 år, og du skal opgive e-mail eller telefonnummer så vi kan kan kontakte dig.
Billeder
Billeder til livsfortællinger kan være portrætbilleder af dig, men kan også være mere reportageagtige og vise dig i gang med havearbejdet eller en hobby, du holder af.
Endelig kan billederne også være tegninger, malerier eller collager, du har lavet, og som viser, hvordan du har oplevet det, at være afhængig eller pårørende.
Du kan sende billeder sammen med din livsfortælling, ved at gå ind i menupunktet ”Gå i gang”.
Videofilm
Film skal forstås som korte optagelser på 20 – 30 sek., hvor du fortæller mere om en af de oplevelser, du har skrevet om i livsfortællingen.Det kan være optagelser af dig, mens du sidder i en stol og fortæller.
Eller måske optagelser af dig, mens du går en tur udenfor og fortæller om dit liv.
Du kan sende videofilm sammen med din livsfortælling, ved at gå ind i menupunktet ”Gå i gang”.
Lydoptagelser
Lydoptagelser handler også om, at du fortæller mere om en af de oplevelser, du har skrevet om i livsfortællingen.Lydoptagelserne kan have en varighed af 1 – 5 minutter.
Du kan sende lydoptagelser sammen med din livsfortælling, ved at gå ind i menupunktet ”Gå i gang”.
