Ny Hope Alkohol hjemmeside
Hope Netværket står bag hjemmesiderne www.hope.dk/alkohol, www.hope.dk/ung, www.hope.dk/linjen og www.misbrugspolitiskmagasin.dk
Netværket består af en række private organisationer med rødder i frivilligt socialt arbejde og i de folkelige bevægelser mod misbrug: KFUM’s Sociale Arbejde, IOGT, Blå Kors, Lænken og Alkoholpolitisk Landsråd.
Formålet med Hope Netværkets aktiviteter er at formidle viden om behandling, forebyggelse og politik på rusmiddelområdet, specielt om alkohol.
Hope Alkohol har fået nyt udseende og en ny funktion, som vi kalder Vejen til hjælp.
Vejen til hjælp er en guide til de forskellige former for behandling der tilbydes herhjemme til både drikkende, voksne pårørende og børn der vokser op i familier med alkoholproblemer.
Det nye udseende på Hope Alkohol er mere tidssvarende og forenkler formidlingen og budskabet på hjemmesiden.
Som tiden er gået var der efterhånden kommet for meget forvirrende grafik og "knopskydning" på den gamle Hope hjemmeside.
Det har vi nu ryddet op i.
