Baggrunden for Hope Alkohol
Hope Alkohol hjemmesiden blev etableret i slutningen af 2003 og har siden da været bindeleddet mellem de hundredvis af steder som behandler, rådgiver og støtter, samt den million danskere der har problemer med alkohol, enten som drikkende eller pårørende.
Alkohol & Samfund står bag Hope rådgivningerne og har ansvaret for drift og udvikling af projektet. Alkohol & Samfund udfordrer alkoholpolitikken og -kulturen i Danmark for at styrke forebyggelsen af alkoholproblemer. Alkohol & Samfund står ligeledes bag Magasinet RUS og Bad-Ad projektet.
Alkohol & Samfund er en landsdækkende organisation, der er uafhængig af partipolitiske, religiøse og erhvervsmæssige interesser. Læs mere Alkohol & Samfund
Hope Alkohol hjemmesiden er udviklet med det udgangspunkt, at borgere med et skadeligt forbrug af alkohol og pårørende kan få rådgivning og henvisning anonymt, gratis og uafhængigt af hvor i landet de befinder sig.
- Hope Alkohol skal give et samlet overblik, over steder der tilbyder behandling, rådgivning, støtter og omsorg.
- Man skal kunne læse/se/høre livsfortællinger, fortalt af ligestillede og man skal kunne lave sin egen livsfortælling.
- Man skal kunne deltage i samtalerum om afhængighed, storforbrug, pårørende problematikker, behandling og håb.
- Man skal kunne læse nyheder fra dagspressen og fagtidsskrifter om emner relateret til afhængighed, rådgivning, behandling og pårørende problematikker.
Hope Alkohol er et mødested og et samlingspunkt for informationer og erfaringer om skadelig brug af alkohol, derfor er Hope Alkohol mere end blot en hjemmeside, det er et web-community – et ”web-samfund”. I communitiet vil alkoholstorforbrugere og pårørende opdage, at de ikke er alene med deres tanker, følelser og handlemåder.
Hvorfor på Internettet?
Internettet, giver en række fordele for brugerne og for økonomien i Hope Alkohol Projektet:
- Alle er 100 % anonyme og kan selv vælge om de vil afgive personlige oplysninger.
- Der er åbent døgnet rundt – året rundt – også i ferieperioder.
- Det er hurtigt og billigt, at opdatere oplysninger om steder der rådgiver, behandler og støtter, modsat tryksager, der skal laves fuldstændig om ved selv de mindste ændringer.
- Alkoholafhængige eller pårørende, der har svært ved at komme ud af deres hjem, kan via Hope Alkohol få kontakt med ligestillede i hele landet.
