Alkoholiker eller alkoholafhængig?

Misbruger, afhængig, alkoholiker, rusmiddel-afhængig, dranker, medafhængig, pårørende...
Der er mange betegnelser for det at være storforbruger af alkohol, eller pårørende til en person der drikker for meget.
Til gengæld er der ikke altid enighed om hvad de forskellige betegnelser betyder.
Derfor har vi her på Hope Alkohol valgt, at lave vores egen lille ordbog, hvori vi beskriver, hvad vi kalder tingene.

Alkoholstorforbrug, skadeligt forbrug og afhængighed

Statens Institut for Folkesundhed angiver i notatet "Alkoholforbrug i Danmark" fra september 2008, at 860.000 danskere er storforbrugere af alkohol:

• 860.000 er storforbrugere af alkohol og drikker over Sundhedsstyrelsens maksimale genstandsgrænse på 14 genstande om ugen for kvinder og 21 genstande om ugen for mænd.

• 585.000 har et skadelig alkoholforbrug, der giver fysiske og psykiske skader (herunder skadet dømmekraft og adfærd).

• 140.000 er alkoholafhængig, der har et tvangsmæssigt ønske om at drikke, på trods af de skadelige følger.

De der drikker over genstandsgrænsen kan opleve samme symptomer som afhængige, men i kortere perioder, mindre omfang og med færre konsekvenser.
Og, frem for alt har de et frit valg; de kan drikke eller lade være.
Sådan er det ikke med alkoholafhængige.
Når man taler om afhængighed af alkohol, bruger man i Danmark diagnosesystemet ICD-10 udarbejdet af World Health Organization.

Afhængighed

Man skal have haft tre, eller flere, af følgende symptomer samtidigt i mindst 1 måned eller gentagne gange inden for 12 måneder:

• Trang (craving, fysisk eller psykisk oplevet trang til alkohol)

• Svækket evne til at styre indtagelsen, standse eller nedsætte brugen (kontroltab)

• Abstinenssymptomer, eller indtagelse af alkohol for at ophæve eller undgå disse (uro, rastløshed, hjertebanken, sveden m.m.)

• Toleransudvikling (stigende forbrug over en længere periode for, at opnå samme virkning)

• Dominerende rolle med hensyn til prioritering og tidsforbrug (fokus er primært på alkohol)

• Vedblivende brug trods erkendt skadevirkning (drikke videre trods viden om negative konsekvenser ved fortsat brug).

Kilde: WHO ICD-10. Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser. Klassiske og diagnostiske kriterier. Munksgaard, 1994. DK5: 61.64

Et andet kendetegn på alkoholafhængige er benægtelsen af selve problemets omfang.
Selv når de fysiske, psykiske og sociale skader bliver tydelige for andre, kan alkoholafhængige benægte at de har et problem.

Skadelig brug

Betegnelsen skadelig brug af alkohol, betyder at en person drikker så meget at der opstår fysiske, psykiske og/eller sociale skader.
Personen drikker for at opnå en virkning og ikke for smagens og nydelsens skyld.

Det er forskelligt fra person til person, hvor stort indtaget skal være før der opstår skader, men risikoen er minimal hvis man holder sig til Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser.
Sociale skader handler om, at kunne fungere i hverdagen samme med familien, kollegaer, venner.
Der er tale om skadelig brug, når man ikke kan følge med i undervisningsituationer eller på jobbet.
Eller når forholdet til familie, partner og kollegaer belastes af drikkeriet.

Pårørende

Kan være partner, børn, forældre, familie, venner eller kollegaer.
Betegnelsen bruges som et udtryk for, at den pårørende er følelsesmæssig tæt på en alkoholstorforbruger.
Dermed bliver de pårørende også påvirket af misbruget af alkohol i negativ retning.
De pårørende der er tættest på alkoholstorforbrugeren, vil selv blive involveret i det psykologiske spil om at skjule og benægte drikkeriet.

Medafhængig

En pårørende til en alkoholstorforbruger kan blive så følelsesmæssigt involveret i drikkeriet, at han/hun dækker over problemet og derved ubevidst, fastholder personen i det destruktive drikkemønster.

Den pårørende, der er medafhængig, kan blive en del af benægtelsen og føle, at det er hans/hendes skyld, at alkoholstorforbrugeren drikker.
Dette gælder ikke mindst børn og unge der vokser op i alkoholiserede familier.