Vi skal alle kunne være her
Alle skal være anonyme:
Du hjælper bedst andre ved at fortælle ud fra dit eget liv.
Det handler altså ikke om, hvad du hedder, hvor du bor eller om at andre skal kontakte dig. Videregiv aldrig dit private telefonnummer eller din e-mail adresse.
Alle skal kunne være i fred:
På Hope Alkohol hjælper vi andre ved at fortælle om vores eget liv.Andre kan så bruge erfaringerne, som de vil – eller de kan lade være med at bruge erfaringerne!
Det er respektløst at overdænge andre med råd om, hvordan de skal leve deres liv, uden at de har bedt om det.
Vær en del af løsningen:
På Hope Alkohol holder vi fokus på, at vi søger hjælp til at få et bedre liv.Vi inspirerer og motiverer hinanden til at turde søge hjælp og se problemerne som de virkelig er.
Det er ikke meningen, at Mødestedet skal være en ”skraldespand”, hvor vi fortæller hinanden, at samfundet er noget skidt og at alkoholproblemerne skyldes alle de andre, eller rakker ned på behandlingssteder og behandlingsmetoder.
Tal ordentligt til hinanden:
På Hope Alkohol taler vi ordentligt til hinanden og bruger et sobert sprog.
Det kan nok ikke undgås, at der kommer besøgende, der synes det er sjovt at skrive ”frække ord” eller stødende tekster.
Sådanne indlæg bliver hurtigst muligt fjernet og vi forsøger at blokere for besøgende, der ikke er seriøse i deres brug af Mødestedet.
