Mathilde
Alkohol prioteres
11 Mar, 2018 4:12
Hej,

99% af de gange min kæreste drikker, gør han mig super ked af det. Når det kommer til alkohol skal han som regel være ude og drikke så længe som muligt eller drikke så meget som muligt. Helst en kombination af begge.
Det resulterer i ret voldsomme oplevelser, hvor han er kommet hjem med store blødende sår på ryggen, som han ikke kan huske noget om, et hul i baghovedet eller en mulig hjernerystelse. Nogle gange bliver han båret hjem af venner, en enkelt gang har nogle fremmede fundet ham og fulgt ham i en taxa hjem til os. Den aften ringede de på her meget sent om natten, fordi han havde skrevet sin kode forkert for mange gange på alle hans kort, og de havde brug for nogen til at betale den taxa de havde fulgt ham hjem i.
Hvis han kommer hjem før seks næste morgen, mener han selv at han er kommet tidligt hjem. Mange gange er han først kommet hjem efter middag, og uanset om jeg på forhånd har bedt ham give besked, har skrevet eller ringet til ham, får jeg ikke noget at vide. I stedet sidder jeg derhjemme, skide bekymret, skuffet og vred, over at han gør det mod mig endnu en gang.

Vi har snakket meget om alt det her med alkohol, og jeg har fortalt at jeg går fra ham, fordi jeg ikke kan leve i det. Hans byture er ikke frygteligt ofte, men hver gang har jeg det frygteligt.

Enten er det en aften, hvor han er afsted med hans venner, og jeg ikke ved noget. Selvom han lover at give besked eller komme hjem og sove eller hvad som helst, sker det ikke, og jeg må ligge hjemme bekymret over hvornår han mon dukker op, og om han mon er okay. Jeg sover ikke særligt godt, når jeg skal være så bekymret, og når jeg må stå op og han stadig ikke er kommet hjem, kan jeg ikke foretage mig noget af ren bekymring. Når han så endelig kommer hjem og har det helt fint, men er pissehamrende fuld, bliver jeg vred over, hvor lidt han har prioteret mig. Så sover han i en 10-12 timer, og jeg må ligge alene og være vred og såret, og kommer på den måde også til at spilde resten af min dag...

Den anden mulighed er at jeg er taget med ham, og der sker et af følgende scenarier:
1. Han drikker sig pissefuld og jeg må bære ham hjem
2. Han drikker sig pissefuld og jeg må tage alene hjem
Den første case sker ikke så ofte, fordi han sjælendt vil med mig hjem. Hvis jeg fortæller ham, at han har drukket nok eller for meget, eller pænt siger han måske burde tage en pause osv, bliver han rigtigt gal. Uanset den måde jeg giver ham beskeden på bliver en sur, og nogle gange også udadreagerende. Jeg har oplevet, at jeg har talt meget pænt til ham, og han så er blevet sur og har skubbet til mig. Endda på en aften hvor vi havde mine venner ovre til indflytterfest. En rigtig ubehagelig oplevelse. Jeg har også oplevet at følge ham hjem, og så ville han pludselig slås med en eller anden fremmed på gaden. Han er ellers normalt slet ikke temperamentsfuld eller en der vil slås.

Oftest tager jeg derfor hjem, inden det kører af sporet for ham, eller når jeg ser det begynder at køre af sporet for ham. Når jeg tager hjem inden det kører af sporet, spørger jeg selvfølgelig pænt, om han vil med. Uanset om jeg spørger klokken 23.00 eller klokken 3.00 er det for tidligt og "øv" og "eih" og det har han godt nok ikke lyst til. Selv om jeg så er blevet to eller tre timer mere end jeg havde lyst til, tager han ikke hjem to eller tre timer før han har lyst til det. Aldrig. Det skal altid være på hans måde, der er intet kompromi. Når han har en fest, skal han selvfølgelig have en fest.


Efter min nu meget længe fortælling, er mit spørgsmål nu, om der er noget jeg kan gøre?

Jeg ved ikke, om det her stærke forhold til alkohol og fest har noget med umodenhed at gøre, men lige nu føles det ikke som om han nogensinde vokser fra det (vi er begge 24 år). Det føles som om de prioteres højere end hans forhold til mig og det helvede han hver gang sender mig igennem. Som om de her byture er eksklusive, og jeg er en standard-ting. Muligvis er de en slags virkelighedsflugt for ham, som jeg ikke forstår.
Han har mange gange lovet at stoppe eller at få styr på det, men han kan godt love det den ene weekend og bryde det den næste. Det er forfærdeligt. Han er ked af det, når han gør mig ked af det, men alligevel gør han det gang på gang. Jeg vil rigtig gerne have mere tillid til ham omkring alkohol, men har meget oftere oplevet ham uden kontrol end med, og den tillid kan jeg bare ikke længere give ham. Jeg har sagt, at der skal mange gode gange til, fordi at opveje for alle de dårlige, men jeg frygter vi aldrig kommer dertil.

Har I nogle råd?

På forhånd mange tak, for at i bare gad læse det her møg lange brev....
Re: Alkohol prioteres
11 Mar, 2018 17:15
Hej Mathilde
Tak for dit “brev”, det kan blive langt når man som dig har meget på hjerte. Det er bare helt ok og du får sat mange ord på dine frustrationer, med en kæreste der ofte vælger alkoholoplevelser frem for dig. Din bekymring for din kæreste er naturlige, da han jo ikke selv ved hvad der sker når promillen bliver for høj. Han har et alvorligt alkoholproblem når han drikker og du bliver ked af det næsten hver gang han drikker. Ved han det? Når han er så ung er det vigtigt at handle hurtigt, så det hele ikke bliver endnu værre.
Din kæreste fortryder ofte, men glemmer lige så ofte eller kan ikke huske hvad han har lavet, så hvad betyder det? At han ikke er ansvarlig for sine handlinger ?
Det kunne være et spørgsmål du kunne stille ham. Et andet spørgsmål kunne være hvad han bruger alkohol til, er der noget han flygter fra? Det er vigtigt at du tænker på dine grænser og hvilke positive ting der er i jeres forhold.
I er begge to velkomne til at ringe til Alkolinjen 80 200 500
Hverdage mellem 11-15; her sidder professionelle rådgivere der kan hjælpe jer begge videre til et hjælpesystem, som kunne være der hvor I sammen med en alkoholbehandler måske kan tale om alkohols indflydelse på jeres forhold.
Beklager, kun registrerede brugere må sende spørgsmål i dette forum.

Klik her for at logge ind