Velkommen! Log ind Lav ny profil

Bange for at gøre min far til skade.

Indsendt af mathias510
mathias510
Bange for at gøre min far til skade.
06 Jul, 2017 13:30
Hej hope.dk, jeg beklager hvis denne tråd vil være lang, men jeg gør den så kort som muligt!
Jeg er en fyr på 19 år.
Jeg er opvokset i en familie hvor min far er en alkoholiker (stadig i dag).
Pga. men fars alkoholisme, har jeg været opvokset med meget dårlig selvtillid og dårligt selvværd.
Det gik ud over mine sociale interaktioner, hvor jeg desværre havde social angst og personlighedsforstyrrelser. Jeg har været generelt et failure i mit liv, jeg klarede mig kun godt i folkeskolen, men jeg var en komplet taber. Jeg var en del mobbet fordi jeg var fed og var stille. Jeg havde nogle venner, men alligevel kunne de godt mobbe mig lidt indirekte om min fedme. Ingen af mine venner ved, at min far er alkoholiker op til nu.
Pga. min lave selvtillid, troede jeg slet ikke på mine evner, kun ”folkeskolen” fordi det var det eneste sted min far pressede mig positivet fremad. Jeg var totalt til grin til idræt, fedmen spillede også en rolle i det. Alt er min fars skyld, alt!
Derudover har jeg været en fuldtids prokrastinator, undtagen lektier dem lavede jeg altid, men fik aldrig arbejdet på min selvtillid eller selvværd.
Min søde mor kunne desværre ikke gøre noget, da det er min far der er dominant i huset.
Da jeg blev lidt over 15 år gammel, slog jeg hånden hårdt i bordet, og valgte at lave om på det hele. Jeg gad ikke psykologer eller psykiatere som min sødeste mor tilbudte. Jeg havde en del opsparing på min konfirmations konto, så jeg købte en del bøger diskret til en pakkeboks, hvor jeg leverede dem hjem uden at mine forældre så det. Det var bøger om neurovidenskab og lidt om psykoterapi. Jeg studerede sådan set de forskellige mentale problemer folk har og hvordan man løser det. Brugte over 1000kr på de bøger. Jeg stødte så på ”kognitiv terapi” som var det første jeg ville prøve af. Jeg er en fyr der selv vil ordne mine problemer, derfor gad jeg ikke professionel hjælp. ”Kognitiv Terapi” handler om at redirecte sine tanker, som jeg gjorde. Det hjalp desværre ikke meget. Jeg prøvede det i 1.5 år uden resultater, herefter kom jeg på en gymnasial uddannelse.
Desværre havde jeg ikke nogen gode resultater fra ”Kognitiv terapi”. Min personlighed ændrede sig en del først da jeg mødte nogle rare mennesker og gode venner som gav mig selvtillids boost på gymnasiet. Jeg valgte at arbejde på mig selv. Det blev bedre jeg begyndte at styrke at træne og arbejde mere på min frisure osv. Selvtilliden voksede. Fik en pænere krop med muskler og fedmen var arbejdet helt væk. Men alligevel var min personlighed stadig dårlig. For hver gang jeg skulle til nogle steder, hvor der var mange mennesker som gymnasiefester, andre fester, eller i gaden. Så havde jeg altid stress med diarre før jeg skulle til de sociale begivenheder, og når jeg selv skulle ind til de sociale begivenheder og mødes med nogen på stedet. Ville mit hjerte banke og jeg ville ryste (symptomer på social angst). Jeg sad altid stille ved borde ved sociale omstændigheder. Det blev lidt bedre hen af vejen jeg lærte at leve med angsten jeg byggede en bro over den. Men alligevel var jeg stadig den stille fyr.
Derfor i 3.G bankede jeg hånden i bordet igen og jeg gav op. Jeg søgte hjælp på et psykoterapi forum. Og fik af vide at en rar ph.d. doktor fra USA. At jeg burde prøve ”Acceptance and Commitment Therapy”. Da ”Kognitiv Terapi” ikke er for folk der tænker meget over tingene. Jeg er en ret filosofisk fyr der tænkte meget over tingene. Han anbefalede mig en billig bog, der hjalp mig med at komme fremad. I 3.G vidste jeg alt om hjernen, jeg vidste lige præcis hvorfor jeg opførte mig som jeg gjorde og at det er min far der har oplært mig de adfærd som jeg havde. Men det værste var at jeg ikke vidste hvad jeg skulle gøre for løse problemerne
ACT terapien satte et nyt lys i mit liv!!!
ACT handlede lidt modsat, det handlede om at acceptere de negative følelser og tanker og observere dem. Efter at have praktiseret det i blot en uge, følte jeg som en helt anden mand! Min social angst blev pift væk efter en måned, jeg kunne selv tage til en natklub 100% selvsikker og bare danse løs på et dansegulv og hygge med mine venner bagefter helt ædru uden alkohol. Jeg kunne uden problem lave sjov i min social cirkel snakke højt og tydeligt som en rigtig mand.
ACT har ændret mit liv fuldstændigt.
I dag er jeg en glad og attraktiv fyr. Jeg siger hej til af folk jeg møder på vejen. Jeg snakker højt og er ikke shy eller noget. Jeg møder nye folk uden problemer. Mine mål for fremtiden da jeg lige er kommet ud af gymnasiet er at åbne min egen forretning og det håber jeg at det lykkes. Min personligheds mål er at blive til en selvsikker mand, det som mange kalder en Alpha-han, og blive 100% selvsikker.

Mit problem:
Nu har min far næsten drukket i over 40 år, han har begyndt at drikke før jeg blev født, min mor vidste det bare ikke. Jeg kan godt mærke at han får langsomst mentale skader pga. alkoholen. Han har ekstreme humørsvingninger. Han kan pludselig blive pisse sur på mig, uden absolut nogen grund, han finder bare på en eller anden dum grund, fordi jeg sagde et eller andet engang. Men jeg tror problemet ligger i, at jeg er ved at få højere selvtillid end ham, jeg bliver langsomst mere dominant i huset, da jeg ikke har mere ”emotionel attachment” til det han gjorde mod mig da han drak. Jeg kan huske tingene, men følelserne der er var koblet til de ting han gjorde mod mig, er nu koblet fra, takket været ACT. Så hukommelsen rører mig slet ikke. Han kan godt mærke at jeg bliver en mere dominerede mand end ham. Han er bange for at miste magten. Men det er jeg også lige glad med.
Det jeg er bange for nu om dage, det er at jeg gør ham til alvorlig skade eller endda kommer til at slå ham ihjel ved et uheld. Når min far pludselig kommer med sit sure humør og råber af mig og er sur over det hele. Bliver der udløst så meget vrede i mig, at jeg bare har lyst til at tage mine begge hænder og så bare slå ham til blods i gulvet. Jeg styrketræner rigtig meget nu og jeg har rigtig mange, stærke muskler. Jeg danner billeder i hovedet, hvor jeg bare slår ham hele tiden i gulvet mens han ligger bevidstløs. Og det værste er at når jeg forstiller mig at min far ikke vil leve mere, vil jeg slet ikke være ked af det, fordi han har ødelagt så meget af mit liv. ACT virker ikke effektivt på min vrede, der har været et par gange, hvor min far lige var ved klappen at jeg ville tage fat i ham og bare slå ham hårdt.
Jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal gøre ved dette, jeg er bange for at til sidst vil jeg ikke kunne holde vreden ud. Jeg har planer om at flytte ud, men ikke lige nu, jeg skal først havde nogle penge. Jeg regner med at åbne en online forretning, men der går måske et halvt år før jeg har det klar.

Jeg håber i kan hjælpe, og jeg takker til alle de frivillige der er her for at hjælpe.

Hilsen Mathias.
Lise rådgiver
Re: Bange for at gøre min far til skade.
06 Jul, 2017 13:34
Kære Mathias

Tak for dit indlæg her i HOPE/ung brevkassen og din fine detaljerede beskrivelse af, hvad du har gjort igennem årene for at hjælpe dig selv og få det bedre. Der skal meget styrke til at arbejde med sig selv og kæmpe, som du har gjort det. thumbs up

Jeg er ikke helt sikker på hvad du spørger om, men jeg gætter på, at det handler om din vrede mod din far og din angst for at gøre ham ondt...
Hvis jeg rammer forbi eller har behov for yderlige, må du skrive igen.

Vrede er normal grundfølelse ligesom fx glæde, frygt og ked af det. Og det er slet ikke usædvanligt at vreden kan være den mest dominerende, når man er vokset op som du.
En måde at håndtere sin vrede er at blive mere bevidst om den. Hvad er den rettet mod? Hvordan er din far som person, og hvordan er han, når han er sammen med alkoholen?

Ofte er det sådan, at søge hjælp og få hjælpen ændrer sig gennem tiden.
Du har læst meget, nu skriver du her og det næste er måske, at du søger hjælp, hvor du sidder sammen med en terapeut og måske sammen med andre unge, som har oplevet noget af det samme som dig. Du kan se under fanen "løsninger og hjælp", hvilken hjælp du kan få, der hvor du bor.

Endvidere kan jeg anbefale dig at læse:
" Du er ikke alene" af Kristina Herman og
"Vokset op med alkoholproblemer" Barndom og voksenliv - konsekvenser, modstandskraft og frigørelse af Birgit Trambacz

Kærlige hilsner og tanker fra
Lise Rådgiver
Beklager, kun registrerede brugere må sende spørgsmål i dette forum.

Klik her for at logge ind