Velkommen! Log ind Lav ny profil

Hvad siger jeg til familien fra USA?

Indsendt af Karen
Karen
Hvad siger jeg til familien fra USA?
20 Oct, 2017 7:07
Min mand er alkoholiker. Og alt hvad dertil medfører af angstneuroser humørsvingninger m trusler mm.
Familie fra USA, som vi ikke har set i 30 år, har meldt deres ankomst og min fulde mand sagde bare ok til at de kunne bo hos os i 3-4 dage i telefonen i en meget kort samtale.
De ved ikke at han er alkoholiker.
Jeg kan ikke overskue at stå med ham og dem i pinlige situationer, hvor han skal bæres i seng eller sidder og råber ud i luften. Falder mm. Vi kan vel heller ikke være det bekendt overfor dem. De kan være heldige at ramme dage, hvor han har taget sige sammen og behersker forbruget...men det er meget usikkert.
Resten af familien, som vi ikke taler meget med, har meldt pas, de har alverdens dårlige undskyldninger for ikke at kunne byde dem på en overnatning.
Skal informere dem på forhånd og dermed "udlevere ham", hvordan skal jeg takle situationen?
Skal jeg tage væk? Der er sådan set ingen der har spurgt mig om det passer mig, og det er mig der står forarbejdet. Gæsteværelse, mad, underholdning.
Re: Hvad siger jeg til familien fra USA?
23 Oct, 2017 21:42
Kære Karen
Mange tak for dit brev; det er da noget af et dilemma du står i. På den ene side vil du meget loyalt ikke udlevere din mand over for familien, på den anden side vil du selvfølgelig ikke stå lige midt i de pinagtige optrin.
Nu spørger jeg bare lige ud; hvor er din mand henne i det her? Han har inviteret dem, så må han måske også have en ide om, hvordan han vil tackle sin afhængighed under besøget? Har du spurgt ham, hvad han/du skal gøre ift. familien, når de kommer?
Jeg kan sådan set godt forstå, hvis du har lyst til at flygte langt væk, da det er et mange-doblet ansvar du står med - du er sat på ekstremt overarbejde. Er det på nogen måde muligt at skubbe ansvaret tilbage til ham, så du har din sti ren? - og kunne det mon være en oplagt situation til, at han får kigget på sin afhængighed? Det lyder heller ikke som om det er sundt for dig at stå i, med alle de humørsvingninger, fald, pinlige optrin og neuroser.
Jeg ved ikke om du er blevet spor klogere på dit dilemma (hans ansvar!!!), men hvis du advarer familien, er du allerede ved at agere stødpude for ham, så konsekvenserne/reaktionerne fra familien fx bliver mere hensynsfulde.
Jeg håber meget du finder en måde, hvor DU kan holde ud at være i det.
Skriv endelig igen, hvis han er modtagelig for hjælp. Der er mange muligheder.
Mange hilsner Anita
Beklager, kun registrerede brugere må sende spørgsmål i dette forum.

Klik her for at logge ind