Velkommen! Log ind Lav ny profil

At konfrontere ham med sit overforbrug

Indsendt af Louise
Louise
At konfrontere ham med sit overforbrug
24 Oct, 2017 12:42
Min kæreste og jeg har kendt hinanden i et par år, men kun været kærester det sidste halve år. Han har tidligere drukket meget, 15 øl om dagen vil jeg tro. I dag drikker han mindre, men stadigvæk hver dag efter arbejde. Jeg vil gætte på måske 5 øl dagligt, men jeg ved det faktisk ikke. Vi bor ikke sammen og ses ikke i hverdagene, så det er her det foregår. I weekenderne er han sammen med os (mig og min lille søn), hvis ingen af os skal andet. Jeg har bemærket at han ryster på hænderne. Men han er meget nærværende og kan godt fungere uden at drikke øl. Jeg er meget glad for ham og jeg kan mærke, at han også er glad og stolte over os, selvom han ikke svinger om sig med store følelser udbrud.

Vi har talt om at flytte sammen og som han siger "i kan bare flytte ind", men jeg er meget bange for at miste mit hjem, flytte hjem til ham, med min søn for så at opdage at han ikke kan stoppe med at drikke øl, sådan som han selv tror han kan. Jeg har prøvet at tage snakker med ham, men det bliver altid en fiasko hvor jeg tit begynder at græde og han lukker af. Generelt er han ikke særlig god til alvorlige samtaler. Når jeg konfrontere ham, plejer han at sige, at han ikke syntes han drikker for meget (længere) og at han sagtens kan stoppe hvis vi flytter ind. Det tror jeg ikke han kan, ikke efter så mange år. Han kommer fra et hjem, hvor der dagligt bliver drukket alkohol. Men jeg kan ikke tage hul på en fornuftig samtale med ham om det.
Re: At konfrontere ham med sit overforbrug
01 Nov, 2017 14:50
Kære Louise
Tak for dit spørgsmål. Jeg beklager meget, at du først får svar nu.

Jeg læser flere dilemmaer i din henvendelse og har forsøgt at formulere et par spørgsmål, som jeg forestiller mig, at du sidder med:

1) Du kender til din kærestes tidligere meget høje alkoholforbrug og er i tvivl om, hvor meget han reelt drikker nu og hvor stort et problem, det er for ham. Han ryster på hænderne men kan samtidigt godt fungere uden at drikke øl, når han er sammen med dig og din søn. Måske kunne du godt bruge en andens vurdering af problemets omfang?

2) Du er meget glad for ham og er fristet af at flytte sammen og blive en lille familie. Men du er også bange for, at det er en dårlig beslutning. Du har ikke lyst til, at bo sammen med en mand, der drikker. Det er en svær beslutning for dig, og du har brug for et råd?

3) Du har forsøgt at tale med ham om det, men han glider af og lukker i. Han kan ikke tackle dine bekymringer, og når du bliver ked af det. Det gør dig frustreret og utryg, og efterlader dig med en gnavende tvivl, selvom du er glad for ham. Måske har du brug for nogle råd til, hvordan du kan gribe snakken an på en anden måde.

Det er reelle bekymringer, du gør dig. Jeg tænker, at du gør klogt i at lytte til din mavefornemmelse og de alarmklokker, der ringer, når I gang på gang ikke kan tale om det, der er svært – herunder hans alkoholforbrug.
Det lyder som om, hans forbrug er svært at få overblik over, men uanset antallet af daglige/ugentlige genstande må du holde fast i, at du ikke er tryg ved det. Selvom han er nærværende og glad for din søn, når I er sammen, er det ikke godt for børn at bo sammen med voksne, der dagligt drikker for meget og har svært ved at holde sig fra øllerne.
Og du har ansvaret for at sikre de bedste rammer for din lille søn.

Du skriver, at din kæreste er vokset op med for meget alkohol derhjemme. Det kan meget vel være en årsag til, at han ikke magter de alvorlige samtaler. Det er én af de usynlige men ret så skadelige konsekvenser, det kan have at vokse op med forældre, der drikker: ikke at kunne håndtere egne og andres følelser.
Han er måske ikke blevet mødt med den nødvendige forståelse og anerkendelse, når han har været ked af det, bange eller vred, og deraf ikke lært, hvordan man taler om følelser. Når man ikke bliver mødt i sine følelser som barn, lærer man automatisk at pakke dem væk og ikke mærke sig selv. Det er praktisk, når man er barn men mindre hensigtsmæssigt, når man er blevet voksen og forelsket - og gerne vil have en tæt og kærlig relation med dig og din søn.

Måske kan ovenstående være en indgangsvinkel til jeres næste snak?
Din kærlige bekymring om, at I har svært ved at tale om ’det svære’?
At det er vigtigt for dig at I kan det, i forhold til at flytte sammen og få en hverdag til at køre med et lille barn.

Du kan evt. forberede dig ved at formulere, hvad det gør ved dig – utrygheden, tvivlen, usikkerhed – når I taler dårligt sammen. Alkoholen spiller en rolle, men måske er det i virkeligheden mere det, alkoholen gør ved jeres relation, der er problemet?
Du kan også overveje, hvad der skal til for, at du føler dig tryg ved at flytte sammen. Hvor går dine grænser?

Ovenstående er mine gæt på, hvad der foregår I ham (og dig). Hvis noget af det rammer plet er du – og han – velkommen til at skrive tilbage her med yderligere overvejelser eller spørgsmål.

Hvis I er interesserede kan I også undersøge behandlingsmulighederne for voksne børn af alkoholikere i jeres område. Sig til, hvis I har brug for yderligere rådgivning om den del – i så fald skal du svare med hans alder og kommune.

Hilsen
Allan rådgiver
Beklager, kun registrerede brugere må sende spørgsmål i dette forum.

Klik her for at logge ind