Velkommen! Log ind Lav ny profil

Er der alkohol i eddike?

Indsendt af Anja
Anja
Er der alkohol i eddike?
04 Feb, 2018 20:17
Hej Hope

Er der alkohol i eddike? Jeg har kontaktet egen læge, Giftlinien, det lokale center for alkoholmisbrug, Fødevarestyrelsen - om det spørgsmål, men ingen kan svare!

Med 'eddike' tænker jeg "almindelig" eddike - den billige i store plastikflasker fra supermarkedet, og ikke fx balsamico. Jeg er i antabusbehandling, derfor mit spørgsmål. Jeg spørger også fordi jeg er bange for, at bruge eddike i dressinger og fx syltet kål, hvis nu eddike indeholder alkohol. Derudover er jeg ved at blive træt af at altid skulle bruge citron eller limesaft i min madlavning, når spørgsmålet om eddike ikke er løst. I Coops egen eddike så jeg engang under ingredienslisten bagpå, at der er alkohol i.

Så nu spørger jeg jer i Hope og håber på, at I kan svare på spørgsmålet.

På forhånd tak.

Anja
Re: Er der alkohol i eddike?
05 Feb, 2018 14:39
Kære Anja

Hvor er det godt at du er opmærksom på, om du kommer til at indtage alkohol ved at bruge eddike.
Når du spørger til "almindelig" eddike - den billige i store plastikflasker fra supermarkedet", så er der ikke målbare mængder alkohol i eddiken.
Jeg har talt med kvalitets chefen på Aage Lanngs Fabriker A/S, der producerer de kendte Lagerberg eddiker, og hun bekræfter at du uden problemer kan benytte deres produkter.

Når vi taler om andre vineddiker, så står der på Wikipedia:
I Danmark må der ifølge love højst være 1,5 vol. % alkohol tilbage i vineddike. Under fermenteringen af vin til vineddike bliver ca. 1,5 % alkohol til 1 % eddikesyre. Dvs. at en vin med 10 % alkohol kan blive til en vineddike med 6 % eddikesyre og 1 % alkohol.

Jeg håber det besvarer dit spørgsmål, ellers vend meget gerne tilbage.

Med venlig hilsen
Allan rådgiver
Beklager, kun registrerede brugere må sende spørgsmål i dette forum.

Klik her for at logge ind