Velkommen! Log ind Lav ny profil

Er jeg bare sart og ser spøgelser?

Indsendt af HereWeGoAgain
Er jeg bare sart og ser spøgelser?
03 Aug, 2018 20:35
Lang historie kort.
Min mor var alkoholiker, min mor var det man kalder en velfungerende alkoholiker, der var mor og så var der “Jytte” mor var hende der holdt børnefødselsdag, var med til alle teatre osv “Jytte” var hende der drak, slog og fortalte mig hvor forfærdelig jeg var. “Jytte” var hende der smed mig ud og mor var hende der tryldede mig om at komme tilbage. Mor var hende der lovede mig at nu stoppede hun, “Jytte” var hende der brød løftet. “Jytte” var hende jeg slap for D. 9 oktober 1998. Mor var hende jeg begravede 17 oktober 1998. 18 år gammel og halvvejs igang med den studentereksamen min mor ønskede for mig.
7 år senere møder jeg Kim. Som blev min skat
Jeg drak til fester som man gjorde i den alder, det gjorde Kim også. Jeg drak altid kun i selvskab med andre, kim drak også for at sove. Jeg tænkte ikke over det.
12 år senere jeg drikker til fester og middage med venner. Kim gør det samme, men stadig også alene.
Kim drikker efter arbejde.
Kim drikker min dobbelt så meget som alle andre ved en alm middag
Kim drikker til at mener det er ok, at tale virkelig grimt til mig.
Kim truer med at ville skilles når han drikker
Kim siger jeg ikke skal sætte restriktioner for hans drikkeri.
Kim siger at det er min egen skyld han drikker, når jeg beder ham lade vær, gør han set i trods. For jeg skal ikke bestemme.
Kim skjuler tomme øl og sprutflasker

Hvorfor begår man den samme fejl igen og igen?? Og hvad kan jeg gøre
Re: Er jeg bare sart og ser spøgelser?
04 Aug, 2018 9:28
Hej med dig

Tak for dit indlæg, det er sat enormt poetisk op, jeg blev meget bevæget. Det er en utrolig rammende beskrivelse af 'de to mennesker' som findes i den, der er afhængig af alkohol. Har du overvejet at gøre mere ud af dit skriveri? Prøv at tjekke 'film og bøger' ud her på siden, så du evt. kan blive inspireret til at skrive mere. Det kan måske gøre godt for dig selv og mange andre mennesker.

Jeg er ked af at høre, at du mistede din mor på denne måde.

Og nu til dit spørgsmål; os som er vokset op med alkohol i familien vil altid være sårbare ift. drikkende mennesker omkring os, og have alarmklokkerne ude. Men det betyder bestemt ikke, at du er 'sart eller ser spøgelser'. Alt det du nævner ift. Kims alkoholforbrug - store mængder og til dagligt, alkohol som sovemiddel, ansvarsfralæggelse, ændring af personlighed, 'putte' med det osv. - tyder stærkt på et alkoholproblem. Så snart nogen bliver kede af det pga. alkohol, er det allerede et alkoholproblem. Og det er absolut ikke din skyld at han drikker!

Og du siger jo også, at man er tilbøjelig til at begå den samme fejl igen. Det er som om, at man er draget af og mest tryg ved det dysfunktionelle - fordi det er dét, man kender. Man kan dog sagtens arbejde på at bryde dette mønster. I forhold til hvad du kan gøre, vil jeg varmt anbefale dig og ringe og tale med en af vore dygtige rådgivere på Alkolinjen på tlf.: 80 200 500
Alkolinjens åbningstider er hverdage mellem kl. 11.00 - 15.00. Her kan du klart tale videre og få vendt dine muligheder, også ift. til konkrete tilbud til dig.
Pøj pøj med at blive klogere på, hvor dine grænser går i dit forhold.

Mange hilsner Anita
Beklager, kun registrerede brugere må sende spørgsmål i dette forum.

Klik her for at logge ind