Velkommen! Log ind Lav ny profil

Misbrug og psykiske eller neurologiske diagnoser ( adhd eller autisme )

Indsendt af Andy
Jeg er en snart 40 årig mand der vistnok har et alkoholproblem.
Jeg har også diagnosen asperger syndrom, jeg flyttede ud af mit bosted sidste efterår sidste efterår.

Sidenhen er mit alkoholforbrug eskaleret for alvor, fordi der er vist ikke nogen der kan holde
Øje med mig. Jeg har dog en kontaktperson, som kommer en gang om ugen.
Jeg tog alkoholtesten her på hjemmesiden, den viste at jeg havde et klart problem.

Jeg havde en periode på antabus for ti års tid siden ( 2008 - 2010, så jeg har også haft problemer med sprutten før. Så holdt jeg mig helt ædru i 6 år, hvor jeg havde et godt liv, fik set verden, men det sidste år hvor jeg boede i bofælleskabet drak jeg stille i smug, og så er det stille og rolig eskaleret sidenhen.

Er der noget særligt ved min diagnose der gør at jeg har en større tendens til misbrug?
Og skal jeg have noget særlig hjælp på grund af det?
Re: Misbrug og psykiske eller neurologiske diagnoser ( adhd eller autisme )
07 May, 2018 12:56
Hej Andy.
Undskyld at vi svarer så sent, men vi har desværre haft nogle tekniske problemer.
Jeg har læst dit brev og det glæder mig at læse, at du tidligere har været på antabus og at det har kunnet holde dig ædru i hele 6 år. Du fortæller også, at du på daværende tidspunkt havde et rigtig godt liv og det er vigtigt at tænke på, nu hvor du måske føler dig alene og ikke har nogen til at se efter dig.
Det må føles både rart, men også svært at flytte ud af et bosted. På bostedet var du begyndt at drikke i smug, så det er ganske naturligt at drikkeriet tager til, når du ikke længere er under opsyn og bor alene i en ny lejlighed.
Jeg tror ikke at din diagnose har noget at gøre med dit alkohol problem. Det er to forskellige ting. Jeg er bange for at du har udviklet en psykisk afhængighed af flasken og at det er denne afhængighed, der får dig til at drikke. Hvis ikke du holder op vil flasken styre dig og ikke omvendt.
Det er godt at du har en kontaktperson og jeg vil råde dig til at fortælle vedkommende om dit alkohol problem. Så kan I sammen finde en løsning på hvordan du kommer videre. Jeg vil anbefale dig at gå i behandling og det vil være en god ide, hvis din kontaktperson hjælper dig med at tage kontakt til et behandlingssted. Du vil sikkert også kunne tage kontaktpersonen med til den indledende snak.
Du skal huske på at du kan få et bedre liv, hvis bare du holder dig fra alkohol. Håber du har nogle interesser og et netværk, der kan støtte dig videre frem.
Hvis du gerne vil have mere information om behandlingssteder er du velkommen til at ringe til os på Alkolinjen mellem klokken 11 og klokken15.
Med venlig hilsen
Charlotte
Beklager, kun registrerede brugere må sende spørgsmål i dette forum.

Klik her for at logge ind