Anne Mette, 29 år, Pårørende

Læs fortælling på grønlandsk 

Min far drak allerede inden jeg blev født, så det er i hvert fald ikke min skyld.
Jeg er 29 år og er først så småt begyndt at få det bedre og ha´et bedre liv.
Der blev ikke gjort noget ved sagen før jeg var 22 år, og siden har jeg været hos 1 psykiater, 3 psykologer og 4 psykoterapeuter.
Nogle har hjulpet lidt, andre ikke overhovedet og få rigtig meget.
Jeg går stadig engang i mellem hos en af de psykologer og hun har givet mig den største gave, gratis samtaler!
Utroligt at nogen vil gøre noget så stort for mig.
Jeg forstår det stadig ikke, men hun er guld værd.

Hele mit liv har jeg fået at vide af min far og børn i skolen at jeg var tyk, dum og grim.
Af min far "store elefant og øgleunge".
Mit misbrug er mad dvs is, kage og slik.
Det blev det meget hurtigt og det var min strøst i hvert fald for en tid.
Det resulterede i at jeg har været overvægtig hele livet og kæmper stadig med 15 kg for meget.

I teenage årene var det nok værst.
Blev mobbet utrolig meget i skolen, og så psykisk terror fra min far når jeg kom hjem.
Først da mine forædre blev skilt da jeg var 19 år fik jeg en smule fred.
Havde det ikke været for min bedste veninde gennem 22 år og et band jeg var stor fan af, tror jeg ikke jeg havde været her i dag.
Dengang havde jeg ikke noget nært forhold til min mor, måske fordi jeg følte mig svigtet af hende, men det har jeg i dag og jeg er begyndt at fortælle hende næsten alt.
Hun er den vigtigste person i mit liv foruden min bedste veninde, min faster og mine andre veninder og venner.

For 2 år siden fandt jeg styrken til at stoppe kontakt med min far og kun med et par enkelte opringninger og nogle breve fra ham har det holdt.
Har indset at jeg aldrig vil få en far og at jeg faktisk aldrig har haft en alligevel.
Det har været en lang hård kamp og den er ikke overstået.
Måske blir den det aldrig, men der er lys forude og jeg tror på at jeg engang blir så lykkelig som det nu engang er muligt.
Jeg håber at alkohol- og andre misbrug kan blive et mindre tabu end det er.
At børn kan få den hjælp i skolen jeg aldrig fik.
Vær ikke bange for at stå frem og fortælle om jeres problemer.
I vil blive glade for at I gjorde det.
Kæmp og få jeres liv tilbage.
Der er lys forude.

 

Skriv din livsfortælling

Du kan også få din egen livsfortælling med på Hope. Læs mere om, hvad du skal gøre for at komme med.

Annerusumik atuarit