Velkommen! Log ind Lav ny profil

Hjælp er bekymret for min venindes helbred/liv. hvad skal jeg gøre

Indsendt af Hendedenbekymredeveninde
Hejsa

Jeg er en pige på 20 år, og har i længere tid været bekymret for min veninde, jeg har prøvet at tale med hende men hun undviger emnet eller også joker hun med det.

Min veninde er på alder med mig, og har en del psykiske udfordringer hun lider af angst, borderline, og adhd.

Hun bliver medicineret for sit adhd, har været det for år tilbage men det fungerede ikke for hende, men så engang i april starte hun hos psykiater og begyndte på medicin igen.

I starten tænkte jeg at det måske kunne ændre sig fordi hun var blevet ældre, og tilværelsen havde ændret sig, men det er bare gået mere galt end dengang.

Jeg har nogle dage siden fundet ud af hun har haft et længere misbrug af hendes adhd piller og hun har vist mig pillerne og var inde og læse om bivirkningerne og det gør mig bange.

Hun er helt dopet af de piller og er slet ikke sig selv, hun render rundt og opføre sig som en zombie, og er helt fjern fra omverdenen.

Problemet er hun har fortalt mig hun har taget en overdosis af de piller hun får 3 gange. 1 gang var det 3 piller mere end hun skal have. 2 gang, 9 piller mere, og denne her gang 14 piller mere, og det er inden for få uger, det gør mig ret bange da jeg ikke ved så meget om lige den form for piller og medicin er jeg i tvivl om konsekvenserne på sigt af hendes misbrug /overdosis af de piller, da hun også har drukket alkohol samtidig hvilket jeg har hørt fra flere i vores omgangskreds man helst ikke må indtage med de piller der. og så går hun en del i byen og det har hun heller aldrig gjort.

Jeg er meget bekymret for hende, hun har ingen kontakt til hendes familie da de ikke har behandlet hende godt, og dem hun har kontakt til har hun taget afsted fra fordi hun ikke kan holde ud de skal se hende have det så skidt.

Hun er også lige kommet ud af et psykisk voldeligt forhold på næsten 1 år som var hendes første rigtige kæreste og jeg tror det var lige præcis det der fik det hele til at eskalerer for hende.

Hun betror sig kun til mig, men jeg ved hun har en god relation til vores fælles vejleder der hvor vi går, og at hun har fortalt ham om det, men jeg er i tvivl om hun egentligt fortæller hvor slemt hun går og har det.

Hun har tabt sig en del, og så har vi sovet sammen en del gange hvor hun enten slet ikke sover om natten eller også er enormt urolig og vågner og skriger eller græder.

Hun er også begyndt at selvskade via cutting, hvilket hun også tidligere har gjort men var kommet ud af, og er også begyndt igen.

Jeg vil høre hvad mit råd til min veninde er, for hun vil kun lytte på mig , jeg har forslået hende at blive indlagt men det afviser hun hårdt og kontant.

Så hvad skal jeg gøre, for synes det er svært at stå på sidelinjen og se på hvordan hun ødelægger sig selv på alle måder.

hun har fortalt mig hun er stoppet på pillerne nu for 3 dage
siden uden at tale med sin læge, og det gør mig ret utryg.

HJÆLP HVAD SKAL JEG GØRE


MVH. EN MEGET BANGE OG BEKYMRET VENINDE
Re: Hjælp er bekymret for min venindes helbred/liv. hvad skal jeg gøre
09 Jul, 2018 11:52
Hej Hendedenbekymredeveninde

Det her er en hjemmeside, for børn og unge der vokser op med en mor eller far der drikker for meget...
Jeg tænker du kan få noget bedre råd og vejledning fx her:

Socialrådgiver i ADHD-foreningen Elisa Ferrari
Hun kan træffes på tlf. 53729908
•Mandag fra kl. 9-14
•Tirsdag fra kl. 13-15
•Torsdag fra kl. 9-14
Du kan også skrive til Elisa på mail: ef@adhd.dk

Hvis jeg skal give dig lidt med på vejen her fra, så vil mit bedste bud være, at du som minimum kan/skal stille et krav om (fordi du er bekymret og ikke vil stå med ansvaret selv), at komme med hende til egen læge, så du sikre dig, at han eller hun ved. Der skal en fagperson ind over til at lave vurderingerne om, hvor alvorligt det er og som du beskriver det - så er det alvorligt og hun er heldig med, at have en veninde der bekymre sig, som du gør... Måske er det netop relationen der kan gøre forskellen... Men du kan også risikere, at hun blankt siger nej... Du kan prøve at huske på, at du er nødt til at gøre, hvad DU kan mærke, der er rigtigt at gøre for dig, og det er ikke altid, det hun synes, der er mest rart du gør smiling smiley måske at få snakket sammen med vejleder, så du ikke står alene med ansvaret...

Håber du kan bruge noget af det.

Kærlig hilsen
Helle
Beklager, kun registrerede brugere må sende spørgsmål i dette forum.

Klik her for at logge ind