Velkommen! Log ind Lav ny profil

Følelse af skyld og forpligtelser

Indsendt af Oudixen
Følelse af skyld og forpligtelser
15 Jan, 2018 0:52
Hej..
Jeg ville egentlig bare høre om jeg måske er den eneste som der sidder her med en ofte følelse af skyld eller forpligtelser?

Min far drikker - han drikker meget, og da mine forældre blev skilt for omkring 15 år siden da jeg var 4 år, valgte jeg selvfølgelig stadig at se min far hver weekend, fordi jeg jo savnede ham og ikke helt forstod situationen, så med min ældre søskende kom vi der sammen hver weekend til at min søskende ikke havde tid og lyst længere, hvilket vil sige at jeg stadig kom der alene hver eneste weekend fra da jeg cirka 7-8 år til jeg tog på efterskole som 15 årig, derfor har jeg oplevet enormt mange ting, ting som min søskende ikke har og ting som han/hun ikke selv opfatter på samme måde, men jeg kan så tydeligt huske min far sige til mig i fuldskab at han var så glad for at jeg stadig kom hos ham, nu hvor min mor og bror/søster jo havde forladt ham, og der var så meget mere i det hele osv, men jeg kan bare huske hvor dybt det satte sig i mig - og stadig gør.. Han drikker endnu mere i dag end nogensinde, og jeg er bange for hvad det udvikler sig til.. Han nægter at indse han har et problem, men når ting går ham i mod bliver der altid kørt psykisk terror på mig, og når han så igen bliver ædru dagen efter, og kan se hvad han har gjort får jeg sendt nogle penge og en besked om “Håber du har det godt”..
Jeg ser ikke min far mere end højest et par gange om måneden nu, og det er enormt hårdt for mig, fordi jeg har altid været min far’s lille pige, men samtidig også følt mig som hans “mor”.. Jeg har svært ved at tale med andre om det her, men jeg føler mig enormt alene med det, og jeg ville bare høre om der måske bare var én som kunne genkende noget af det?
Jeg savner bare min gamle far så inderligt meget... De ting han plejer at sige giver mig bare en forpligtelse til at passe på ham som var jeg hans mor, og en følelse af at det er min skyld han sidder der alene hos ham selv og drikker, fordi det er jo de ting han siger til mig når han er fuld..
MILD
Re: Følelse af skyld og forpligtelser
23 Feb, 2018 22:07
Hej med dig
Du er ikke den eneste, jeg er har en far som drikker for meget og som i den forbindelse også bliver modbydelig i sin måde at være på, de ting han siger såre rigtig meget, jeg har i mange år gerne ville snakke med ham om at jeg ikke ønsker at se ham når han drikker, men jeg kan simpelthen ikke få mig selv til det pga min samvittighed og om han bliver ked af det. Jeg elsker min far, men ikke når han drikker. Hvis man ikke ønsker at ens forhold resten af ens liv til være fuld af skuffelse og bekymringer, tårer så skylder man sig selv at sige fra.
Re: Følelse af skyld og forpligtelser
24 Mar, 2018 17:19
hej
Du skal huske på af det du ikke er den enste med en far der drikker. Min far drikker også. jeg kender den følse med af følge sig som en mor over for en der fartisk burde være en far. jeg har snakke med nogle med min familie der syndes jeg skulle skrive et brev til ham. Jeg fortalt fx hvordan jeg havde det med af han drak. så han måtte vælge med mig eller alkohold. jeg ville bare anbefald det med af skrive et brev til ham for det vil måske hjælpe dig. og få dig til af tænke megen ting i gemen.

sorry forstave fejl er ordbind
Re: Følelse af skyld og forpligtelser
11 Sep, 2018 16:45
Kære Oudixen!

Mange tak for din beretning, den var jeg meget glad for at læse, kan du tro, idet at jeg selv er vokset op med en alkoholisk far. Jeg kan derfor kun nikke genkendende til de adfærdsmønstre, som du beskriver samt, hvad det gør ved en rent psysisk.

Jeg var ca. 13 år gammel, da det gik op for mig, at der var noget galt i mit familiemønster. Det skete via de ydre omgivelser, da jeg begyndte at gå med aviser efter skoletid. På min avisrute blev jeg mødt med sådan en varme og venlighed i modsætning til mit eget hjem, hvor alting blev styret meget disciplinært, strengt og konsekvent. Skønt min fars drikkeri var velkendt af alle beboerne på vores gade, blev det alligevel holdt som et strengt TABU-emne indenfor vores egne 4 vægge.
Da det for alvor gik op for mig, at min far var en alkoholiker efter min konfirmation, brød min verden også sammen, fordi denne barnlige, uskyldige og rene opfattelse af, at man var en del af en sund kernefamilie, var jo en løgn i sig selv. Jeg begyndte ligeså stille at isolere mig selv. Jeg følte mig forkert og anderledes samt troede, at der ikke var nogen, som kunne lide mig, fordi jeg ikke var god nok. Kort sagt bestod mit følelsesregister af sorg, skam, afmagt, angst, lavt selvværd og undertrykt vrede!

Da mine forældre også endte med at gå fra hinanden, endte jeg ligesom dig også med at overtage min mors Forældrerolle. Det betød, at jeg ligesom dig sørgede for, at han fik hans medicin, fik handlet ind, gjort rent og vasket tøj. Samtidig med det, var der også hans humørsvingninger på baggrund af hans daglige dosis af alkohol. Det der med, at han kunne skifte fra Dr. Jekyl til Mr. Hyde, led jeg også utrolig meget under! Det var som om, at det var ligemeget, hvad jeg gjorde, for den onde cirkel blev blot ved med at gentage sig. Alligevel var jeg bange for at ende med at finde ham død i sin lejlighed, såfremt jeg ikke fortsatte med denne vante men farlige omsorg! Jeg sad kort sagt fast i mit pålagte følelsesregister fra barns ben af indtil det øjeblik, hvor jeg påbegyndte mit terapiforløb hos TUBA.

Ud fra din skrivelse kan jeg virkelig godt forstå dit afsavn efter din far, men jeg er også sikker på, at du godt ved, at den omsorg du udviser overfor din far, er som benzin man hælder på et bål, for jo mere du hælder, jo mere bliver han blot ved med at suge til sig, indtil benzindunken er tom!
Der er forskel på, hvordan du, din mor og søskende oplever din fars misbrug, og det har noget at gøre med de rollemønstre, i hver især har spillet i det her familiemønster, og det er helt naturligt!
Jeg vil anbefale, at du får byttet om på denne rollefordeling ved, at du simpelthen lader være med at besøge ham, når han er fuld, for så er han nemlig tvunget til at tage ansvar for sig selv! Det betyder også, at du fremadrettet skal lade være med at tage imod flere penge fra ham men i stedet lade ham vide, at hans misbrug ikke er din fiasko!

Med venlig hilsen
Tigerinden
Navn (gerne opdigtet):

Din email:


Overskrift:
Spam filter:
Skriv venligst den kode du ser i feltet.
 ********  ********   ********  **     **  **    ** 
 **        **     **  **    **  **     **  ***   ** 
 **        **     **      **    **     **  ****  ** 
 ******    ********      **     **     **  ** ** ** 
 **        **           **       **   **   **  **** 
 **        **           **        ** **    **   *** 
 ********  **           **         ***     **    ** 
Overskrift: