Velkommen! Log ind Lav ny profil

pårørende til alkoholiker

Indsendt af laura
pårørende til alkoholiker
01 Nov, 2008 19:00
Jeg er pårørende til en alkoholiker.
Jeg syntes godt nok det er svært, min ven er rejst i minnesota-behandling og har været der en uge jeg går og tænker meget på hvordan han er når han kommer hjem, og det er også ligesom jeg har mistet kontakten til hans børn,de mener jeg er fuld af løgn, jeg har af og til kontaktet dem når det har været aller sværest. Men så har den ene af børnene sat sig i forbindelse med min kæreste og spurgt om han har drukket og svarret var selvfølgelig nej og at det var mig som løj og det er altså ikke godt at få sådan en beskyldning, men min kærestes barn troede altså mere på faren end på mig.
jeg vil sige at min kæreste var så meget indviklet i løgne at det var umulig for ham at komme ud af det igen.
og jeg kunne også finde hans tomme flasker rundt omkring, selv i grøften langs med vejen der hvor vi bor kunne jeg følge den vej han havde kørt.
Det er opslidende at være i sådan et forhold men det er også svært når jeg virkelig holder af den person som er inde bag skallen men jeg kan snart ikke huske hvordan han i virkeligheden er han er rar og en behagelig mand når han var ædru men så til gengæld en martyr når han havde drukket, selv om jeg både kunne se høre og lugte sprutten nægtede han og sagde jeg var en tumbe og jeg burde søge læge, jeg vil nok sige jeg har nok ikke ret meget selværd el. selvtillid det er lige så stille blevet pillet af mig det er skrækkelig at se en person være så godt igang med at destruere sig selv på denne måde, men jeg søgte og søgte efter nogle jeg kunne ringe til for at få hjælp og det lykkedes nu er hjælpen igang men det er svært for jeg går alene med alle mine tanker og forestillinger om min kæreste taler grimt om mig på behandlingshjemmet for jeg kender jo næsten ikke til andet det er mange år siden han selv har taget initiativ til at sige noget pænt til og om mig men derimod hans børn dem har han forgudet selv om de aldrig har været her og gjordt noget for ham de har kun givet ham ret når han har talt ned om mig hvad jeg er meget ked af for vi har faktisk haft det rigtig godt sammen engang
Re: pårørende til alkoholiker
02 Nov, 2008 16:49
jeg har det lidt på samme måde men det er bare minmor i stedet jeg er 12 og bor alene med hende det er ikke rart når hun er fuld siger jeg det til hende og hun siger nej så siger jeg at jeg kan lugte det og så siger hun bare jeg lugter godt for det er da laaaaaaang tid siden hun har drukket men det er det bare ikke......
.............men jeg synes du skal være glad for at det er en kæreste for du kan jo slå op men så har du sikkert skyld føelse over ikke at have gjort noget men det er jo ikke din skyld at han har valgt at drikke sig stiv ret tit vel?
Lærke Klindt Jurek
Re: pårørende til tidligere alkoholiker.
16 Mar, 2009 13:16
som svar/ respons til Helene pedersens indlæg. Til at starte med må jeg sige at du er en stærk kvinde. For det andet, jeg kan forstå din kæreste har pillet din selvtillid fra dig ved gennem årene i jeres forhold at sige grimme ting til dig. Du skal vide og huske at alkoholisme er en selv valgt sygdom, jeg er selv datter til min nu afdøde mor som også var alkoholiker, ar STOR kaliber.
Jeg vil gerne fortælle dig Helene, at du ikke er den eneste hvis selvtillid er raslet fra dig ved nærværet af en alkoholiker. Jeg tror at din kæreste fortryder alt det lort han har budt dig den dag han bliver ædru og rask, som du selv skriver så havde i det godt sammen engang, derfor vil han sandsynligvis også komme til at angre de ting han har sagt og gjort.

Det er smertefuldt og svært at kæmpe en kamp for et menneske som er selvdestruerende, medmindre vedkommende selv vil ændre sig.

Du skal huske at det også er dit liv, dine kræfter og dit jeg der bruges i denne kamp. Er det kampen værd ?
A. Hestkjær
Pårørende til alkoholiker
06 Apr, 2009 23:46
Hej

Fra kærlighed til mareridt...

Jeg er pårørende til en alkoholiker....nu er jeg skilt fra ham, ægteskabet kunne ikke holde til hans skjulte drikkeri og den vold, utroskab og grænseoverskridende adfærd som fulgte med, når han havde drukket.
Jeg fandt hans flasker for første gang for ca 12 år siden i en cementpose i garagen. Jeg fik lidt af et chok, tænkte at det måtte være en fejl, at min mand kunne finde på sådan noget, at gemme en flaske rødvin i garagen. Siden fulgte igennem årene, en lang række af voldsomme episoder hvor jeg oplevede at finde flasker ude og inde, - i skuret, i garagen, i hækken, under bilen, i skraldespanden, bag bøger i stuen, bag brændestakken...ja selv naboen klagede over, at de manglede vin og øl når vi havde passet deres hus når de var på ferie...han skulle altid lige ud i garagen og rydde op, som han sagde, men han fik aldrig ryddet op, han drak !!
Ofte havde min mand røde øjne, når jeg spurte hvorfor de var så røde, fik jeg en historie om, at han var træt eller at han havde været meget ude i luften...jeg tænkte ikke på, at han havde drukket.
En overgang drak han meget mælk, her spurte jeg ligeledes til hans velbefindende, men fik at vide " at det havde han bare lyst til "...jeg tænkte ikke på, at alkohol giver mavesyre.
Pastiller og tyggegummi, var alle vegne, i lommer, i bilen, i tasken....ja, jeg tænkte ikke på, at det var for at skjule lugten af alkohol.

Jeg brugte meget tid på, at sørge for at stemningen var god i hjemmet når børnene var i nærheden, men det var svært for min mand var altid vred og sur eller også så sov han foran fjernsynet.
Når han var mest fuld, bad jeg ham gå i seng, hvilket han også gjorde indimellem, så blev der fred i huset og jeg og børnene kunne nu slappe af med god musik eller en god bog. Hvis jeg ikke nåede at få ham i seng blev han ret ofte provokerende, - jeg er sikker på, at han elskede at provokere mig til diskussioner og konflikter, som ofte gik over til en del utroskaber, en mængde fysisk og psykisk vold mod mig. En dag var jeg så bange, at jeg kørte til det nærmeste krisecenter for at få hjælp. Jeg har siden ligget med min mobil tlf på natbordet, klar med tlf 112.

Til sidst var det mine børn som gjorde mig opmærksom på at deres far var fuld, for jeg kunne simpelthen ikke se og mærke det mere "for sådan var han jo altid og hver dag / aften" - det var ligesom om jeg blev vant til, at han altid var mere eller mindre fuld hver dag.

Jeg var vældig frustreret over ikke at kunne hjælpe min mand, - selv en alkoholbehandling i 2006 kunne ikke hjælpe ham, han fortsatte med at drikke i det skjulte. Jeg kunne ikke få han til at fortælle om sine problemer eller søge hjælp hos læge / psykolog....han ville ikke hjælpes af den familie som var tættest på og som kendte ham bedst gennem 30 år.

Jeg måtte finde ud af hvad jeg selv kunne holde til i dette mareridt. Han ville ikke erkende at han havde et problem, så måtte jeg vælge....jeg valgte alkoholen og dette mareridt fra...ikke min mand, men hans adfærd....
kurt
Re: pårørende til alkoholiker
28 Nov, 2010 10:33
Hej

Jeg har lige læst din historie, og vil anbefale at du tager kontakt til det sted han er i behandling, de flester steder har en mulighed for at tage en snak med dig og på den måde hjælpe dig, da du har mindst lige så meget brug for hjælp som din kærste, da det ellers kan blive svært at blive i et forhold til ham
irma
Re: pårørende til alkoholiker
29 May, 2012 6:59
hej
jeg kommer sammen med en alkoholiker,som har været påå mennesoto.jeg føler mig helt sat ud af spillet,han har ingen mening mere,meget mut og alvorlig,virker ikke glad mere,ved ikke hvor jeg står hende,jeg føler mig ikke med i det,
hvor står jeg.
Re: pårørende til alkoholiker
21 Apr, 2014 13:04
Kære Laura!

Mange tak for din beretning, den var jeg glad for at læse. Jeg var glad for at læse den, fordi den mindede meget om mit familiebillede, hvor min far også var alkoholikeren og min mor og os børn stod på sidelinjen som de medafhængige.

For at vende tilbage til din beretning igen, kan jeg kun nikke genkendende til benægtelsen, løgnene, de tomme flasker, ydmygelserne og de falske forhåbninger.
Det, du fotæller om at hans børn kalder dig for løgner, er en naturlig reaktion, fordi de befinder sig i den fase, hvor de er neutrale men også nervøse og ængstelige ved aggressiv og truende adfærd. Det er jo et TABU-emne at have en alkoholisk far!
Det er min personlige holdning, at du skal i gang med at tage udgangspunkt i dig selv, for du kan ikke redde en person, som ikke vil redde sig selv! Så er det ligemeget, hvordan det engang har været!
Det, at han fortsat behandler dig så disrespektfuldt ved at tale grimt om dig, mens han er i behandling, er ingen undskyldning! Det er som at fodre et bål med benzin, for så længe der er omsorg, suger han den til sig af alle kræfter og stopper først, når omsorgstanken hos den glade Laura-giver er tom. Bagefter sidder du med skuffelsen, og vreden indeni dig har ophobet sig til et massivt indre pres af følelser, der bare venter på en chance for at eksplodere, ikke sandt? Det her er også et advarselssignal til dig om, at det er tid til handling til fordel for Laura.
Det kunne måske tænkes, at du skulle overveje at finde dig et nyt sted at bo, deltage i møder med andre pårørende til alkoholikere, dyrke egne fritidsinteresser, bruge mere tid på familie og venner og evt. tage ud og rejse. Brug disse ting som værktøjer til at passe og pleje dig selv med dog med den rettelse, at det er dig, der skal være i centrum!


Med venlig hilsen
Tigerinden
Gift med en alkoholiker
Re: pårørende til alkoholiker
29 May, 2014 19:51
Når man er tæt på en alkoholiker oplever jeg ofte en ensomhed. Jeg føler ikke rigtig at der er nogen der forstår hvad det er jeg lever med.

Det har givet mig en ro at læse de indlæg som er før dette. Jeg er ikke alene.

Jeg står i det, lige midt i det.

Er gift med en alkoholiker og har to små børn med ham. Jeg elsker ham -
Men hader alkoholen. Besluttede i efteråret sidste år at jeg ikke kunne leve med det mere forlod ham og han gik i behandling. Og jeg blev og støttede ham.

Desværre lykkedes det mig kun at få ham ædru - ikke at følge det op med samtaler eller andet. Så nu er han stoppet - han drikker igen - og han tror at jeg ikke ved det.
Men jeg kender tegnene. Desværre.

Nogen der ved om der er er sted man kan snakke med andre i lignende situationer? Jeg er så frustreret - vil det nogensinde lykkedes at få et nogenlunde normalt liv?
Bom
Re: pårørende til alkoholiker
20 Jun, 2014 20:52
Jeg er også gift med en alkoholiker. Sammen har vi to skønne børn. Kender alt til at elske en ubetinget, men svigtet og utrygheden æder en op langsomt!! Hvis du ser det her kan vi måske maile lidt sammen?
gift med en tørlangt alkoholiker
Re: pårørende til alkoholiker
09 Sep, 2014 21:14
Jeg er gift med en tørlagt alkoholiker. Han havde mere eller mindre drukket i alt den tid jeg har kendt ham. Men i 12 år blev det bare mere og mere han drak. Jeg truede med skillesmisse, jeg prøvede at få til at tage antabus gå i behandling osv. Men han vil ikke hører på mig, han drak ikke. Jeg fik vin sammen med ham i weekenden, lige pludselig fik jeg at vide at jeg drak lige så meget som ham. Jeg kunne ikke drikke en brøkdel af hvad han drak.
Vi havde en voksen søn der boede derhjemme, han turde ikke at flytte, ikke fordi min mand slog, men han kunne blive rigtig modbydelig når han fik for meget . Nogle gange gik jeg, andre gange tændt jeg for fjernsynet i håb om at han faldt i søvn. Jeg har aldrig set så meget tv som i den periode. Vi havde en yngre søn der var flyttet.
Min mand blev taget af politiet med en mega promille. Vores ældste søn blev rigtig vred, at han igen havde kørt sprutkørelse, det havde vi kæmpet rigtig mange gange med oveni. Vores yngste blev rigtig dårligt.
Min mand kom i dk misbrugsbehandlig. Han fik 150 timer, med ca 10 andre, der var rimelig de samme der var der hver gang. Vi andre fik 15 timer, hvor der sad nye hele tiden, de havde det lige så hårdt som os. Jeg havde det rigtig frygtelig´. Den ældste stoppede efter 9 timer. Han var rasende over at vi skulle tilgive da det var en sygdom.
Men endnu mere, at det var gået op for os at han havde givet os skylden, han havde følt sig ensom. Det gik han ud og fortalte hans familie og vores venner. Desuden havde han sagt at vi kun var ude efter hans penge. Så penge kassen blev lukket i. Det skal siges at jeg blev arbejds skadet for ca 10 år siden, så vi lever kun af hans løn, jeg har et lille job, som jeg kan klarer, men jeg får ikke ret meget.
Jeg fik desuden at vide at jeg ikke måtte se ret meget til vores sønner for at rede ægteskabet. Jeg prøvede at sige, at de havde hjulpet mig da jeg var skadet, min mand var skredet hver gang der skulle hjælpes derhjemme. Selvom han kun havde 12 arbejdsdage om måneden
vores yngste fik det værre og værre, min mand havde ikke forandre sig. Han stak af, dog drak han ikke Jeg måtte hente hjælp fra min familie. Min mand var rasende at jeg så så meget til vores sønner, de var flyttet hjemmefra. Men jeg prøvede at hjælpe især den yngste, selvom han var rigtig hård ved mig.
Endelig fik han en diskanose, han var desværre blevet mani desprosiv. Han mener selv at det skete dengang hans far fik tage kørekortet. For der gik alt i sort som han siger, men jeg ved det ikke.
Nu bor jeg i min ældste søns lejlighed, min mand er ved at lave om i vores lejlighed. Jeg ved ikke om jeg nogensinde kommer tilbage, for jeg har det rigtig
skidt med alt det han har sagt og ikke ville hjælpe til når der virkelig har været brug for det.
Vi ses et par gange om ugen, nogle gange går det godt. Andre gange skændes vi, han vil ikke i terapi. For jeg var indlagt efter vi havde prøvet det en gang, jeg gik ned med stress.
Det var dejlig at få sat ord på
Lullu
Re: pårørende til alkoholiker
05 Feb, 2015 18:26
Jeg er ved at blive skilt med en alkoholiker. Han vil ikke skilles. Sammen har vi en lækker søn på 6. Han er jordens mest stille og rolige når han er ædru. Ordensmenneske. Vasker tøj, vasker op, laver mad, tager på indkøb. Men han tør næsten aldrig at være alene med sønnen. Men når han er fuld er han den mest usoigneret menneske med meget meget grim i sproget. Meget kommanderende og kold. Har levet med det i knap 10 år. Al mit selvværd og selvtillid er prællet af! Er konstant deprimeret og har til tider angst.
Jeg hader uvisheden. Han er god til at vende al det negative til mig. Alting er min skyld. Han er så overbevisende at jeg selv troede på det. Jeg hverken drikker eller ryger. Tør ikke at drikke, da jeg har et anspændt forhold til alkohol siden jeg mødte ham. Jeg har gået fra ham utallige gange! Flygtet til en enden by. Men på en eller anden måde har han altid være god til at spille offer og lovet gule og grønne skove. Så dum og usikker man er blevet tror man jo på ham. Men nu er det slut. Min beslutning er taget. Sikke en lettelse. Nu kommer den anden halvdel og guldkornet. Han prøver at køre psykisk på mig. Han truer mig hele tiden med at få taget min søn fra mig da han mener jeg er alkoholiker. Det skal så siges jeg har fået den fulde forældremyndighed uden form for samvær. Han kan ikke forstå det er slut. Men jeg er glad. Føler mig ikke så bange mere. Føler mig fri. Ingen stress mere. Men puh en hård omgang. Men kan jeg kan andre også. <3 synes det er rigtig sagt med at alkoholisme er en selvvalgt sygdom. Kunne sige en masse mere men tror nok alle ved hvordan det er at være pårørende. Min søn skal ikke vokse op i frygt og være utryg lige så snart jeg er. Slut. smiling smiley)))
Barnet bagved
Re: pårørende til alkoholiker
20 Mar, 2015 23:53
Gud hvor jeg genkender jeres historier. Dog er jeg ikke konen eller mand , men barnet. Jeg kan genkende jeres historier, som var det min barndom i skriver om. Husker alt - desværre.
Jeg er i dag kvinde, midt i 20'erne, der stadig har problemer med at min far drikker. Men selvom jeg tit har overvejet tanken om at måtte stoppe med at prøve at hjælpe ham, så har min samvittighed stået i vejen. Jeg kan jo ikke bare lade ham drikke sig ihjel på sofaen. På 4 år er det gået virkelig ned af bakke for ham. Vi (min familie og jeg) har gennem det sidste år fået ham ædru ca. 4 gange, men bedst som man håber og tror på ham, falder han i igen. Og nu er vi kun to tilbage der kan og vil prøve og hjælpe ham. De andre har måtte opgive pga de mange svigt og brudte løfter. Og jeg forstår dem egentlig godt, jeg kan bare ikke give slip. Det er jo stadig min far.
Det værste er nok det der med at man så gerne vil hjælpe ham, men at han egentlig bare er ligeglad med en, og at han aldrig bliver glad for at sé en. At man ikke er velkommen.
Men når han så er ædru har han så meget lyst til livet, kommer ud blandt folk, spiser mad igen, bruger tid sammen med min mor og pludselig er han et meget glad og sjovt menneske. Den mand jeg ser når han er ædru, er ikke en jeg kan genkende fra barndommen, men han bliver til en person som jeg virkelig holder af. Det er den mand/ far som jeg kæmper for at få tilbage.
Han er pt lige faldet i igen, og jeg ved gennem alle de andre gange dette er sket, at han skal drikke sig så langt ned, før jeg kan få lov at hjælpe ham. Han skal nå helt ned til bunden, hvor det at trække vejret er smertefuldt for ham. Det er først der han giver lov til at få hjælp. Men inden dette sker, så kan jeg bare se på, så hver gang jeg skal besøge ham, er jeg bange for at jeg en dag kommer op til en livløs mand på sofaen. Det er nok min største frygt.
Barn af en alkoholiker
Re: pårørende til alkoholiker
29 Dec, 2015 1:15
Når jeg læser historierne igennem føler jeg næsten det er som at genopleve min egen. Jeg er datter af en alkoholiker. Han har drukket siden min mor og far blev skilt da jeg var 3. Han husker aldrig noget længere, hverken fødselsdage, aftaler, besøg. Jeg føler slet ikke at han kender mig. Jeg hader ham og elsker ham på én gang. Jeg hader ham for det han udsætter mig for hele tiden. Jeg hader ham for langsomt at tage livet af sig selv, når han ved hvor højt jeg elsker ham. Mit hjerte græder for ham. Jeg ville give alt for at hjælpe ham.
Han har de seneste år mistet livsglæden. Han soignere sig ikke, han vil ikke deltage i noget mere. Han vil ikke holde jul med os. Han vasker ikke tøj når han har tisset og skidt i bukserne. Han vil ikke lytte til os eller lægerne, når vi siger at de ting han gør gør skade på ham. Han vil ingenting.
Han ryger ind og ud af sygehuset hele tiden. Han får alkoholkramper der kan være livstruende, når han pludselig stopper med at drikke. Så skal vi sidde der og prøve at gribe ham mens han vender de hvide ud af øjnene og kramper med fråde ud af munden.

Min elskede far er snart et fjernt minde. Den mand jeg så så meget op til, den venlige sjæl der var der for alle. Den mand der var så ubeskriveligt hjælpsom, kærlig og helt igennem fantastiske far er er langsomt forsvundet gennem årenes løb og der er nu kun er tom og trist skal tilbage. Men jeg elsker ham så højt.

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Han er alt jeg har og jeg er alt han har. Min elskede far. ..
vennen
Re: pårørende til alkoholiker
25 Jan, 2016 19:18
Hej
En af mine gode venners far er alholiker og har været det, det meste af hans liv.. Men på det seneste er det virkelig begyndt at tage overhånd.. Min ven er netop blevet 18år og har arvet en masse penge fra hans afdøde mor.. De her penge vil hans far rigtig låne og bruge på mere alkohol, uden at betale ham tilbage igen og hvis han siger nej til at låne ham pengene bliver hans far hidsig og siger modbydelige ting, som man ikke skal høre fra ens far..
Jeg har prøvet at få ham til at sige det til nogle fra hans familie eller professionelle så de kan hjælpe.. Men han er indstillet på at der ikke er noget at gøre for at redde hans far
Jeg ved ikke om jeg skal blive ved med at presse på for at få ham til at sige det til nogle.. Eller endda selv finde en der kan hjælpe dem.. Eller om jeg bare burde lade ham lade det ligge.. Men det vil jo ikke løse noget ://

Jeg håber virkelig jeg kan få nogle råd og forskellige synspunkter på dette
Fortabt pige
opgivende datter
04 Jul, 2016 17:27
Jeg skriver til jer da jeg gennem mange år har set min fars gentagende mislykkedes forsøg på at stoppe med at drikke .. Han lyver og gang på gang starter drukken igen ???? Jeg er en pige på 26 år og har siden min mor og far gik fra hinanden da jeg var 11/12 år boet ved min mor (bor dog i egen lejlighed nu og har gjort siden jeg var 19)..

Jeg synes det bliver sværer og sværer at tolerere hans druk, da jeg synes løgnene tager til og den måde han drikker på.. Sidst blev jeg ringet op SF Københavns politi at de stod med min far fordi han havde været ubehagelig og højråbende ???? Jeg skyndte mig afsted og var helt i chok.. Endte dog med at få hjælp af nogle gutter derinde med at få ham ind på mændenes hjem og sove .. Men efter dette så lyver han og han går til behandling osv.. Synes det er svært at stå i sådan en situation ... Føler at snart er sidste vej et ultimatum ????

Ville bare gerne lige ud med det
Iskyggenafalkohol
Pårørende til alkoholiker
26 Oct, 2016 11:18
Hej jeg sidder med mig selv
Min mand er kommet hjem fra behandling hos Tjele
Han kom hjem med ny energi, dejligt
Imens han var væk, i 5 uger tog jeg fokus tilbage på mig selv, lagde mine tanker over til at det var mig, der nu skulle nyde roen, nyde der ikke var drama omkring mig.. endelig kunne jeg få lov til at sove inden nerver var uden på tøjet...
Den nye energi han kom hjem med, holdt ikke så længe, efter blot en uge hjemme drak han og han skar begge sine håndled over, han blev indlagt under tvang..
Da han ikke ville med ambulancen.
Drama drama omkring ham, Jeg forsøger så godt jeg kan at gå til alanon møder, for at styrke mig selv..
holder fokus på mig selv, lade ham tage sig af sig selv..som alle jer andre der er medmisbruger, pas på jer selv..
Jeg ved jeg har en skøn mand når han ikke drikker :-) holder mit fokus på de næste 24 timer
lotte
Re: pårørende til alkoholiker
23 Jan, 2017 7:06
Kære Hope.
Jeg har det meget svært føler jeg fra hinanden.
Min kæreste er alkoholiker og har været det længe.
Jeg viste det ikke før jeg mødte ham igen for snart 5 år siden.
Jo mere tiden går, jo mere forandre han sig.
Det kiksede helt imellem os, da han var mig utro med en tidligere veninde jeg havde for snart 2 år siden.
Vi har efterfølgende prøvet at være kærester.
Men jeg føler mig udnyttet af ham, samt stadig at have kontakt med hende.
Jeg har brug for hjælp til at komme videre.....
Lotte
Katrine35
Re: pårørende til alkoholiker
03 Jan, 2018 15:35
Har netop indset at min kæreste er alkoholiker. Forsøger at søge hjælp nu men han reagerer meget agressivt de gange jeg har nævnt alkohol, f.eks bedt ham drikke mindre eller ikke drikke sig fuld foran børnene. Så er han led og ond i flere dage, nedladende og hånlig og helt forandret i sine øjne. Det er rigtig hårdt at gå i og jeg ved ikke om der er håb for os.
Men vil bare sige at det er rart at læse I andres fortællinger, mange brikker falder på plads for mig og jeg forstår at det ikke er mig der er forkert, men ham der er syg. Alle hans beskyldninger og hånlige kommentarer kan jeg ikke leve med.
Jeg håber bare så meget at jeg messen rette hjælp kan få ham til at indse at han har et problem og at han har brug for hjælp. Jeg vil så gerne have min søde kæreste tilbage. Er der overhovedet noget håb?
Lauren Green
Re: pårørende til alkoholiker
29 Oct, 2018 15:41
Jeg hedder Lauren. Jeg vil anbefale alle at kontakte Dr.Kumola via e-mail (Dr.Kumola_lovespell@outlook.com) for hurtig og hurtig kærlighedsstavning. Han er den bedste stavekaster, som du kan stole på og stole på. Min mand er hjemme efter vores separation, med hjælp fra Dr.Kumola. Jeg er så glad for at have min familie glad igen. Jeg anbefaler ham stærkt til alle, der har brug for hjælp til at løse problemet med sådanne:

Har du brug for naturlægemidler?
Har du brug for forholdsrådgivning eller hjælp?
Har du brug for magi for at få din ex-lover?
Har du brug for magi for at få et barn?
Har du brug for hjælp til at blive forfremmet i kontor eller forretning? etc..

hans email er igen (Dr.Kumola_lovespell@outlook.com) tak ..
Navn (gerne opdigtet):

Din email:


Overskrift:
Spam filter:
Skriv venligst den kode du ser i feltet.
 ********   *******         **  **     **  **    ** 
 **        **     **        **  **     **   **  **  
 **        **     **        **  **     **    ****   
 ******     ********        **  **     **     **    
 **               **  **    **   **   **      **    
 **        **     **  **    **    ** **       **    
 ********   *******    ******      ***        **    
Overskrift: