Velkommen! Log ind Lav ny profil

Min far er alkoholiker

Indsendt af Camilla
Camilla
Min far er alkoholiker
30 Sep, 2008 13:19
Hej..

Jeg vil gerne fortælle min historie. Min far er alkoholiker, og har været det lige så langt tilbage jeg kan huske.

Da jeg var lille rørte det mig ikke så meget, jeg vidste blot at når far drak af de grønne flasker, blev han underlig jo flere han fik.

Jeg er i dag 16 og ved hvorfor han bliver sådan, og det har bestemt ikke gjort det nemmere. Hele mit liv har bestået gang på gang af ydmygelser og pinlige handlinger fra min fars side. Han har aldrig slået mig eller på anden måde voldt andre fysiske skader når han har været påvirket. Det har været psykisk det hele.
Bare at vide man ikke kan tage nogen steder fordi man ved man ikke kan komme hjem igen fordi ens far er fuld, og ikke i stand til at hente. At ikke have lyst til at invitere venner og kærester hjem pga. hans pinlige opførsel.

Det hårdeste var nok da jeg var 13 og min mor og far valgte at gå fra hinanden. Jeg flyttede med min far til en lille by, ikke fordi jeg ikke kan lide min mor. Men fordi jeg følte han ikke længere havde nogen til at passe på ham. Jeg var bange for han ville dø, ikke få noget at spise osv, i det hele taget bange for han blev en bums hvis han boede selv.
Ved at jeg flyttede med ham, fik jeg hele ansvaret overpå mig som min mor før i tiden havde påtaget sig jo.
Jeg holdte det hele rent, sørgede for der var mad på bordet, og han i det hele taget var okay. Det er ikke noget en 13'årig skal udsættes for, men mor vidste ingenting, og havde sikkert også sat en stopper for det hvis hun vidste det.
Nu er han så flyttet til en anden by, med en dame og hendes datter. Jeg er bange for det kommer til at gå ud over hende som det har gået ud over mig, og det er det sidste jeg vil have hun skulle udsættes for.

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, hele mit liv har jeg prøvet at fortælle ham jeg ikke kan lide han drikker, jeg kan ikke lide måden han er på når han drikker. Han er bare så ubehagelig, ikke negativ eller agressiv. Men han bliver så fjern, og utallige gange har jeg prøvet at bære ham ind i seng når han gang på gang er faldet i søvn på sofaen. Jeg vil ikke længere have det ansvar liggende på mine skuldre, men vil heller ikke miste ham. Hvordan skal jeg forklare ham det? Og har det nogen virkning hvis jeg prøver? er han ikke bare ligeglad?

Hjælp.
Humti
Re: Min far er alkoholiker
05 Oct, 2008 20:56
Folk der drikker meget kan miste deres empati, altså deres fornemmelse for andres følelser.

Prøv først at sæt dig ned med ham, mens han er ædru (hvis det kan lade sig gøre) og fortæl hvordan du har det. Hvis han ikke reagerer, er ligeglad eller bare bebrejder dig det hele, kan du blive nødt til at træffe en svær beslutning.

Måske ville det være bedre at flytte hjemmefra.

Enten på en institution (et tåleligt ophold) eller i en plejefamilie.

Du er jo nødt til at tænke på dig selv.
Lars
Re: Min far er alkoholiker
23 Mar, 2009 14:59
Jeg kan følge dig i langt stykke af vejen. Jeg kom herned fordi jeg har nogen af de samme problemer som dig. At man kommer hjem, og skal hører på fulde snak og sådan. Min far er ejer af en større virksomhed, så det påvirker ikke hans arbejde, for som direktør, kan du tage det som du vil. Jeg har prøvet at snakke med min far om det, men det kunne han ikke se. Jeg har prøvet at lade være at snakke med ham i flere måneder, som resulterede i at jeg ikke kunne spise hjemme, ikke tage med på ferie osv. Det rørte overhovedet ikke på ham. Så jeg stiller det samme spørgsmål som dig. Hvad kan jeg gøre. Hjælp
annemette
Re: Min far er alkoholiker
02 Jun, 2009 23:23
jeg ved hvor du står - og du må aldrig nogensinde bebrejde dig selv for at din far har det dårligt.. han er alkoholiker, og har derfor heller ikke nogen følelse af hvad ansvar er længere. men det betyder ikke at det er dit. uanset hvad er han er voksen mand som skal tage ansvar for sit eget liv. alkoholisme er en sygdom, en svær sygdom, det er muligt at han betaler prisen for at drikke, men det gør du tilsyneladende også. og det er ikke retfærdigt. du må passe på dig selv..

som 13 årig blev jeg nød til at give min far et ultimatum. mig eller flasken, han valgte flasken, ikke fordi han er en dårlig far, men fordi han er syg og ikke kunne andet.. jeg har ikke set ham i flere år. men snakker somme tider i telefon med ham. det har givet mig ro indeni..
jeg ved det syntes koldt og egoistisk, men der er grænser for hvor meget belastning et menneske kan tage - og uanset hvad er det din far der har været med til at sætte dig i verden, derfor er det også ham der bør tage ansvaret for dig - og på ingen måde omvendt!
Re: Min far er alkoholiker
15 Jul, 2009 1:27
Hej! Jeg kan følge dig i en ting.
Hvad skal man sige, hvad skal man gøre, hvordan skal man stoppe dem?
Jeg er 15 år, og min mor er alkoholiker. Så længe jeg husker har jeg påtaget alt ansvar, og er blevet meget moden af min alder, som man jo bliver. Jeg har derfor heller aldrig følt, at jeg passer ind nogle steder. Jeg er stadig totalt fortvivlet omkring, hvordan skal jeg få min mor til at stoppe, vil hun stoppe osv. Jeg har ikke noget råd, andet end at du skal tale fra hjertet, og virkelig fortælle din far sandheden. Det ødelægger dig, og det ødelægger ham. Jeg har ofte prøvet, at fortælle min mor, at hun ødelægger alting. Det nytter ikke, når jeg siger det. Men det betyder ikke, at du ikke kan. Det bedste råd jeg kan give: Ring til nogen. Det er svært, at få en alkoholiker til at stoppe med at drikke ved at sige det til ham. Jeg tror, at man må ringe til nogle professionelle, og få dem til at hjælpe dig. Du kan og skal ikke klare det alene.
Jeg føler med dig og jeg ønsker jer alt godt.
Vennen
Re: Min far er alkoholiker
25 Jan, 2016 19:15
Hej
En af mine gode venners far er alholiker og har været det, det meste af hans liv.. Men på det seneste er det virkelig begyndt at tage overhånd.. Min ven er netop blevet 18år og har arvet en masse penge fra hans afdøde mor.. De her penge vil hans far rigtig låne og bruge på mere alkohol, uden at betale ham tilbage igen og hvis han siger nej til at låne ham pengene bliver hans far hidsig og siger modbydelige ting, som man ikke skal høre fra ens far..
Jeg har prøvet at få ham til at sige det til nogle fra hans familie eller professionelle så de kan hjælpe.. Men han er indstillet på at der ikke er noget at gøre for at redde hans far
Jeg ved ikke om jeg skal blive ved med at presse på for at få ham til at sige det til nogle.. Eller endda selv finde en der kan hjælpe dem.. Eller om jeg bare burde lade ham lade det ligge.. Men det vil jo ikke løse noget ://

Jeg håber virkelig jeg kan få nogle råd og forskellige synspunkter på dette
Casper
Re: Min far er alkoholiker
01 May, 2016 23:19
Hej, min far er alkoholiker. Hver eneste gang han får noget alkohol i sin krop, bliver han helt underlig, det er så pinligt. Jeg er 14 år lige nu, og min mor og far skal snart skilles.

Det underlige er at han er episoder hvor han er helt "normal" og ikke drikker. Men det varer højest i 3 dage, og så er han fuld igen hele tiden.

Når jeg er hjemme ved mine venner bliver jeg så ked af det, fordi deres far er så sød og normal.
Det er så irriterende at jeg ikke kan have mine venner med hjem til mig, fordi man aldrig kan vide hvornår min far er fuld. Jeg har dog ikke oplevet det endnu, men har siddet og snakket med en ven, imens min mor og far skændes (højt). Det er så pinligt, især som en dreng som ikke snakker om sine følser så meget.

Lige nu føler jeg at jeg skal væk fra min far, ikke for altid, men ihvertfald i et par måneder. Problemet er bare at jeg tror han ville dø, hvis mine søskende, mor og jeg ikke er der.

Jeg har lige læst alle jeres kommentarer, og jeg er så glad for at jeg ikke er alene om det her, (selvfølglig burde ingen unge børn opleve det her)
Re: Min far er alkoholiker
10 May, 2016 12:42
Kære Camilla!

Mange tak for din personlige beretning, den var jeg meget glad for at læse.

Ligesom dig har jeg også lidt under en alkoholisk far fra jeg blev født til jeg droppede forbindelsen til ham helt uden at kigge tilbage over skulderen som en voksen kvinde. De sidste 8 år af mit liv, har været de bedste år af mit liv, kan jeg godt fortælle dig! Det, der skete med mig var, at jeg var kommet til et bestemt punkt i processen med min far, hvor jeg vidste, at der ikke var mere, jeg kunne gøre for ham, da han jo blot fortsatte ufortrødent! Jeg var så mentalt kvæstet, at jeg havde det som om, at min ryg var ved at knække midt over! Han anså ikke hans misbrug for at udgøre et problem samtidig med, at han ej heller ønskede at gå i behandling for hans misbrug. Midt i den her proces skete der altså bare det, at jeg valgte at give helt slip, og det endte med at blive min redning, som jeg selv formåede at trække mig selv ud af!

Med henblik på din situation synes jeg, at det er en god ide, at du vil konfrontere din far omkring hans misbrug. Hvordan du ønsker at gøre det, skal være op til dig og ikke ham, husk det! Et forslag fra mig kunne være, at du evt. tog fat i ham, mens han var ædru og afleverede et personligt brev til ham. Når du så havde givet ham brevet, synes jeg, at du skal give ham fred og ro til at læse det, mens du så beskæftiger dig med noget, som du kan lide at lave. Herved vil du også få oplevelsen af, at rollefordelingen er blevet vendt til din fordel og ikke hans til en forveksling.

Til det du skriver med, at han på nuværende tidspunkt er flyttet til en anden by med en anden dame og hendes datter, synes jeg helt bestemt, at du skal lade ham tage det fulde ansvar for selv! Selvom situationen er kedelig, er det altså bare ikke dit ansvar, husk det!

Mit råd til dig er, at jeg ikke synes, at det er en god ide at have kontakt til din far, så længe du lider psykisk under hans misbrug! Prøv også i den her sammenhæng at få fat i noget materiale omkring børn af alkoholikere på biblioteket, eller mød andre unge mennesker i nogle selvhjælpsgrupper. Det tror jeg, at du vil få meget ud af i forhold til dit dilemma.


Med venlig hilsen
Tigerinden
Mille den triste
Re: Min far er alkoholiker
22 May, 2016 14:45
Hej
min far er også alkoholiker. Da jeg var mindre sad han altid og drak og røg det stak men jeg lage ikke mere til det. Min Forældre blev så skilt og jeg bor hos min mor(lige nu) Min far ringer hele tiden som de stadigvæk var "kærester" og han ringer også til os( mig og min lille søster). Han ringer hele tiden mens han er fuld og spørg om vi skal lave noget. Lidt lide som i dag da han ringede i morges(klokken 11) og spurgte om vi skulle grille og igen klokken 14 spurgte han igen han begynde at hisse sig op og begynde at snakke højer og højer. Jeg blev sur og smækkede røget på.

Jeg er glad for at din far er kommet lidt vider men det er min ikke. Men lige nu er jeg en 14 årig pige der ikke kan lide min far drikke og ringer om de mærkeligeste ting der gør mig utilpas Jeg håber at vi alle for det bedre hen af vejen

Hilsen Mille
knk
Re: Min far er alkoholiker
13 Nov, 2016 21:58
Min far er også alkoholiker og har været det så længe jeg kan huske tilbage. Dengang jeg var mindre opfattede jeg det bare ikke som et problem, men mere som at det var bare sådan min far var. Jo ældre jeg blev jo mere fandt jeg ud af hvor stort hans forbrug og problem var og det gjorde mig forfærdelig ked af det og jeg kunne ikke lide at være hos ham, når jeg vidste at han drak. Hver gang jeg var hos ham gemte han vodkaflasker og drak i smug, hvor han blev mere og mere dum at høre på hen ad aftenen. Han løj konstant om at han havde drukket, selvom jeg allerede havde lugtet til hans såkaldte glas med " vand " og jeg har aldrig kunne stole på ham og det gjorde ondt. Efter lidt tid gik han med til at gå på alkoholrådgivningen og det hjalp. Min mor, søster og jeg hjalp ham meget, både hvad der angik mad, men også med at holde sig alkoholfri. For ikke så lang tid siden opdagede jeg igen nogle gemte vodkaflasker bag køleskabet og fandt ud af at han var begyndt at drikke igen. Da jeg nu er blevet 16 og mere moden konfronterede jeg ham med det og desværre valgte han flasken frem for mig. Det gør ondt, men jeg har nu valgt at jeg ikke vil have noget med ham at gøre mere. Førhen har jeg været bange for at hvis jeg ikke kom mere, så ville han dø, for han har før sagt at hans barn var det eneste han levede for, men jeg kan ikke holde det ud mere. Jeg syntes jeg fortjener bedre og han har fået utallige chancer. Jeg vil ikke finde mig i at blive svigtet mere.
Navn (gerne opdigtet):

Din email:


Overskrift:
Spam filter:
Skriv venligst den kode du ser i feltet.
 **      **  ********   *******    *******    ******  
 **  **  **  **    **  **     **  **     **  **    ** 
 **  **  **      **    **         **         **       
 **  **  **     **     ********   ********   **       
 **  **  **    **      **     **  **     **  **       
 **  **  **    **      **     **  **     **  **    ** 
  ***  ***     **       *******    *******    ******  
Overskrift: