Velkommen! Log ind Lav ny profil

Hash - og at være medafhængig

Indsendt af Claudia
Tina i
Re: Hash - og at være medafhængig
25 May, 2014 15:13
Kære jeanette
Når jeg genlæser dit indlæg bliver jeg så forundret og på sin vis glad . der var jo min historie, der var jeg jo og vildt ... Jeg er ikke alene :-) min mand er også verdens bedste, slå ikke, råber ikke, passer sit job , osv . Men der er altid det misbrug om aften som er kommet snigende fra i weekenden, til hver anden dag til nu hverdag ,... Og oven i hatten har han diabetis som han ikke passer.så pyha det at være vidne til ens mand og far til to fantastiske drenge opføre sig så egoistisk er så hårdt .jeg har prøvet alt, råbt,grædt bedt lægen om at ringe osv men min mand har ikke ville tage ansvar for sit liv og uden videre var jeg mor til 3 :-)
Nu er korthuset faldet, jeg mødte en anden, en som er det helt modsatte og som stillede spørgsmål ved mit valg ..det er jo mit liv, hvad vil jeg med det? Hvad vil jeg med mine to " rigtige " drenge ... Min mand har opdaget den anden nu og så er der sket "løjer" han græder og vil gå i behandling , par terapi osv ,, og ja jeg bliver rørt og ville egenlig så gerne tro det men mit hjerte er i tvivl .. Undres over der skulle et "spark i nosserne "til han vågnet op og opdagede det omkring ham,. . Ved ikke om 15 år som medmisbruger har sat sine spor så meget, at jeg måske bare ikke vil tro mere.. Ved ikke om det er for sent han kom på banen og om jeg følelsesmæssigt er så træt .. Han er ked ulykkelig og angrende og bange men for fisme jeg har i 11 år været bange for han faldt om , og hvad hvis det skete mens han var alene med de små? Resultatet er en kvinde men super kontrol evner, evnen til at være på banen uden søvn, please alle men har måske glemt sig. selv .. Lang snak måske bare for at sige nu har han ikke røget en uge .. Meeeeen det kender vi jo.
Nu har han kontaktet lægen meeeen det er jo sket før...
Tænker det sværeste er at den eneste der kan tage ansvar for hans liv er ham og dertil må jeg tage ansvar for mit. Min skæbne skal ikke hænges på de meget to forskellige mænd i mit liv , men på mine skulder ,,hvad vil jeg og .her ville jeg ønske der var et simpel svar . Det er svært at være oppe mod hash, svært at forstå , men valget er egenligt vores vil vi byde vores børn det her og tror vi det nogle siden bliver bedre ? Hvor meget skal man kæmpe i et forhold eller vil tvivlen altid komme snigende ? Ville ønske der var et klart svar
Smil tina
Anneanne
Re: Hash - og at være medafhængig
26 May, 2014 21:10
Kære Tina.
Se at få lettet rumpetten,og forlad din mand. Du behøver ikke passe på ham længere, og der ligger noget godt inden for rækkevidde.
Erfaringen har lært mig,at jeg var elsket af min misbruger,men ikke vigtig nok til at han kunne stoppe med sit misbrug. Nu kan jeg trække vejret lettet,og det føles så godt. Held og lykke på din vej. Kærlighed behøver ikke være svært, livet ej heller.
Kh Anne
Tina i
Re: Hash - og at være medafhængig
28 May, 2014 0:34
Kære Anne
Tak for dit svar og du har så ret, jeg var ikke vigtig nok før, men nu er jeg .. Og så kommer tvivlen igen skulle man give det en ny chance osv.. Pyyy og er faktisk i bunden en glad positiv skør pige som netop har det sådan at livet er en leg og kærligheden skal nydes ikke jages og det har jeg nok gjort jagtet min mands opmærksomhed men kæmpet mod hans kærlighed til hash og egoismen.
Måske er det bedste at smutte og opdage man kan alene men hvor er det svært , men tak føler mig så alene med de tanker de fleste af mine nærmeste siger giv ham en chance han rykker nu, men inde i mig er der modstand! Måske er det netop det, at han har fravalgt mig så længe, at det er for sent. Og hvem ved måske er livet som xmedmisbruger ikke slemt men fedt! Jeg tænker videre meeen ikke så længe endnu
Anneanne
Re: Hash - og at være medafhængig
01 Jun, 2014 23:53
Kære Tina.
Din sjæl fortæller dig,at det ikke er godt for dig at fortsætte. Det er derfor alting stritter indeni. Så er man i hovedet,så er man i hjertet,men tro mig du er på rette vej. Jeg var i et langt ægteskab,hvor jeg kæmpede for at han skulle stoppe med at drikke. Her i bagklogskabens lys kan jeg jo godt se at bare sætningen: jeg kæmpede, er helt hen ivejret. Det er jo den der har misbruget der skal kæmpe,og ikke omvendt.
Hvad får dit hjerte til at synge? Hvad løfter dig, og får dig til at synge højt i vilden sky? Du skriver selv at du i bund og grund er en positiv og glad kvinde. Lad hende da få lov til at danse til glade toner og ikke til en misbrugers sang. Den sang der hedder: jeg ved det godt,jeg har forstået lektien,nu bliver alting anderledes,jeg stopper med at drikke sang. Og så har en misbruger gerne et baggrundskor,der synger med i kor: det blir meget bedre,giv det en chance.
Hvad fanden ved de om det, når det kommer til stykket. De velmenende kvinder der forsøger at hjælpe dig. Har de prøvet det samme som dig? Teori og praksis er ikke det samme. Så lyt til dig selv,og vid at du har mulighed for at få et godt og sundt liv.
Jeg ser stadig min eksmand, men kun som ven af huset.Vi har været skilt i 8 år,og har forsøgt flere gange. Er jeg holdt op med at elske ham? Nej det er jeg ikke. Drikker han stadig. Ja det gør han ,selv om han mange gange,utallige gange lovede sig selv og mig at nu ville det få en ende.
Det er slut med den dans.og selv om jeg stadig elsker ham,så er der altså også sider ved ham jeg ikke kan udstå. Og jeg ryster på hovedet af mig selv,over det jeg har fundet mig i.og jeg har grædt og lidt,og kæmpet og kæmpet.
Jeg siger dig Tina. Glæd dig til at finde fodfæste. Livet kan være så godt,og enten så dør man eller så bliver man pissestærk af det her. Og ved du hvad.Du kommer til at danse når du får lov at trække vejret frit.Lyt til din sjæl,og du finder din vej at gå. Var du en jeg kendte,ville jeg rive dig ud af hans arme,og befri dig for hans favntag,for du fortjener så meget mere end det du er i. Pøj pøj.husk du er pisse sej,og husk: man kan ikke presse en citron for evigt.
Kram fra en dansende nordjyde
Tina i
Re: Hash - og at være medafhængig
04 Jun, 2014 0:24
Kære anneanne
Tak for dine ord og ja til livet og dansen. Vi har nu besluttet at gå hver til sit og jeg mærke ængstelsen om det er det rette valg, om jeg gav op, var jeg ikke villig nok til at kæmpe. Samtidig er jeg vred, vred over der skulle en anden mand til, før han opdaget hvordan verden så ud uden for tågerne og computer .. Jeg er ked af den magtesløshed jeg har stået i og nu er det hele vendt 14 dage uden hash og tjubang så skal det hele ændres og så var jeg værd at kæmpe for. Men nu røg de sidste kort i korthuset .. Han tjekkede min telefon og så rullede lavinen. Jeg håber så inderligt livet for drengene og jeg bliver godt, at jeg som mor nu får mere ro til dem og ikke til at passe på en mand. Og måske hvem ved så holder min "xmand" sig væk fra hash nu og så kan det være en ny start for os begge. Når der er kommet ro vil jeg danse og sende dig tanker .. Dine ord har gjort en verden til forskel, jeg er ikke alene og Gud fanden havde han et misbrug trods han nu er i " det var jo ikke slemt" fasen .. Nu må vi se skal til at leve alene men nu det kun mit liv og drengens jeg har ansvar for! Pyh hvor er det svært , hvorfor skulle kærligheden være svær håber det bliver meget letter.. Og det giver mig glæde og lysten til at synge og danse livet! Livet er det dyrebarestes og nu er min tid som medmisbruger, kontrol freak og "løgner" over hurra :-)
Tak anneanne
Anneanne
Re: Hash - og at være medafhængig
04 Jun, 2014 1:30
Det var så lidt kære Tina.
Selv om det føles som noget af en røvtur lige nu, så er det altså vejen frem. Jeg har lært på den hårde måde,og nu er tiden kommet hvor du skal tænke på dig selv,og ikke håbe på forandring fra hans side. Hvis han ændrer sit misbrugsmønster er det godt for jer alle, men du kan ikke få ham til at stoppe,om du så holdt vejret i et døgn. Min eksmand er ved at gå helt ned,og jeg håber for ham at han snart fatter alvoren. Han har et ønske om at stoppe,men mener alligevel at det ikke er værre end som så. Han har mistet så meget,og alligevel vinder misbruget altid. Det er sørgeligt at se på,men jeg tager det ikke længere ind, derind hvor det gør så ondt,at man ikke kan sove,og hvor man græder sig selv i søvn.
Jeg sover udmærket nu,og det kommer du også til, for nu lytter du til din sjæl. Pludselig kan du igen se hvad der er op og ned,og det føles så godt.
Så tro på at det her er vejen frem.kom mentale vattotter i ørerne når han forsøger at snakke dig fra det. For tro mig det vil han gøre, for livet er meget lettere,når du er ankermand. Lad ham blive herre i eget hus,og vid du har gjort hvad du kunne gøre. Ja faktisk meget mere end du skulle gøre.
Jeg er så glad for,at du er mere kvik end mig. Det tog mig lang tid at fatte det jeg skriver til dig. Jeg håbede og kæmpede i så mange år, og du skal være stolt af dig selv, over din beslutning, og ikke mindst din styrke. Der ligger en fremtid foran dig, hvor du vil generobre din styrke og dit mod. Livet er ikke noget man skal forsøge at overleve ,livet er til for at det skal leves, og om ikke så lang tid vil jeg kunne høre din sang helt herop i det nordjyske. Jeg glæder mig på dine vegne.
Husk når du synes at denne process er hård,at sige til dig selv: Der er noget godt i vente. Når først støvet har lagt sig kan man se klart.
Tina i
Re: Hash - og at være medafhængig
06 Jun, 2014 2:22
Kære Anneanne og jer andre
Puu det er hårdt ! Hvor lang tid går der inden rusen er ude af kroppen og hvad er der, hvis der er abstinenser ?
Lige nu holder jeg fast i vi skilles men sikke nogle ture jeg får, prøvede med mentale vattotter i ørene men jeg er lige nu under Press . Jeg har ødelagt hans liv og drengenes osv pga en affære ! Prøver at forklare at affære er symptom på at noget andet er galt ligevel som hvis man skal ryge hver dag? Men måske er det bare mig der har overreageret mmm pyha det er hårdt og her til aften væltede vreden og aggressionerne op i ham pyha ..
Håber snart jeg kan danse og synge smil lort men jeg skal ikke og vil ikke mere øv
Anneanne
Re: Hash - og at være medafhængig
06 Jun, 2014 9:55
Kære Tina
Prop vattet godt ind i ørerne, for du får hele turen. Han vil gøre alt lige nu, enten ved at tryne dig eller hæve dig op på en pedistal. Men husk det er bare ord,og han vil ikke være istand til at holde ord,for det gør og kan en misbruger ikke.
Det bedste er at undgå at diskutere med ham, for han vil gøre alt for at gøre dig så forvirret,at du ender med ikke at vide hvad der er op eller ned. Og nu må du holde fast, og tro på din beslutning. Det fortjener du og din søn.
Tina i
Re: Hash - og at være medafhængig
06 Jun, 2014 10:54
Og nu har han prøvede at tage sit liv i nat ;-( sikke noget men nu smiler han puuuu hjælp !
anneanne
Re: Hash - og at være medafhængig
10 Jun, 2014 23:34
Hold da op Tina, jeg skal love for at han gør hvad han kan for at holde dig fast. Jeg håber sådan at du bevarer hovedet koldt, og at du er istand til at komme videre.
Livet kan godt være uden de store dramaer. Det er altid lettere at se når man er kommet ud af det, hvor meget man har skulle klare og holde til . Jeg ønsker dig det bedste. kram herfra
tina i
Re: Hash - og at være medafhængig
16 Jun, 2014 0:04
Kære jer alle sammen..

Jeg har det som om, jeg er med i en pænt dårlig amerikansk film.. Her i sidste uge forsøgte min mand igen at begår selvmord,pga jeg hold fast i at ville skilles og gå fra ham.. uha.. nu er han indlagt på den lukket og jeg har svigermor i røret så jeg lige kan få skyld med skyld på og jeg underlage mig det og ændre mine planer.. det var jo for min mand bedste osv
Det mest utrolige er, at trods han er der inde er historien stadigvæk, at han ikke røg så meget og nu vil svigermor købe mig ud af lejligheden.. mm..
Jeg er vred, sur og samtid lidt.. mm så der andre der igen tager ansvar for ham..
Hvor jeg dog hader at være medmisbruger, jeg vil så gerne ud af det mønster ..
Jeg er træt af den egoisme der følger af lang tids misbrug, nu det tid til at tænke på dig selv siger den krise psykolog jeg har fået stillet til rådighed, men tænk kan ikke huske hvordan man gøre det ude at få dårlig samvittighed, og lige og lige og lige..
men nu nu er det nok, jeg vil ud af medmisbruget og ud af dette forhold, mine drenge skal have en glad og lykkelig mor. nu skal det holde uanset hvor mange gange han forsøger selvmord og andre straffe handlinger .. Jeg vil ikke mere være den der holder alt sammen, jeg vil holde sammen på mine drengene og mit liv.. min xmands liv det må så som det ser ud til nu være i hans mors hænder.. man kan kun håber på han engang bliver voksen..
Jeg syntes det er noget lort.. hash har en kæmpe undervurderet bivirkning, særligt den egoisme . selvfedehed og ladhed.. og trods kaos så har jeg ro i maven.. der er ingen hash lugt om natten og jeg skal kun have to og ikke tre drenge op....
smil fra mig.. midt i den dårlige film med affære, misbrug og selvmordsforsøg
Ingrid B.
Re: Hash - og at være medafhængig
16 Jun, 2014 11:11
tina i.

Klart nok, at andre nu tager ansvar- din mand eller ex. om du vil, er trods alt indlagt på en lukket psykiatrisk afdeling, hvor det klart nok ER andre der tager ansvar, når du ikke gør det, så gør hans mor, hvilket vel er naturligt nok, vi andre vil da naturligvis også beskytte og hjælpe vores børn. Man bliver ikke indlagt på en lukket afdeling for sjov, men fordi det skønnes at man ikke kan tage vare på OG ansvar for sig selv. At tale om en straffehandling, mod dig, når han bliver indlagt på en lukket psykiatrisk afdeling, er helt hen i vejret.

Om din mand ryger eller drikker, eller hvad pokker han gør - fritager da ikke dig for ansvar, i forhold til at være utro, eller i forholdet til, at din mand/ex. er overordentlig ked af det og bare føler sig forladt og svigtet. Prøv at vend den om, DU er ked af HAN svigter, og HAN er ked af at DU svigter - om så der drikkes og ryges nok så meget og hvad et misbrug ellers medfører - så handler det da om, at begge parter påtager sig sit eget ansvar - 50% til hver, hverken mere eller mindre.

Tag imod svigermors tilbud, hvorfor blive vred over det, eller betal ham selv ud - det giver dig og ham chancen for, at komme videre med livet.

Pas på du ikke bruger medafhængighed, som en stor fed undskyldning for, ikke selv at påtage dig et/dit ansvar, googler du lidt, så vil du finde oceaner af tilbud til pårørende.

Medafhængig/offer(rollen) er man kun, hvis man selv vil.

Vh Ingrid.
Tina i
Re: Hash - og at være medafhængig
17 Jun, 2014 0:41
Kære Ingrid
Tak for sparket det var fint og ja man vælger selv og ansvaret er vel 50-50 kunne man sige ..jeg vælger ikke mere at være medmisbruger og det liv. Og n ej ser det ikke som en fed undskyldning men som den verden jeg har været i men nu er der en ny begyndelse for os begge :-)
Anneanne
Re: Hash - og at være medafhængig
23 Jun, 2014 22:54
Kære Tina.
Det er godt at du er på vej,og jeg forstår så udmærket din vrede. Man bliver jo både vred over, hvad man har fundet sig i, og hvad man har skulle holde til. I et parforhold skulle man gerne kunne både gi og tag, men når den ene gir og gir,og den anden tager og tager,så er der altså ubalance,og man bliver tyndslidt.
Håb at han finder en vej at gå,hvor selvødelæggelserne ikke ødelægger alt for ham,og vid at du har gjort hvad der stod din magt for at hjælpe.
Jeg fik som medafhængig tilbudt et weekend kursus. Det var så ikke lige nok til at komme ovenpå for mig. Så al den hjælp Ingrid B snakker om, ved jeg ikke hvor findes??
Held og lykke med det hele. Kærligst AnneAnne
Ingrid B.
Re: Hash - og at være medafhængig
24 Jun, 2014 6:56
Jeg citerer. Så al den hjælp Ingrid B snakker om, ved jeg ikke hvor findes? Citat slut.

Googl medafhængig og der popper 10 sider op med tilbud om hjælp og viden til pårørende - yderligere kan man Google medafhængighed og co-alkoholiker og der vil poppe mere op.

Så hjælpen til pårørende ER derude. Et week-end kursus kan jeg varmt anbefale, først og fremmest for reel viden, som er forudsætningen efterfølgende, for det hårde arbejde i selvomsorg der også skal til. Et arbejde som rigtig mange (incl mig) vedvarende skal arbejde på.

Det gør ondt og er meget smertefuldt, men vi skal altså selv.

Vh Ingrid.
Tina i
Re: Hash - og at være medafhængig
27 Jun, 2014 9:30
Kære anneanne og Ingrid og alle jer andre ;-)
Tak for jeres kommentar hvilket sætter tanker igang og anneanne ja ! Dejligt du lige sætter ord på omkring det at jeg har gjort hvad jeg kunne.. Når jeg ser mig i spejlet ved jeg, at jeg har knoklet nok været på overarbejde i mange mange år og nu er der ikke mere. Nu er det at komme videre men manden bliver ved, ringer og vil have vi kæmper sammen osv men det hele stritter i mig , hvordan bliver msn tydelig i sit NEJ!
Jeg vil videre, tænker at det er da dejligt at høre om alt det han vil ændre, om alt det vi skal sammen , osv men mmmmmm det stritter helt ind i hjertet ja havde bare brug for at lette hjertet :-) tak
en ulykkelig mor
Re: Hash - og at være medafhængig
24 Jul, 2014 10:25
Jeg har næsten det samme problem som dig - blot omhandler det min søn på 21 og ikke min kæreste.

Min søn har gennem de sidste mange år røget hash. Han har for mange år siden fået konstateret ADHD. Er røget ud og ind af skoler og har været i behandling men den stoppede da han blev 18 år - han synes ikke det havde nogen videre effekt. Han fandt så desværre ud af, at han følte hash kunne hjælpe ham til at få ro på tankemylder og alt det uoverskuelige i tilværelsen og i starten synes han også, at han fik ro på sit ellers frygtelige temperament.

Tror han føler at det at flytte hjemmefra, passe økonomi, skole osv. er vokset ham over hovedet og nu er der ikke styr på noget som helst sad smiley Det har absolut heller ikke gjort tingene nemmere, at hans kærest gennem et par år gik fra ham for nogle måneder siden. Han er efterhånden rigtig tit ked af det og deprimeret og græder tit når vi ses.

Må så desværre også krybe til korset og indrømme at jeg har hjulpet ham rigtig meget med penge, bl.a. fordi jeg var bange for at han skulle begynde at " låne " af de forkerte, hvilket jeg én gang har måtte hjælpe ham ud af. Det har selvfølgelig slet ikke været den rigtige løsning men har simpelthen ikke vidst hvad jeg ellers skulle gøre, for at han ikke skulle havne helt på bunden.

Nu er vi så nået dertil hvor også min økonomi efterhånden er blevet et stort kaos. Jeg har et ganske almindeligt arbejde og indkomst og det har været rigtig svært at hjælpe ham med alt det økonomiske. Han er nogen gange røget ud af uddannelser så han lige pludselig ikke har haft penge til husleje osv. hvor jeg så også har hjulpet, for ønsker jo heller ikke han skal ende som hjemløs og flytte hjem til mig og min kæreste igen, det kan jeg simpelthen ikke lige overskue hvordan det skulle kunne fungere og har også en datter som jeg skal tage mig af.

Jeg føler jeg er havnet et sted som jeg ikke aner hvordan jeg skal komme ud af det og videre. Jeg har SÅ svært ved at lade ham ramme bunden og han har ikke andre end mig der kan / vil hjælpe ham, men HOLD OP hvor har jeg også efterhånden hjulpet ham meget. Men omvendt så må jeg også sige at jeg efterhånden er så frustreret at jeg egentlig bare ønsker ham langt væk.

Har flere gange måtte sige nej til nogen ting til min datter fordi jeg hele tiden skal hjælpe ham og det er ikke rimeligt. Det har hun i hvert fald overhovedet ikke fortjent.

Tror jeg har brug for at nogen fortæller mig, at det er ok at give slip og lade min voksne søn klare sig selv. Men hold op hvor er det svært at slippe det ansvar, som jeg føler at jeg stadig har.

Til sidst skal det lige nævnes at han overhovedet ikke har nogen intention om at stoppe med at ryge hash selvom jeg har tigget og bedt ham om at søge hjælp-hvilket han jo selvfølgelig heller ikke behøver, så lang tid jeg holder ham oven vande. Men har godt nok svært ved at overskue konsekvenserne ved et nej - ikke mindst på grund af hans temperament.
Cecilie
Re: Hash - og at være medafhængig
11 Sep, 2014 14:31
Jeg har læst jeres historier og blevet berørt af dem, i en sådan grad at jeg vil fortælle min historie......

Jeg mødte ham via nette, skulle bare forbi for en omgang sex, kort efter jeg var kommet tændte han en joint..... Jeg lukkede øjne og indre stemme ude.... Der sad jo denne skønne smukke mand og sagde ja til sex med mig, hvordan kunne mit lave selvværd sige nej til det ???? ( jeg er en pæn pige med en ok figur af min 47 år) Fuld af overskud havde jeg, et elsket job, mange venner, løb hver dag og sunde fritidsaktiviteter, vågnede glad hver dag og en umættelig lyst til livet og fremtiden.

Hen på natten " måtte" jeg hjem, jeg havde fået hvad jeg kom for og havde leveret varen. Trods han bad mig blive afslog jeg. Da jeg landede hos mig selv, var jeg både stolt og befriet..... Endelig havde jeg lyttet.... Var de mange års selvransagelse og terapi endelig lykkedes mig. jeg havde arbejdet på at overleve en barndom med en fars druk, en mor der slog, undertrykte følelser blandt familie medlemmer, min fars raseri mod min mor der så fik tæsk, hun der slog mig samt utallige seksuelle overgreb da jeg var 11 - 12 år fra min mors vens ven. En barndom fyldt med undertrykte følelser, manglende kærlighed og guidning.

Han fortalte at han var til sex med andre, nød at se sin pige blive taget af en anden mand, samt at sexe med et par var en dejlig oplevelse. Jeg "KAN JO KLARE ALT, INDORDNE MIG OG LÆRE" for hvis bare jeg ændre mig så bliver alt godt og så vil det lykkes...
Det skulle hurtigt vise sig at " med misbrugeren" (jeg) stadig levede i bedste velgående...... Da jeg næste dag fik besked fra ham om jeg var så dejlig og han gerne ville se mig igen.

Min ( daværende) veninde og jeg havde jokket med at finde en mand vi kunne dele... Så i et anfald af vanvid spurgte jeg om han ville have os begge 2, hvilket han indvilligede i med stor glæde. Jeg var på det tidspunkt ikke helt klar over mine følelser for ham. Det blev en besynderlig aften med sprit hash og sex, jeg selv røg med ( hvorfor aner jeg ikke) , dagen efter rejste jeg på ferie og veninden overtog ham imens. Det blev hurtigt klart for mig at jeg ikke lige kunne " dele" med en veninde samt at jeg var gået langt over min grænse, skyndte mig at skrive hjem, afslutte vores sex forhold.

Dette blev han frygtelig ked af, ville have mig.... Så var jeg for alvor solgt!!!!
Stormende forelsket blev jeg mens jeg vandrede rundt i Spanien. Han skrev hver dag morgen og aften, svarede hurtigt på mine beskeder. Hentede mig i lufthavnen, lavede mad til mig , fodbad og massage.....mit lille barn lappede det i sig..... Jeg så han tændte en joint så snart vi havde spist, men denne gang var der ikke alarm klokke der kunne redde mig, hver eneste celle i min krop skreg efter den kærlighed denne mand havde at tilbyde.

Min mand er ikke som andre stof afhængige .... Ser i han har eget hus, er blid, følsom, passer sit gode job hverdag, har en god familie, et par dejlige voksne børn, mange gode venner helt fra skoletiden af. Han har en skade med sit ene ben, som en dag kræver at det sættes af......han ændre ikke den store adfærd når han ryger hash, bliver dog lidt fraværende, men kan stadig tales med og er aktiv. En helt formidable evne til at vise mig kærlighed, sover tæt omslynget med mig hele natten, mange fysiske kærtegn i løbet af dagen...dog konfliktsky, et rode hoved og meget svær at få ud af huset samt behov for at være påvirket når vi har sex. Kysser sjældent, og har svært ved den intime nærhed og lidenskabelige sex.

Der var fra start en accept af hinanden, jeg vidste jeg måtte accepterer at han røg hver dag og selvfølgelig kunne jeg klare det !!!! ( jeg skulle blive så meget klogere)

Min mand ryger hver dag han kommer fra arbejde, så snart vi har spist og lige inden vi går i seng. I weekender starter han om formiddagen. Han undlader når vi skal til fest eller se familien. Indtil vi er hjemme.

Må skrive videre senere da jeg skal på job.
Tina i
Re: Hash - og at være medafhængig
15 Sep, 2014 19:17
Kære Cecilie

Jeg sender dig lige tanker ..håber du passer på dig selv .jeg er flyttet har nu boet for mig selv i et mdr i min lejlighed uden hash! Og det mest fantastiske er drengene de udvikler sig så meget :-) det bedste råd fra jer her inde var at komme væk...
Jeg rynker min pande når du skriver han har svært ved intimitet ..man kunne undre sig hvorfor? Minder så meget om min historie ... Bare en tanke og mærk efter er det kærlighed eller higen?
Smil og tanker
Tina
Fia
Re: Hash - og at være medafhængig
25 Sep, 2014 16:26
Wow...
Jeg bor med verdens dejligste mand og jeg kan slet ikke forestille mig et liv uden ham. Men jeg kan genkende så mange af de ting I beskriver. Jeg tror jeg har valgt at sige, jeg lever et liv uden de store ansvar i forbindelse med børn og andre forpligtigelser og jeg er nok ikke selv nem at leve med, men jeg synes ikke at jeg grundlæggende er den person jeg bliver i forholdet med ham. Han har ret når han siger at jeg hele tiden er efter ham, at jeg hele tiden er sløj og at jeg jo heller ikke skal tidligt op og lever et liv (som musiker) som er et natteliv. Jeg tager ingen stoffer selv bliver fuld af tre øl, men jeg lever på nogen måder et boheme liv. Det er i forvejen min kæphest, jeg får hjælp økonomisk af mine forældre som støtter mit erhverv som musiker, da det ikke altid giver ret godt, det er jeg lidt pinlig over og det er blevet hans undskyldning for at vi nok ikke er så forskellige. Jeg tager meget af ansvaret for vores problemer på mine skuldre, det synes han nok ikke, men jeg banker mig selv i hovedet for ikke at lade ham være, ikke at have lagt mærke til at han var god i dag. Han er smuk, sjov og klog, men han har mindre og mindre lyst til at være social og slet ikke med mig, han synes at det er min skyld fordi jeg altid bliver ked af hvordan han vælger at leve sit liv. Han har ret, jeg må jo flytte mig hvis jeg ikke har lyst til at leve med de valg han tager, jeg kender ham bare også når han bliver clean og som en anden skrev, det er som at leve med to forskellige mænd. Hans liv sejler mere og mere og den ene dag vil han gerne have styr på det, den anden er han provokerende og synes egentlig ikke det burde påvirke mig hvad han gør. Han kan ikke holde på et arbejde for han bliver hurtigt uvenner med folk og det er altid alle andres skyld. Når han endelig hjælper til i huset så skal han roses udover det sædvanlige. Jeg har ikke mere energi. Jeg sidder i sofaen med min iPad, får ikke lavet musik (han har overtaget min arbejdscomputer) jeg føler mig sløj og nedkørt men værst af alt, så har jeg dårlig samvittighed hele tiden, fordi jeg sagde noget på den forkerte måde, eller ikke lige var tålmodig nok. Jeg ved at hans misbrug er roden til vores problemer. Jeg er også skyld i problematikker, men i mit hjerte føler jeg at det er de sædvanlige problemer man har i et forhold hvorimod de ting han tager med ind er decideret kæntringssager. Jeg har prøvet at pakke mine ting og komme væk, men jeg elsker ham men bliver bange fordi han altid snakker om misbruget som et forbrug og at han altid vil ryge en gang imellem. Det er bare lidt slemt for tiden. For tiden har været 1 år med op til 7 joints om dagen og jeg er ærlig talt pissetræt af at høre hvor naturligt det stof er. Ja han render ikke rundt og er sur eller desorienteret, men ting betyder ikke ret meget for ham og jeg bliver så ked af det efter flere timer med dovenskab når jeg så der hans friske glade øjne og han spørger om vi ikke skal lave noget som vi snakkede om og jeg så finder ud af at det handler om at vi skal gå en hyggelig tur forbi staden eller til nogle venner som ryger. Jeg er ked af at hashen er blevet ikke bare en elskerinde, for så havde jeg nok modtaget flere blomster pga dårlig samvittighed, men med denne elskerinde skal jeg indgå i trekanten og se ham tænde mere på det end mig. Jeg ved han elsker mig men jeg tror ikke han forstår at han elsker sit stof mere. Jeg er træt af at føle at jeg aldrig kommer på en førsteplads... Bare en gang imellem. Han gør masser af søde ting, men jeg kan efterhånden se at det er fordi det andet ikke lige kunne lade sig gøre. Hvis vi har en aftale og han pludselig hører fra en ven at noget sjovt sker med røg og evt computer, så charmer han sig derhen og det er i de situationer han er sødest ved mig. Det er skide manipulerende men sårende at han ikke kan se det selv.
Jeg sidder i min bil fordi vi igen har skændtes og jeg fik brug for at Google hash medmisbrug og jeg er glad for at have læst jeres ord og er ked af at der mangler mellemrum og plads og sikkert også mening i noget af det jeg har skrevet. iPhone er ikke det nemmeste at skrive er indlæg på. Men mest af alt tak fordi I har skrevet og nu måtte jeg også bare skrive noget og komme lidt af med de her følelser uden at skulle høre at jeg er forkert på den.
Navn (gerne opdigtet):

Din email:


Overskrift:
Spam filter:
Skriv venligst den kode du ser i feltet. Er koden svær at læse, så prøv alligevel at skrive koden som du tror den skal være. Skriver du en forkert kode, kommer der automatisk et nyt billede med en ny kode frem.
CAPTCHA
Overskrift: