Velkommen! Log ind Lav ny profil

TIlbagefald IgenIgenIgen

Indsendt af paxinnocte
paxinnocte
TIlbagefald IgenIgenIgen
08 Feb, 2017 20:21
hej alle

Jeg er ny herinde, så bær venligst over med mig, hvis jeg ikke helt har styr på jagonen. smiling smiley

Min mand blev sendt afsted til behandling i november mdr. i 5 uger. Inden da havde vi haft et par år med for mange fuldedage i hverdagene, når han var hjemme fra arbejde. Det skal lige siges, han er hjemme i 4 uger ad gange, hvorefter han er på arbejde igen; men tilbage til historien. Han kom hjem efter de 5 uger, og han glædede sig til at komme i gang med sit ædru liv. Dét holdt knap en uge, så var han pisse fuld og på stoffer igen. I gang med et nyt forløb, denne gang ambulant behandling, men dette har han heller ikke kunne holde, hvilket vil sige at han har haft tilbagefald ca. 1 gang hveranden uge - nærmest på dagen og klokken HVER gang! Jeg er ved at være nået dertil, hvor jeg må indse, at han nok ikke bliver bedre, før han selv begynder at indse, at han IKKE kan fikse sig selv, at han er magtesløs, og han "bare" skal begynde at gøre, hvad der bliver sagt; lytte til dem, der er klogere på dette end ham. Jeg mener jo, når man har prøvet noget selv og fejlet, så er det måske ved at være på tide, man prøver noget andet - i dette tilfælde at lytte til dem, der ved, hvordan man arbejder med denne forbandede sygdom.
Jeg personligt er ved at være fuldstændig smadret indeni! Ingen tillid tilbage, snart intet håb tilbage og snart intet Mig tilbage. Hvordan undgår man, hvis man kan, at blive fuldstændig udraderet af en misbruger? Hvordan bevarer man sig selv midt i alt kaosset? Hvordan holder man fast i sit selvværd og sin trivsel? Skal jeg virkelig smide ham på porten, før han forstår, hvad han er ved at smide væk, fordi han mener, han "kan selv"??
Jeg elsker ham enormt højt, men prisen for den kærlighed er ved at være for høj..

På forhånd tak. smiling smiley
Re: TIlbagefald IgenIgenIgen
11 Feb, 2017 11:44
Hej Med Dig

Som jeg har lært det så bør intet menneske fortælle dig, hvad du skal gøre eller ikke gøre.
Men Du kan vælge at tage imod forslag og her er mit smiling smiley

[www.al-anon.dk] - her vil du kunne finde og møde masser af mennesker, som tænker, føler og handler som dig.... smiling smiley De ved hvad du snakker om og de har en sund og velfungerende løsning, ikke for din mand, men for dig og det fortjener du.

ønsker dig glad fri og lykkelig.. kh. Johnnie



Redigeret 1 gang(e). Sidst redigeret 11/02/2017 11:44 af Johnnie.
Re: TIlbagefald IgenIgenIgen
18 Feb, 2017 11:32
Hej

Ville så gerne kunne råde dig, men ved faktisk ikke hvad jeg skal skrive.
Måske bare lige at du nævner kærligheden, hold fast i den.
Varme tanker dig dig.

MOCCA
Re: TIlbagefald IgenIgenIgen
20 Feb, 2017 8:33
Kære Du...

Så længe din mand ikke vil erkende, at han drikker...så er der desværre intet at gøre....

Mit råd til dig er, at du søger en Al-anon gruppe i dit nærområde og så ellers passer rigtig godt på dig selv...
At du gør, hvad der er godt for dig....at du ikke tillader, at han tager dig med i faldet....for det " overlever" du ikke!
Prøv at læs i " Pårørende rummet" der er rigtig mange gode indlæg...

Pas på dig selv...lov mig det...

Kram Dorthe1....alkoholiker, der er blevet ædru, efter utallige forsøg.
Re: TIlbagefald IgenIgenIgen
22 Feb, 2017 21:14
Hejsa

Jeg ved ikke om jeg erkendte at jeg drak først eller om jeg erkendte at jeg ikke havde et liv jeg var tilfreds med - og så konkluderede at det skyldtes jeg drak. tror nok det var det sidste.

Kan nok komme ud på det samme, men ikke for mig dengang. Vigtigt at jeg ville lave noget om i livet, det med at stoppe med at drikke var værktøjet.

Ved godt en atypisk måde at se tingene på, men virker den - så hvorfor ikke.

/ Bjarne
Navn (gerne opdigtet):

Din email:


Overskrift:
Spam filter:
Skriv venligst den kode du ser i feltet. Er koden svær at læse, så prøv alligevel at skrive koden som du tror den skal være. Skriver du en forkert kode, kommer der automatisk et nyt billede med en ny kode frem.
CAPTCHA
Overskrift: