Velkommen! Log ind Lav ny profil

Hvordan kommer man op igen?

Indsendt af Batseba6
Hvordan kommer man op igen?
27 Mar, 2014 18:20
Tja alle siger - op på hesten igen - men jeg har ingen hest.

Det gik ellers fint, havde selv sat et mål på 3 måneder uden sprut. Nåede 2,5 uden antabus, men med masser af træning. Og så fik min mor brystkræft... En ting er smerten og tankerne, men noget andet, at jeg - som eneste pårørende - skulle hente, bringe, passe osv. samtidig med et job, der kræver 45 timer om ugen.

Røg helt ned, og hvad er nemmere end at bedøve sig i vin?

Hvad gør I for at "komme op igen" - også i hårde tider.
JørnL
Re: Hvordan kommer man op igen?
27 Mar, 2014 19:05
Intet er så slemt, at det ikke bliver værre af at drikke! - et udsagn, der holder ...

Hvis du skal kunne være noget for dig selv, din mor og din arbejdsplads, er der kun én vej, og det er at holde op - helt op.

Din nuværende situation, hvor du forsøger at selvmedicinere dig, fjerner dig langt fra målet. Og gør samtidig, at du bliver mindre i stand til at klare det du skal.

Du risikerer at blive direkte pinlig i stedet, tro mig.

Der skal handling til, så sæt i gang, så du kan leve op til det der forventes af dig i situationen, ædru, forstås ...

Bedre råd kan jeg ikke gi' dig - prøv det ...........

v.h. JørnL
Re: Hvordan kommer man op igen?
27 Mar, 2014 19:35
Du har ret, og det ved jeg godt. Ikke at min mor ville bemærke det, men chef og kolleger vil.

Men hvordan? Antabus? Eller - skal jeg bare være sej, som før, og bare lade være... Jeg skal til en stor fest om 2 uger, og derefter på ferie i Thailand, hvor jeg gerne vil kunne drikke (moderat).

Så længe jeg træner, har jeg ingen problemer. Det er når jeg løber ind i livets problemer, og det kan man jo ikke undgå.
JørnL
Re: Hvordan kommer man op igen?
27 Mar, 2014 19:53
Hm, at din mor måske ikke vil lægge mærke til det skyldes måske, at hun er vant til at se dig som du er lige nu?

Og stort set alle arbejdspladser i vore dage har jo en såkaldt formaliseret alkoholpolitik, som hverken tillader at der drikkes i arbejdstiden, eller at medarbejderne møder op og lugter af alkohol.

Nogle arbejdspladser har en kontaktperson, og firmaet tilbyder gerne frihed til et behandlingsforløb. Enkelte firmaer vil gerne betale for en god medarbejder, nogle vil gerne låne medarbejderen penge til det.

Men i den sidste ende er det fyringsgrund, hvis problemet ikke løses.

Og for at føje endnu mere spot til skade, så yder A-kasserne jo ikke dagpenge til en person med synlige alkoholproblemer, som pr. definition ikke er i stand til at søge arbejde, være til rådighed for arbejdsmarkedet osv.

Og problemet ender med at være skruen uden ende, så der ingen vej er tilbage. Med mindre vedkommende forstår at vende bøtten, kort sagt blive ædru.

Antabus kan være en nødløsning for nogle, men da det ikke tager drikketrangen, er det en stakket frist. Både den fysiske og den mentale ædruelighed kræves, for at det er holdbart i længden.

Og at gå til fest med den målsætning at ville drikke, og endda en eksotisk ferie med samme formål, er ødelæggende for målsætningen.

Så valget er dit: drik videre, eller bliv ædru. Da de færreste kan klare det selv, må man søge hjælp. Du kan starte her på Hope ...

v.h. JørnL
Re: Hvordan kommer man op igen?
28 Mar, 2014 7:36
Hejsa

Jeg prøvede gennem et år at drikke kontrolleret, det gik OK nogen gange, andre gange mindre godt - og skal jeg tro på dem jeg har mødt der også har prøvet det, så er det nærmest som Russisk Roulette, får eller siden taber man.

Jeg var meget on / off, og ve at hvis bare jeg tager en øl, så er det sket, ikke med det samme.

Men en øl vil nok gå, næste gang så 1½, og det går sikkert, så hvorfor ikke 2, så 3, så 4 og.......................................................................................

Mht. at drikke på følelser, så var det for mig det mest naturlige, jeg havde jo aldrig lært andet, aldrig lært at takle dem uden alkohol, og det er ikke nemt at skulle til det efter ca. 25 års flugt, sådan at vågne op på den anden side af de 45 år.

Jeg troede ikke på antabus var løsningen for mig, det ville bare tage muligheden, men ikke lysten., jeg var klar over fra starten at det var noget andet der skulle ændres, i starten troede jeg meget det var omgivelserne og andre mennesker, men har fundet ud af det meste ligger ved mig selv.

Lidt hård men dejlig proces at være i, og jeg synes stadig at det bliver bedre / nemmere.

Men valget er dit, går mig ondt at høre det med din mor, tænker umiddelbart om det er et valg du tager, det med at skulle passe hende konstant - eller om der findes alternativer. Nu har jeg aldrig stået i denne situation, men tror at hvis det sker- håber jeg stadig at jeg vil være i stand til at prioritere mig selv først ud fra - kan jeg ikke være noget for mig selv kan jeg ikke være noget for andre.

Hvordan med arbejde, kender de dit problem, både mht. alkohol og din mor ?

Jeg ved ikke hvad jeg skal sige / råde dig til, men håber du finder en løsning for dig

/ Bjarne
Re: Hvordan kommer man op igen?
18 May, 2014 13:35
Ja, mit arbejde kender til det, min chef har taget mig med alligevel, da han blev partner i et andet firma. Han har dog sat det krav, at jeg IKKE drikker.

Thailand gik fint - min meget ædruelige mand satte barren, og jeg havde selv den grænse, at ingen alkohol før "happy hour" kl. 17. Dvs. drink før maden, øl til maden og en aften-drink på terrassen om aftenen. Det synes jeg selv er ok.

Nu står den på motion til hverdag, for det udløser samme endorfiner, og jeg har et mål om et halvmarathon til september. Går i løbeklub, og så længe jeg træner, tænker jeg ikke på alkohol.

Så - håb - og jeg kom op på hesten igen....

/B
Re: Hvordan kommer man op igen?
07 Apr, 2015 18:11
Hvordan har du det Batseba ?
Har lige læst din tråd her, hvor du spørger, hvordan man kommer op igen ?
og hvor du fortæller om din mor, dit arbejde, din chef, din ferie, din mand - der sætter barren - og dit ønske om, at kunne drikke til fest og i ferier.
Jeg har lige startet en ny tråd op under "tidligere afhængige", hvor jeg spørger, hvad I andre gør, når lysten kommer fræsende ind over én.
Du motionerer, det tror jeg på er godt, men er det nok for dig ?
Hvis du orker det, så skriv lidt, hvis du ikke har lyst, så er det også OK.
Knus
Karen
Re: Hvordan kommer man op igen?
11 Apr, 2015 8:07
Sidder lige og smiler, tog også min første ½ maraton i min in / off periode.

Men lige et godt råd, tag ikke et par øl og en flaske rødvin i skabet / badet bagefter, min krop kunne ikke lige holde til det.

Har selv aldrig drukket før træning af den ene eller anden art, men bagefter. Har så brugt tanken at hvad gjorde jeg ikke skulle før træning til at sige hvad er det dog der er andeledes efter træning, også arbejde med dette.

Det ene: Bange for skader, dårligere reaktion / ydeevne (kampsport)
Det andet: Det var efter træning !!!!!!

/ Bjarne
mic
Re: Hvordan kommer man op igen?
24 Apr, 2015 23:12
tja de fleste alkoholikere vil nok hoppe af og på resten af livet.det må man jo bare erkende,selvom der er nogen der siger noget andet. men prøv at se de posivitive ting selv om du er nede.Husk at du er selv din største fjende og der er kun en der kan besejerer den og det er dig og ingen andre
Navn (gerne opdigtet):

Din email:


Overskrift:
Spam filter:
Skriv venligst den kode du ser i feltet. Er koden svær at læse, så prøv alligevel at skrive koden som du tror den skal være. Skriver du en forkert kode, kommer der automatisk et nyt billede med en ny kode frem.
CAPTCHA
Overskrift: