Velkommen! Log ind Lav ny profil

Nu er det nu..

Indsendt af sillen
Nu er det nu..
09 Nov, 2014 21:52
Jeg aner ikke om jeg er alkoholiker. Men én ting er sikkert.. Det som alkoholen bringer til mit liv fører til problemer.
Jeg kan sagtens gå flere uger uden at drikke. Og jeg kan også sagtens drikke et par glas uden at blive ubehagelig.
Men.. Der er også rigtig mange gange det går galt. Ikke lidt galt, meget galt. Jeg mister alle mine ting, når jeg er i byen... Jeg skræmmer mine venner og min kæreste, fordi jeg bliver en helt anden person. Jeg bliver voldelig og ubehagelig, og har en helt anden opfattelse af hvad der sker rundt om mig. Jeg ser ting, som ikke er der. Det føles lidt som om, at den rigtige mig ligger i dvale inde i mit hovede og en anden del af mig tager over. Og faktisk har det altid været sådan her for mig.. Når jeg tænker over det, så har det altid været sådan. Jeg er fin og i godt humør lige indtil jeg får den drink for meget. Så er der frit spil.
Jeg har ingen stopknap. Jeg bliver ved og ved og ved med at drikke.. indtil kl. er 9 om morgenen og jeg ikke aner hvad mit eget navn er.
En ting er de fysiske skader jeg forvolder mig i min fuldhed.. En anden er de moralske skader.. Jeg mister mine venner og min kæreste har truet med at gå fra mig, fordi jeg ikke kan styre mig.
Det værste er nok i virkeligheden, at jeg har så meget styr på og kontrol på alle andre områder af mit liv.. Og jeg har et virkelig dejligt liv.. Men når jeg drikker mister jeg kontrollen og bliver en anden, Jeg ved ikke hvorfor jeg ikke kan styre det..
Og egentlig ved jeg ikke helt hvad jeg skal gøre ved det. Jeg har kigget rundt på kommunens tilbud og på AA, men jeg føler stadig ikke helt jeg passer ind. Jeg har ikke lyst til at opgive at drikke helt, men jeg har simpelthen for meget på spil, hvis det går galt én gang til. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.. Er der nogen der kan dele deres erfaringer med mig, så jeg kan komme videre herfra?
Lotte2
Re: Nu er det nu..
14 Nov, 2014 22:41
Kære Sillen.

Håber du læser med, selvom det er nogle dage siden, du har skrevet.

Jeg har problemer, der minder om dine: Tit når jeg har haft drukket, bliver jeg så fuld, at jeg får black outs og har overskredet egne og andres grænser. Jeg har haft det så elendig dagene derpå efter en sådan tur, at jeg er endt op med at beslutte, at det ikke er det værd.

Jeg har været direkte selvmordstruet dagen derpå, fordi jeg har været så fuld af skam.

Nogle af os har en medfødt sårbarhed overfor alkohol, tror jeg på.

Hvad siger dine nærmeste?

KH Lotte
Re: Nu er det nu..
15 Nov, 2014 18:24
Hej Sillen

Jeg er / var en anden type end dig, jeg drak i det skjulte og lavede ikke ballade, scener.

Da jeg erkendte jeg drak for meget, var det heller ikke min mening at stoppe totalt. Gik på alkoholambulatoriet, skrev herinde og startede i AA.

Det første stoppede jeg med, de to sidste hænger ved.

På et tidspunkt fyldte det meget, det med aldrig kunne drikke mere, så jeg besluttede bare at lade det ligge et stykke tid, og prøve at få et fornuftigt liv uden at gøre det, så kunne jeg jo altid senere overveje det igen.

Det er sket nu og jeg har slet ikke lyst til at starte igen.

Skulle jeg have vurderet om jeg passede i AA inden jeg havde prøvet det, og i et stykke tid, så var jeg aldrig startet. Jeg prøvede, noget skulle der gøres og det virkede på sigt, men har dog ofte følt mig anderledes, udenfor alligevel.

Men de jeg begyndte at fokusere på ligheder, bare sige nå når andre delte om noget jeg ikke kunne identificere mig med, bare klappe mig selv på ryggen og sige "Så langt kom du ikke ud" når andre fortalt om mistede familier, arbejde m.v.

OK, kunne jeg så sige, du er alligevel mere fornuftigt end de var, at du kunne tage aktion på det tidligere i processen. Nogen bryder sig ikke om denne tankegang, men den virkede / virker for mig - og det er det vigtigste for mig.

Det med alkoholikere er ens, har samme problemer / udfordringer - det passer ikke helt, der er ikke andre end mig der har min svirger mor og kun to hjernebrikker, som endog kan forvirre hinanden, har ikke samme fortid med i deres bagage som jeg har. Så for mig er vi ikke ens, vi er forskellige individer, med nogle træk til fælles.

Hvorfor vi drak, nogen siger det er fordi de er alkoholikere, men de samme mennesker siger de stadig er det, men de drikker bare ikke mere, det forvirrer også mine to brikker ret meget. Årsagen må være en anden end bare det de er alkoholikere, så er der den med de ikke kunne klare deres eget liv, men samtidig siger de at de ikke kan undvære AA eller deres gud, øhhh - klarer de så nu deres eget liv.

Der er mange af sådanne ting jeg ikke forstår, men valgt bare at sig at sådan er det, jeg skal nok ikke forstå alt, men har også givet mig selv ret til at sige jeg ikke forstår det.

Nogen mener provokerende, andre mener et frisk indpust - igen - vi alkoholikere er forskellige

/ Bjarne
Re: Nu er det nu..
17 Nov, 2014 13:59
Ja, lige præcis Bjarne! Vi er forskellige!!!

Jeg stoppede i den kommunale dagbehandling i sommer, fordi den ene af behandlerne havde/har et meget stereotypt syn på alkoholikere. Han mener tilsyneladende, at alle alkoholikere er ens, reagerer ens og har de samme tanker og reaktionsmønstre. Når jeg sagde, at jeg ikke kunne genkende meget af det, han fortalte om, sagde han, at jeg var fuld af løgn. Og så er der jo ligesom lukket af for videre dialog, ligesom tilliden og trygheden forsvandt, og så var det ikke godt for mig at være der mere.
Så vidt jeg har kunnet læse mig til, er der stor forskel på adfærd og reaktioner, alt efter om man har drukket siden man var ung eller om man først er startet sent i livet.
Jeg ved også, at jeg ikke har drukket, fordi jeg er alkoholiker, men er blevet det af at drikke. Der var tungtvejende grunde til, at jeg begyndte at medicinere mig selv med alkohol. Det førte så til efter mange år, at jeg blev afhængig af alkohol og ikke kan tåle det mere. Det virker ikke, som det gjorde en gang.
Og det er sandt, at jeg ikke kan klare mit eget liv, når jeg drikker. Men jeg har kunnet klare mit eget liv, da jeg ikke drak, så det kan jeg lære igen. Men at klare sig selv og sit eget liv betyder ikke at klare alting alene. Det er der vist ikke mange, der kan. At klare sig selv og sit eget liv indebærer også at bede om hjælp til dette og hint ind imellem, når en opgave er større, end man kan klare alene.
stig
Re: Nu er det nu..
08 Apr, 2015 10:25
jeg skriver første gang. jeg er 47 år og har drukket for meget i perioder. sidste mdr fandt jeg mig selv i drikke en øl i badet, en til opvasken og 2 til middagsmaden. siden har jeg ikke rørt det. (1 mdr nu).
jeg har læst lidt af jeres oplæg og det der slår mig er NETOP at det ikke er sterotyper, for vi er forskellige. Jeg kan styre det hver anden, gang så blev enig med mig selv prøve stoppe hele, og det eneste jeg savner er duften og smagen, jeg savner det ikke fysisk eller psykisk. Jeg har en stærk tro på Jesus, og Han hjælper mig igennem hver dag, uden Ham går det ikke, for så ryger jeg i. Det ikk helt sandt med duft og smag, elsker den lille BUZZ det giver , ro, så rastløsheden forsvinder. Vil bare sige vi er mange og i er alle seje nok til prøve komme ud over alkoholensmiling smiley
Re: Nu er det nu..
08 Apr, 2015 17:26
Hej til alle jer, der har skrevet i denne tråd.

I har ret. Vi er forskellige alle sammen, vi er alkoholikere alle sammen. Eller som mig = et ældre menneske med et problematisk alkoholforbrug !

Vi kan ikke tåle at drikke alkohol, men hvor har vi da vist heller ikke noget til gode.
Jeg har været i Kommunal regi til afvænning for 6 år siden og har gået til AA møder i lang tid. Der følte jeg mig så til gengæld forskellig fra de andre dejlige mennesker rundt om bordet, mennesker, som jeg vbel at mærke kom til at respektere og holde af.
Men, jeg var den ældste, jeg var den eneste, der ikke havde mistet, hverken arbejde, ægteskab, børn eller venner. Jeg havde ikke de der bevidstløse drukture, jeg opførte mig pænt, når jeg var ude i cirkulation. Jeg mistede kun mig selv, når jeg drak.

Nu ved jeg, at jeg også mister livet, hvis jeg ikke holder mig fra alt det, jeg gik og bællede. Sådan pænt og ordentligt druk her ude i forstaden, den nydelige ældre kvinde, der gemte flasker i klædeskabet. Hvem sku' dog tro det ?

Jeg har deltaget i et projekt, der hedder ELDERLY. Det retter sig mod 60 + alderen, så i forhold til det, er I alle for unge. Der blev jeg bakket op i forhold til min beslutning, jeg fik styrket min motivation. Vi endevendte mig og mit liv, der var hårdt arbejde, men det duede for mig.

Jeg ved ikke, om vi kan støtte hinanden her på HOPE. Har egentlig sagt, at jeg ikke har brug for at snakke og endevende det, at jeg ikke drikker alkohol, men bare stille og roligt vænne mig selv - og andre - til, at så'n er det.

Men det er altså svært.
Kærlige forårshilsener til jer alle
Karen
Re: Nu er det nu..
11 Apr, 2015 8:02
Hej Helle (og jer andre)

Fedt tråd, kender kun det alt for godt at føle / vide jeg ikke er som andre, har tænkt på det med at alle er ens, siges der, men man skal gå sin egen vej for at blive ædru.

Betyder det så at alle starter samme sted når man er ens.

Vi er forskellige mht. det der er med i rygsækken, både af skidt og godt, og jeg overbevist om at det er det gode jeg har med at jeg har bygget videre på. Og jeg stoppede for at beholde familien og ikke gøre børn / kone ondt. (+ også mig selv).

kender en der fik at vide at hvis ikke han stoppede med at drikke så ville han ikke nogensinde smage nye kartofler igen, under en afrusning. Det er hans motivation og flere år siden nu. Han er så uden arbejde, voksne børn, ingen kone m.v.

Han var aktiv medens hans børn var teenagere, jeg blev ædru inden mine børn blev og er det medens de er.

Er jeg så lig med ham på mange punkter - jeg sigen nej, men alligevel har vi meget at give hinanden. På en måde underligt

/ Bjarne
Navn (gerne opdigtet):

Din email:


Overskrift:
Spam filter:
Skriv venligst den kode du ser i feltet. Er koden svær at læse, så prøv alligevel at skrive koden som du tror den skal være. Skriver du en forkert kode, kommer der automatisk et nyt billede med en ny kode frem.
CAPTCHA
Overskrift: