Velkommen! Log ind Lav ny profil

Hjælp

Indsendt af Karen
Karen
Hjælp
04 Nov, 2016 14:40
Hej.
Jeg drikker for meget, er nok det man kalder funktionel alkoholker, har arbejde, som jeg passer, familie, 4 børn, 2 hjemmeboende, en mand, der også drikker. Jeg har prøvet lænken, hypnose, psykolog, men det har ikke fungeret for mig. Jeg er typen, der godt kan lide årsager, forklaringer, begrundelser m.m., men ligemeget hvilken modgang eller kriser, man går gennem i livet, så er der jo ingenting der løses med drikkeri, alligevel gør jeg det og ønsker bare at kunne lade være. Jeg er nu nået frem til, at jeg måske har noget ubearbejdet sorg, derfor vil jeg utrolig gerne snakke med en psykolog, som er bekendt med misbrug. Kan I hjælpe mig med dette. Kh Karen
Re: Hjælp
05 Nov, 2016 13:41
Kære Karen
Det lyder til, at du er meget motiveret til at gøre noget ved dit alkoholforbrug. Du er ikke stødt på en form, der har hjulpet dig nok, men du giver ikke op, det er dejligt at høre.

Jeg lavede en googlesøgning på ’psykolog med speciale i alkoholafhængighed’. Der kan man se navnene på flere forskellige psykologer, men jeg ved ikke hvor langt du bor fra deres praksis? Ellers har rigtig mange rusmiddelcentre nu et gratis tilbud om ’familieorienteret alkoholbehandling’, hvor hele eller dele af familien kan komme og få behandling - fx jeres hjemmeboende børn og jer. Du nævner at din mand også drikker, og måske kan I få hjælp til vanerne sammen og høre jeres børns perspektiver. Kunne det lyde som et tilbud der passer jer?

Din egen fornemmelse af, at din sorg hænger sammen med dit alkoholforbrug er helt sikkert rigtig. Der findes sorggrupper i de større kommuner, typisk i Frivilligcenter og Selvhjælp, og det kan være du kan få tid og lyst til sådan en gruppe også? Det er ikke det helt store jeg kan diske op med, men hvis du tænker på noget helt konkret, vil jeg meget gerne hjælpe med at søge videre og undersøge. Du kan også altid ringe til Alkolinjen, der snart har en database over alle tilbud i hele landet:
Alkolinjen Ring gratis 80 200 500
Anonym rådgivning om alkoholproblemer
Alkolinjens åbningstid alle hverdage kl. 11.00 – 15.00

Jeg ønsker dig pøj pøj med at finde det tilbud, der passer dig.

Mange hilsner Anita
Karen
Re: Hjælp
07 Nov, 2016 18:48
Det jeg tænkte kunne være en mulighed er, at der i jeres Rødovre afd er en psykolog. Kunne jeg få lov at tale med hende. Jeg har desværre ikke pengene til at opsøge en privat psykolog. Derfor vil jeg så gerne snakke, få et forløb, i det gratis regi. Hvordan vi griber det hele an, tænker jeg, vi finder ud af. Min mand får p.t hjælp via vores læge.
Kh
Re: Hjælp
14 Nov, 2016 14:24
Kære Karen
Jeg sidder som frivillig rådgiver i Silkeborg, og har desværre ikke forstand på psykologrådgivningen i Rødovre. Jeg vil meget gerne kunne hjælpe dig, men tænker, at ligesom med din mand, skal du have hjælpen og henvisningen til psykolog gennem egen læge. Det er nok måden det bliver omkostningsfrit på. Det kan også være, at alkolinjen kender noget til henvisningsvejen eller til noget gratis psykologrådgivning i københavnsområdet. Telefonnummer er 80 200 500. Jeg håber meget du finder den rette hjælp, og at lægen kan hjælpe videre.
Mange hilsner Anita
Karen
Re: Hjælp
14 Nov, 2016 17:06
Kære Anita.
Tak for dine gode svar. Jeg vil kontakte Rødovre afdelingen og høre hvad de kan tilbyde.
Kh Karen
Re: Hjælp
19 Nov, 2016 10:37
Selv tak Karen, og du er mere end velkommen til at skrive igen med tanker, ideer, og spørgsmål. Jeg håber du finder nogle muligheder for støttende samtaler hos psykolog, og jeg har også været inde og tjekke, at der ligger et sundhedscenter i Rødovre, som sikkert tilbyder gratis, anonyme og motiverende samtaler om alkohol. Det kunne også være en 'hurtig' start, hvis der fx er venteliste på psykolog. Kunne det mon være noget også?
Hilsen Anita
Navn (gerne opdigtet):

Din email:


Overskrift:
Spam filter:
Skriv venligst den kode du ser i feltet. Er koden svær at læse, så prøv alligevel at skrive koden som du tror den skal være. Skriver du en forkert kode, kommer der automatisk et nyt billede med en ny kode frem.
CAPTCHA
Overskrift: