Velkommen! Log ind Lav ny profil

Den dårlige samvittighed

Indsendt af Datteren2
Datteren2
Den dårlige samvittighed
15 Nov, 2016 17:24
Hej,

Jeg aner efterhånden ikke længere mine levende råd :-(
Jeg er en voksen kvinde på 40 år, som er så træt af alt den smerte og skuffelse alkohol har medført min familie. Min far er alkoholiker og har formentlig været det siden jeg var lille - dengang havde han det dog "kontrol" over det og hverken min søster eller jeg led overlast.
Da jeg var midt i 20érne udviklede det sig langsom men konstant og da min datter blev omkring 5 år var det efterhånden normalt at min far var småberuset når vi så hinanden.
De seneste 10 år har alkoholen været dominerende - sommerferiebesøg, juleaftener, nytårsaftener osv. mere eller mindre ødelagt grundet min fars "onde" lune, når han havde fået for meget.
Jeg har adskillige gange måtte bede ham gå igen når han er mødt op beruset til en grillaften, fødselsdag eller lignende. Min mor har altid forsøgt at dække over ham.

For godt et år siden kunne jeg ikke mere - på det tidspunkt havde jeg forsøgt at undgå ham i mange måneder, hvilket var hårdt, idet han stadig bor sammen med min mor, som jeg selvfølgelig gerne ville være der for. Min datter på 13 år,skulle på weekend med dem i sommerferien og selvom min mor havde lovet at hun ville sørge for (ved godt det ikke er hendes ansvar) at min far var ædru - så endte det med at min far lå fuld på bagsædet i bilen da de skulle hjem fra deres weekendophold. Min far havde drukket sig så beruset at han havde været nød til at opholde sig på hotelværelset hele weekenden, mens min mor og datter så forsøgte at få det bedste ud af det.

Da jeg fandt ud af dette efterfølgende gav jeg min far et ultimatum - enten gik han i behandling eller også ville vi ikke se ham længere. Min far valgte heldigvis behandling og holdte sig herefter ædru i lige godt 1 år.
Det år var fantastisk - jeg havde pludselig en nærværende far, som var hyggelig at være sammen med. Jeg kunne også mærke at mine forældres forhold ændrede sig positivt.

For 2 måneder siden begyndte min far så at drikke igen. Jeg så ham 5 gange på 6 uger og de 5 af gangene havde han drukket. Dette på trods af, at jeg efter den 1. gang jeg oplevede ham beruset, sagde at jeg ikke kunne have ham i mit liv længere, hvis han faldt tilbage til sit gamle mønster. Min far sagde at han havde styr på det, hvilket han så tydeligvis ikke havde/har.

Jeg snakkede med min mor om det. Desværre lod hun som om det var en lille ting at han var faldet i igen og sagde at nu havde de talt om det og at min far havde forstået at han ikke længere kunne drikke. Herefter skete det jo så igen og igen. Sidste gang jeg så ham er nu ca. 1 måned siden. Mine forældre var inviteret til eftermiddagskaffe hos os og min far mødte op beruset. Jeg valgte at bede ham gå, inden han havde hængt sin jakke og sagde at jeg ikke længere kunne have ham i mit liv. Min mor ville gerne blive lidt - primært pga. min datter - men jeg bad også hende gå.

Jeg har intet hørt fra min far siden. Min mor derimod ringer hver weekend, når min datter er hjemme fra efterskolen og spørger om vi ikke kommer og spiser. Jeg har hver gang sagt "Nej, tak" og sagt at jeg ikke længere magter at have min far i mit liv. Min mor er tydeligvis irriteret på mig og sidste gang oplyste hun mig om at "nu måtte jeg til at kommer over det".

Men jeg orker det ikke mere. Min mor siger "Det går helt fantastisk nu", men det har jeg hørt så mange gange før.

Jeg ønsker at bevare et minde om et godt år med min far. Mindes et år, hvor jeg ikke skulle være nervøs for et person angreb ud af det blå, et år hvor jeg ikke skulle modtage smsér om, hvor mange ting jeg burde gøre anderledes i mit liv o.s.v.
Jeg trænger til ro og ønsker ikke længere, at se min datters skuffede ansigt når hun opdager at morfar er beruset igen.

MEN den dårlige samvittighed er ved at æde mig op !! Gør jeg det rigtige....... ? Frygter at min far pludselig dør uden at vi er kommet på talefod. Er ked af at lade min mor i stikken, såfremt min far er helt tilbage i sit gamle mønster. Ønsker ikke at vise min datter, at man bare vælger familie fra.

Min søster skal holde juleaften i år og har meddelt at min far ikke er velkommen. Hun bor langt fra mine forældre og har i mange år kun set dem 3-4 gange om året. Hun har valgt at min far ikke er velkommen hos dem som følge af, hvad jeg har oplevet de sidste par måneder. Her har jeg igen SÅ dårlig samvittighed, selvom min søster virker meget afklaret.

Jeg bor i samme by som mine forældre og har i alt for mange år følt et stort ansvar for specielt min mor. Hun har ikke en stor omgangskreds og er typen der holder facaden for enhver pris. Hun har grædt ud ved mig i mange år og blevet tilbudt at flytte ind hos os i de periode, hvor min fars drikkeri har været værst. Men hun har aldrig gjort alvor af det.

Min mor og jeg gik til nogle møder i Århus, mens min far var på behandlingshjem og det hjalp mig rigtig meget. Overvejer at deltage i nogle af de tilbud der er for pårørende, men jeg er ikke klar til det endnu.

Bør jeg give min far "chance" nr. 100 ? Overreagerer jeg ? Hvordan får jeg styr på min dårlige samvittighed, såfremt jeg holder fast i at jeg ikke længere ønsker at se min far ? Hvordan lærer jeg at acceptere, at min mor nok heller ikke kommer til at være en del af min liv mere ?

Så mange spørgsmål, ovenpå endnu en nat med alt for lidt søvn...........

Håber at ovenstående giver mening og håber på at jeg kan få nogle "svar" der kan give mig mere ro. Tak på forhånd.
Re: Den dårlige samvittighed
23 Nov, 2016 10:43
Kære Datteren2

Hvor er det fantastisk at du skriver for at få hjælp og vejledning.
Det er desværre sådan at de fleste pårørende til alkoholafhængige, ikke søger hjælp og prøver at holde facaden uden at ændre noget.

Det du skriver om at din far har været i behandling og så er begyndt at drikke igen efter et års tid, er slet ikke unormalt. Over halvdelen af dem der kommer i behandling, oplever tilbagefald i kortere eller længere perioder efterfølgende. Det vigtigste er ikke at de drikker igen - det er at de hurtigst muligt kontakter et behandlingssted, hvor de kan få det der hedder tilbagefaldsbehandling. Se mere om tilbagefaldsbehandling på: hope.dk/alkohol
Måske har du som pårørende ikke fået fortalt om risikoen for tilbagefald?

Du skriver: "MEN den dårlige samvittighed er ved at æde mig op !! Gør jeg det rigtige....... ?"
Det kan jeg ikke svare dig på ... det er måske kun dig selv det har svaret?
Men måske kan du få mere ro omkring din beslutning, hvis du selv får noget hjælp til at forstå din egen situation og dine egne reaktioner?

Du skriver at det hjalp rigtig meget at gå til møder i Aarhus, men at du ikke er klar til igen at gå til møder. Hvad er det du ikke er klar til, og hvordan tænker du at du kan blive klar?

Du spørger også om du overreagerer?
Der tænker jeg nej.
Hvis du har et problem med at din far drikker for meget, så er det vel et problem uanset hvad din far siger og gør?
Alkoholproblemer handler om relationer, og ikke nødvendigvis om hvor meget der drikkes, hvornår der drikkes ... ... osv.
Når en person drikker på en måde som skader relationen til en anden person, så er problemet til stede ... punktum ... basta.

Du skal vide at alle der har problemer med alkohol, også pårørende, kan få gratis og anonym hjælpe hos kommunen. Du finder adresser til kommunernes tilbud på: hope.dk/alkohol

Du skal også vide at du kan ringe gratis og anonymt til Alkolinjen på 80 200 500 alle hverdage fra klokken 11 - 15 og tale med rådgiverne.

Jeg håber du finder vej til de løsninger der er bedst for dig og skrive meget gerne tilbage med svar på de spørgsmål jeg har skrevet.

Alt det bedste for dig.
Allan rådgiver



Redigeret 1 gang(e). Sidst redigeret 23/11/2016 10:47 af Allan rådgiver.
Navn (gerne opdigtet):

Din email:


Overskrift:
Spam filter:
Skriv venligst den kode du ser i feltet. Er koden svær at læse, så prøv alligevel at skrive koden som du tror den skal være. Skriver du en forkert kode, kommer der automatisk et nyt billede med en ny kode frem.
CAPTCHA
Overskrift: