Velkommen! Log ind Lav ny profil

Abstinensmedicin

Indsendt af Lone
Lone
Abstinensmedicin
19 Nov, 2016 12:10
Hejsa. Jeg har fået dolol i ca 15år. Er aldrig blevet advaret om konsekvenserne ved brug af dette. Får nu 100 mg 2 gange dagligt depot. Prøvede for noget tid siden at skære ned. Kun med 50mg om dagen. Dette resulterede i frygtelig smerter i alle led og knogler. Jeg bor i Spanien og har spurgt min læge. Hun ryster på hovedet og siger det er meget svært ???. Jeg har nu mødt en som er exnarkoman og i dag behandler. Hun har tilbudt år give mig nada og støtte mig. Men hvordan trapper jeg ned og hvilke abstinens medicin skal jeg have. Håber virkelig i kan hjælpe mig



Redigeret 1 gang(e). Sidst redigeret 23/11/2016 12:01 af admin.
Re: Abstinensmedicin
23 Nov, 2016 15:18
Kære Lone

Tak for dit spørgsmål - som jeg skal forsøge at besvare så godt jeg kan. Jeg er mere velbevandret indenfor alkoholabstinensbehandling.
Du skriver, at du har fået Tbl. Dolol i 15 år og at du nu gerne vil trappe ud af det. Du skriver, at du har forsøgt at skære ned og jeg får det indtryk, at du ikke helt har fået den hjælp du har brug for, af den læge du har konsulteret i Spanien? Et andet spørgsmål er, hvem der ordinerer præparatet til dig?
Som du beskriver dine gener i forbindelse med selv at have prøvet at skære ned, bestyrkes jeg i min overbevisning om, , at en udtrapning for dig kræver en fast nedtrapningsplan og meget gerne kombineret med støttende behandling. Det kan være opfølgningssamtaler eller terapeutiske samtaler. Der kan være tale om, at du i en periode skal have en alternativ form for smertebehandling eller støttes og vejledes i hvordan du håndterer tilværelsen helt uden medicin.
Det er altså ikke noget man bare gør og slet ikke på egen hånd. Mange misbrugsbehandlere bruger NADA og mange der har prøvet det, giver udtryk for, at det kan have en beroligende effekt.
Det er dog vanskeligt at rådgive dig til "blot" at tage imod tilbuddet fra den tidligere narkoman du har mødt, idet jeg som nævnt forestiller mig, at du også har brug for professionel hjælp. Ordinering af evt. alternativ medicin til behandling af abstinenser, vil også skulle forestås af en læge. Mon din læge kan henvise dig til et misbrugscenter? Jeg er desværre ikke bekendt med behandlingsmulighederne i Spanien? Jeg synes dog det er værd at konsultere lægen igen.

Skriv endelig tilbage med flere oplysninger. Jeg vil gerne forsøge at undersøge tingene nærmere.
Jeg håber meget du får den hjælp du har brug for.

Med venlig hilsen
Anya
Anette
Re: Abstinensmedicin
16 Jan, 2017 12:25
Risolid og Imozop

Hej min mand er alkoholiker og har drukket længe .
Han er nu kommet af med sit køre kort, så nu skal der da ske noget.
Han har i dag været hos længen fordi at han vil ud af alkoholen. Skal siges at han har prøvet afrusning 3 gange, men har afbrudt forløbet inden han var færdig behandlet.
Lægen har givet ham Risolid 25 mg. 1 tab. Daglig, er det ok til at tage trangen til alkohol eller er det kun abstinenserne der dæmpes.?
Til nat har han fået Imozop 3,75 mg.
Jeg er sådan i tvivl om det er nok for ham.

Vh Anette
Navn (gerne opdigtet):

Din email:


Overskrift:
Spam filter:
Skriv venligst den kode du ser i feltet. Er koden svær at læse, så prøv alligevel at skrive koden som du tror den skal være. Skriver du en forkert kode, kommer der automatisk et nyt billede med en ny kode frem.
CAPTCHA
Overskrift: