Velkommen! Log ind Lav ny profil

Hvordan skal livet fortsætte, hvis det fortsætter med alkohol?

Indsendt af Rikke
Hvordan skal livet fortsætte, hvis det fortsætter med alkohol?
03 Feb, 2017 23:13
Alkohol har været en del af mit liv altid. Begge forældre har drukket, men jeg har aldrig haft trang til alkohol selv,- før min mand begik selvmord. Det 7 år siden nu og jeg oplever at jeg på daglig basis godt kan drikke en flaske vin efter arbejde uden problemer og måske mere endda. Det sker i takt med at børnene er puttet mm. Mit tilbagevende problem er at jeg altid har tømmermænd, hvor andre har tømmermænd 4-6 gange årligt, oplever jeg kun 4-6 gange årligt at være frisk når jeg vågner?
Jeg oplever at glemmer ting, er blevet mere indelukket og trives bedst med at være hjemme. Er jeg bare en " helt normal" alkoholiker?
,
Re: Hvordan skal livet fortsætte, hvis det fortsætter med alkohol?
04 Feb, 2017 18:03
Kære Rikke.
Hvor er det godt, at du skriver.
Jeg går ud fra, at du med dit brev ønsker at nogen rusker op i dig og fortæller dig, at du skal søge hjælp.
Du er mor og har ansvaret for børn, der har brug for dig og ikke en mor, der altid er træt og uoplagt.
Hvis du fortsætter med at drikke en flaske vin om dagen eller mere, så er det kun et spørgsmål om tid, førend dit helbred tager skade.
Jeg er bange for at du allerede nu har udviklet afhængighed, så jeg må fraråde dig at stoppe med at drikke uden lægelig støtte og medicin.
Rikke, du skal søge hjælp med det samme både for din egen og dine børns skyld. Jeg er sikker på, at du ikke har lyst til at gentage dine forældres mønstre og byde dine børn at vokse op med en mor, der drikker.
Det gør ondt at have mand, der tager livet af sig. Men du kan ikke drikke sorgen væk.
Jeg vil anbefale dig at søge psykolog hjælp og starte op i en alkohol behandling i nærheden af dit hjem. Du kan enten ringe til Alko linien eller selv søge efter hjælpemuligheder her på Hope. Peg på kortet og gå ind i " Jeg drikker for meget"
Det er meget bedre at du selv handler i tide end det er en kommune, der på sigt handler i forhold til dine børn. Håber du er enig.
Med venlig hilsen
Charlotte
Navn (gerne opdigtet):

Din email:


Overskrift:
Spam filter:
Skriv venligst den kode du ser i feltet. Er koden svær at læse, så prøv alligevel at skrive koden som du tror den skal være. Skriver du en forkert kode, kommer der automatisk et nyt billede med en ny kode frem.
CAPTCHA
Overskrift: