Velkommen! Log ind Lav ny profil

Hjælp

Indsendt af Anonym
Anonym
Hjælp
13 Mar, 2017 19:50
Hej.

Jeg har enormt svært ved, at styre mit alkoholindtag når jeg drikker. Det er ikke noget jeg gør i hverdagen, men da jeg arbejder i nattelivet er alkohol tit en del af mine weekender. Det sidste lange stykke tid har jeg oplevet ikke at have en stopklods og jeg drikker til jeg ikke længere kan huske noget. Det er dog ikke mit eneste problem , jeg bliver ekstremt ubehagelig, jeg oplever at blive sur på folk, som i bund og grund intet har gjort mig. Frustreret over manglende sms svar eller andet & så får de altså en ubehagelig og i mine øjne psykotisk besked med på vejen. Jeg er dybt flov over min opførsel og har rigtig svært ved at holde mine egne tanker ud , i dagene efter episoderne.

Hvad kan jeg gøre i denne situation? sad smiley
Re: Hjælp
20 Mar, 2017 17:20
Kære Anonyme

Respekt til dig, for at du har modet til at skrive til os her på Brevkassen.

Det du skriver om at du ikke har nogen stopklods og at du drikker til du ikke kan huske noget, er vigtige tegn på, at du har alvorlige problemer med alkohol.
Og at du bliver ubehagelig og sur på folk, der egentlig ikke har gjort dig noget, handler måske også om at du ikke trives?

Derfor respekten til dig for at tage fat på problemerne nu, og ikke vente til det bliver helt uoverskueligt at finde løsninger smiling smiley
For der er løsning til dig.

Du skal vide at du har ret til gratis alkoholrådgivning og behandling hos kommunen.
Du finder en adresseliste på alle kommunale behandlings- og rådgivningssteder her

Du kan også anonymt og gratis ringe til Alkolinjen på 80 200 500 alle hverdage kl. 11 - 15.

Selvom du allerede er klar over at du har et problem, kan du kan teste dine alkoholvaner ved at klikke her. Måske du vil skrive tilbage hvad du fik som resultat?

Ønsker dig alt godt og håber du også har modet på at tage det næste vigtig skridt, at møde op de steder du kan få redskaber til at nedsætte dig alkoholforbrug og få livskvaliteten tilbage.

Med venlig hilsen
Allan Rådgiver
Navn (gerne opdigtet):

Din email:


Overskrift:
Spam filter:
Skriv venligst den kode du ser i feltet. Er koden svær at læse, så prøv alligevel at skrive koden som du tror den skal være. Skriver du en forkert kode, kommer der automatisk et nyt billede med en ny kode frem.
CAPTCHA
Overskrift: